Kommunerne har aldrig været dygtigere til at opdage borgernes snyd med sociale ydelser. 

I 2022 satte kommunerne rekord, da kontrollen med social snyd endte med 457 mio. kr. i besparelser og tilbagebetalingskrav. 

Det repræsenterer en voldsom stigning i indtjeningen, siden KL begyndte at måle på effekten i 2016, hvor kontrollen indkasserede 323 mio. kr. 

Men succesen har også en bagside. Kommunernes kontrol risikerer at tage overhånd, skære fejl og snyd over en kam, skabe mistillid og frastøde de borgere, der har allermest brug for kommunens hjælp.

Det mener to forskere, som Kommunen.dk har talt med. 

Morten Frederiksen, professor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, mener, at udviklingen viser, at kontrollen betaler sig for kommunerne. 

- Men der er sideeffekter af kontrollen, der ikke handler om penge. Kontrollen kan rykke ved tilliden til kommunen både positivt og negativt. 

- Og kommunerne risikerer at undergrave tilliden hos de borgere, der har allermest brug for støtte og hjælp, hvis ikke man finder en bedre balancegang for kontrollen, siger han. 

En indgribende kontrol

Morten Frederiksen forklarer, at kontrollen kan have en positiv effekt på borgernes tillid til, at skattekronerne bliver brugt rigtigt, og at der bliver sat ind mod svindel. 

Men for meget omtale af kommunernes resultater i indsatsen mod svindel kan omvendt også ende med at skade tillidskulturen i vores velfærdssamfund. 

- De fleste borgere forventer jo ikke, at man snyder med de offentlige ydelser. Derfor kan overdreven opmærksomhed på resultaterne af kontrollen også rykke borgernes billede af, hvor meget der egentlig bliver snydt. 

Den mest negative sideeffekt af kontrollen handler dog om, hvordan borgerne, der bliver udsat for kontrollen, bliver påvirket. 

- En stor del af sagerne drejer sig om borgere i periferien af samfundet. Borgere, der har brug for hjælp og understøttelse af myndighederne. Fra forskningen ved vi, at hvis den hjælp skal lykkes, så kræver det tillid til myndighederne, siger Morten Frederiksen.

- Hvis man ender med at ødelægge samarbejdet med borgerne og mister deres tillid, så er jeg ikke sikker på, at det er formålstjenligt. Det er ikke, fordi jeg siger, at borgerne ikke skal betale tilbage, når de snyder, men nogle gange tror jeg, at man går for langt. 

Fejl eller snyd - hvem ved?

Nina von Hielmcrone, ekstern lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, har beskæftiget sig indgående med social snyd. Hun mener, at det er et problem, at lovteksterne og reglerne om kommunale ydelser er blevet mere komplicerede, mens mødet med kommunen i stigende grad skal ske digitalt og ikke fysisk. 

Med tunge lovtekster, komplicerede digitale ansøgningsformularer og flere sider lange tro og love erklæringer risikerer borgere ubevidst at undlade eller give forkerte oplysninger til kommunen, siger hun.

Og så risikerer fælden at klappe og borgeren komme i kontrolgruppens søgelys.

- Rigsrevisionen undersøgte tilbage i 2012 fejludbetalinger i det offentlige, hvor man skelnede mellem myndighedsfejl, borgerfejl og social snyd. Jeg er bange for, at meget få kontrolgrupper skelner sådan i dag. Den skelnen er vigtig, hvis man kun skal ramme snyd. 

- Der sker rigtig mange borgerfejl, der ikke handler om snyd, men om komplicerede breve fra myndighederne og krav om digitale ansøgninger om ydelser. Mange borgere har ikke en chance for at vide, hvilke oplysninger de skal give til kommunen. Det bør man have større fokus på, siger hun.

Nina Von Hielmcrone siger, at borgere, der har brug for kommunens ydelser, typisk har færre ressourcer end andre. Derfor kan de have svært ved at gennemskue ofte komplicerede vejledninger fra kommunerne. 

- Det er simpelthen så kompliceret, det borgerne skal læse og forstå. Det mener jeg ikke, at der er nok fokus på. Skemaer og skrivelser kan være komplekse og forvirrende, og i nogle tilfælde har Dansk Sprognævn vurderet, at de er på niveau med videnskabelige artikler og lovtekster, siger hun og henviser til undersøgelsen fra Rigsrevisionen. 

For Nina Von Hielmcrone er det derfor heller ikke rekorden på knap en milliard kroner, der er det mest interessante perspektiv. Men i stedet de borgere, der kommer i klemme med kontrolgrupperne på grund af fejl og ikke snyd. 

- Det er meget ubehageligt at have en sag hos en kontrolgruppe. For principielt er det jo strafbart at give forkerte oplysninger. Borgere kan jo blive hylet helt ud af den, mens de kan risikere gevaldige tilbagebetalingskrav. 

- Selvfølgelig findes der snyd. Men jeg tvivler på omfanget, siger hun.

Stikirenddreng for borgerne

I den seneste rapport fra KL fremgår det, at ni procent af de omkring 23.000 sager, kommunerne kontrollerede i 2022, stammer fra anonyme henvendelser. De anonyme henvendelser blev til i alt 1.978. 

Flere kommuner opfordrer også på deres hjemmesider borgere til at anmelde mistanker om snyd til kontrolgruppen. 

En opfordring, som kommunen ikke skal løfte ud af proportioner, hvis man vil undgå en mistillidskultur blandt kommunens borgere.

- Der kan ligge meget bag en anonym henvendelse. Den kan både være berettiget eller det modsatte. Antallet bekræfter, at social snyd er noget, borgerne går op i. Men det er en glød, som kommunerne skal passe på med at puste for meget til, siger Morten Frederiksen. 

De anonyme henvendelser havde ifølge rapporten en ‘hitrate’ på 17 pct., altså andel af sager, der ender med at have konsekvenser. Sager, der opstår hos kommunen selv, har derimod en hitrate på 41 pct. 

- Med sådan nogle anmeldelseslinjer risikerer kommunerne jo at blive stikirenddreng og blive sendt i byen af borgere, der har set sig sure på hinanden. Det at blive undersøgt af en kontrolgruppe er indgribende og ubehageligt, så kommunen skal huske proportionerne, siger han.

Derfor har Morten Frederiksen også tidligere opfordret, til, at der bliver oprettet en egentlig uddannelse eller skabt mere fokus på professionalisering af kontrolgrupperne med ansatte, der både er tidligere politifolk og folk fra skat. 

- Det er ikke formålstjenligt at have kontrolgruppen helt adskilt fra de andre afdelinger. For så mangler koordinationen, og kontrolgruppen får ikke altid taget hensyn til den faglige indsats, som kommunen leverer.