Mens cykelrytterne suser forbi uden for Danish Design Center, sidder vi indenfor med begivenhedsindustrien. Det er Videncenter for Begivenheder under Wonderful Copenhagen, der har inviteret, og der er bidrag om alt fra kultursatsninger i Tyskland og Skotland til musikfestivaler. Men navnlig her i første del, på sidelinjen af VM i cykling, fylder sporten i hovedstaden rigtig meget. Det gælder samfundsøkonomien.

Gennem muren

“Det, jeg ved noget om, er bare at udvikle byen og holde en fest,” åbner nuværende teknikdirektør i København og tidligere kommunalpolitiker Hjalte Aaberg beskedent, inden han fortæller om, hvordan den samfundsøkonomiske gevinst overstiger de umiddelbare omkostninger. Aaberg fortæller, hvordan der i sin tid var nervøsitet over omfanget af hele spektaklet nedenfor. Og selvom det godt nok er dramatisk at afspærre 70 gader, mens byen i forvejen er fuld af ombygning, fortryder han intet. 

”For sikke en chance for at bryde barriererne ned,” siger han.

Ordene er ikke tilfældige. Temaet på konferencen er ’Breaking Barriers’ og kan, alt efter fortolkning, handle om grænser mellem lande, kommuner, institutioner, mennesker, offentligt og privat, eller professionelle og amatører.

For eksempel blev strategien, at den professionelle cykelsport spiller en rolle, uden at ryttere som Tony Martin, Fabian Cancellera og Bradley Wiggins får lov til at dominere showet alene. Frank og folket kom også ud for at køre ruterne, siger Aaberg. Og i mellemtiden cirkulerer ’Lyden af København’ blandt publikum i form af en cykelklokke, som talrige tilhørere får lejlighed til at ringe på. Men Aaberg afkræfter, at vi vil nå til en overdosis af cykelfiksering. Fænomenet er ikke forbigående. 

”Cyklen er en større historie om os end vikingerne,” som han understreger. 

Bagefter går økonom og sportskonsulent Lars Haue-Pedersen på. Han underkender ikke landevejscyklingens værdi – ”sport er jo også det eneste, som alle elsker,” som han siger halvt i spøg. Men han modificerer dog den ubetingede glæde ved flere og større events. En pointe for Haue-Pedersen er blandt andet, at for en person, der ikke interesserer sig for de events, der dominerer gadebilledet, er de events i sagens natur en grund til at blive væk. ”Det er et eksempel på forkert forståelse, der leder til forkert strategi,” siger han til selskabet. 

Ruten hertil 

Martin Bender fra Wonderful Copenhagen overtager og fortsætter temaet om begivenheders størrelse. Han fortæller blandt andet, at København har påtaget sig stadig større opgaver gennem årene. Sport, kulturhovedstad, MTV-show … hele vejen til den foreløbige kulmination derude på H.C. Andersens Boulevard.

Men noget kan også blive for stort til sit eget koncept, for eksempel gadefesten Distortion. Ligesom Martin Bender ærligt erkender, at man må krybe, før man kunne gå. For eksempel var man for naiv før fodboldfinalen i UEFA Cup 2000, der endte med svær hooliganisme i de københavnske gader. Omvendt betaler vovemod sig også: Tidligere var det utænkeligt at rydde Rådhuspladsen og omegn, men forsøg viste sig, at det lader sig gøre.

I mellemtiden bliver det stadig mere intenst uden for designcenterets ruder, hvor cykelrytterne dyster. Tony Martin lægger flot Cancellara og Wiggins bag sig. Indenfor taler man om management og strategi. Arrangørerne opfordrer til, at man bevæger sig ud i gaderne for med egne øjne at begribe, at det er to sider af samme sag. At nedbryde barriererne. En del af deltagerne benytter sig af tilbuddet, andre følger løbet med forfriskninger fra designcenterets førstesal.