I Danmark spiller kommunerne en altafgørende rolle og har ansvaret for en stor del af vores velfærdssamfund: Folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje samt beskæftigelses- og integrationsindsatser. Alt- sammen områder, som vi betaler til over kommuneskatten, nyder godt af og som har enorm indflydelse på vores hverdag. Men desværre er kommuneskattens indretning både uretfærdig og udansk. Den danske skat på arbejde beregnes normalt progressivt efter indkomstniveau, så de med størst økonomisk overskud bidrager mest til fællesskabet, men det er anderledes i kommunerne. Her betaler alle samme sats, og det skaber ulighed. I hele landet sidder borgere, som ønsker mindre afstand mellem rig og fattig, og kommunalpolitikere, der brænder for at bekæmpe fattigdom lokalt. Men det er svært indenfor rammerne af det nuværende kommunale skattesystem. Den økonomiske og sociale ulighed giver høj kriminalitet, dårligere social mobilitet, flere syge og flere unge, der dropper deres uddannelse. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Det er bestemt ikke et tilfælde, at de rige nordsjællandske kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Gentofte, hvor cirka otte procent af borgerne tjener mindst en million kroner om året, også er de kommuner, der har den laveste kommuneskat. Ejendomme i disse kommuner er ikke til at komme i nærheden af for almindelige lønmodtagere, og kommunerne er derfor forbeholdt rigmandsfamilier. Det betyder, at selv med en lav kommuneskat er der rigeligt med penge i kommunekassen.

Kigger man til gengæld på de kommuner, hvor borgerne har den laveste gennemsnitsindkomst, så er det her kommuneskatten er høj. De fattigste kommuner som Langeland, Lolland og Bornholm har landets højeste kommuneskatter. De fattige kommuner har store udgifter til sociale ydelser som kontanthjælp og sygedagpenge, og der skal derfor selvfølgelig også flere penge i kommunekassen, hvis man vil holde et anstændigt niveau for andre kommunale ydelser. Derfor er der også grund til at have en høj kommuneskat.

Der er altså noget helt galt med den måde, kommuneskatten er indrettet på i dag. Mens de rigeste danskere betaler den laveste kommuneskat, betaler de, der i forvejen er dårligst stillet mest – noget, der er både ulighedsskabende og uretfærdigt. Samtidig ligger det langt fra det skattesystem, som vi ellers kender i Danmark, hvor skatteprocenten er sat efter indkomstniveau. Skattesystemet skal skabe en mere lige fordeling mellem folk, men hvorfor er det ikke gældende lokalt? Vores forslag er klart: Gør kommuneskatten progressiv, så de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, for vi ved, at mindre afstand mellem rig og fattig gør det lettere at skabe sammenhængskraft – også lokalt.

Så kære skatteminister Benny Engelbrecht: Er det ikke på tide, at vi får moderniseret vores skattesystem? Progressiv beskatning må da være lige noget for en socialdemokrat som dig. Hvis ikke, er det i alt fald på sin plads, at du forklarer danskerne, hvorfor flad skat er vejen frem. Som vi ser det, er den nuværende ordning et levn fra fortiden.