Irak og Venezuela er blandt verdens mest korrupte lande, men får samtidigt støtte fra de danske skatteborgere. Ud af 178 lande er Venezuela verdens tolvte- og Irak verdens fjerdemest korrupte land ifølge et korruptionsindeks fra Transparency International 2010.

Lande med høj korruption er dog kun en del af flere etisk diskutable investeringer, som kommuner bliver en del af, når de investerer i højrenteobligationer. Brud på menneskerettigheder er ikke usædvanligt i de to lande DR Congo og Pakistan. Ti kommuner har investeringer i Sri Lanka, der kritiseres af blandt andre organisationen Amnesty International for at have fortsat med ulovlige drab og rekruttering af børnesoldater efter den endelige sejr over De Tamilske Tigre i maj 2009.

Og kommunerne undslipper ikke de etiske diskussioner, når de vælger at bevæge sig ind på markedet for højrenteobligationer, mener Sune Skadegaard Thorsen, direktør i firmaet GLOBAL CSR. 

”Ja, så beder man jo om at blive udfordret. Der er bare en langt større risiko for, at basale principper om menneskerettigheder, miljø og antikorruption bliver udfordret disse steder,” siger han.

Kommunerne investerer også i et utal af virksomheder, mange etisk helt uproblematiske, men en enkelt kommune investerer for eksempel i elektronikfirmaet Jabil Circuit, der i en rapport fra organisationen The National Labor Committee i år bliver beskyldt for ”grusomme og umenneskelige” forhold på en fabrik i Kina.

Krav om dokumentation

Ingen af de kilder, Kommunen har talt med, mener imidlertid, at risikoen for uetiske investeringer behøver at afholde kommunerne fra at investere. Det afgørende er, hvordan de tackler det.

Sune Skadegaard Thorsen finder det afgørende, at kommunerne ikke blot stiller etiske krav, men også kræver en grad af dokumentation fra investeringsforeningerne om en positiv effekt af investeringerne på bæredygtig, social, miljømæssig og økonomisk udvikling.

Andre mener, at investeringsforeningerne har ansvaret alene, så længe kommunerne stiller krav og er uvidende om overtrædelser.

I Odense stiller man etiske krav. Kommunen vil ikke investere i selskaber, der overtræder normer inden for blandt andet menneskerettigheder og antikorruption. Odense investerer i lande som Pakistan, DR Congo, Sri Lanka, Venezuela og Irak, men kommunen har tillid til sine forvaltere.

”Jeg er rimelig tryg ved de aftaler og de screeninger, som vores samarbejdspartnere bruger. De har forpligtet sig til at følge vores etiske retningslinjer, men det udelukker ikke, at der dukker historier op i pressen indimellem, idet der kan være forskelle på negativlister og procedurer,” fortæller Brian Frederiksen fra økonomisk sekretariat.

Fanebærer for demokrati

Investeringer er også okay i selv de mest skrækkelige lande, hvis der er de mindste tegn på positive fremskridt, mener seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Her kan vanskelighederne dog opstå.

”Det er klart, at det i praksis er svært for kommuner at følge med i, hvad der helt præcist foregår de enkelte steder, og det kan jeg godt være bekymret over,” siger han.

Som offentlig instans bør kommunerne være ekstra opmærksomme på etikken i sine investeringer, mener lektor Jacob Dahl Rendtorff fra RUC, der har beskæftiget sig med virksomhedsetik.

”Som kommune står man inde for det danske demokrati, og man står inde for de værdier, som vores samfund bygger på. Derfor har kommunerne også et større ansvar for at investere etisk acceptabelt,” siger han.