Kommunernes stressbehandling stritter i alle retninger
Kommunernes stressbehandling stritter i alle retninger
Kun en tredjedel af de danske kommuner har specifikke tilbud, der er målrettet til borgere med stress. Det viser en stikprøveundersøgelse, der er foretaget af forskningsenheden Center for Psykisk Sundhedsfremme (CFPS) på Københavns Universitet (KU).
- Vi har kigget på 33 udvalgte kommuner i Danmark, og det ser ikke lovende ud. Stressbehandling er overset. Der er behov for et let tilgængeligt, simpelt, ensartet og effektivt stressapparat i kommunerne, siger Christian Gaden Jensen, centerleder for CFPS og ph.d., postdoc ved KU.
”Ved at sætte massivt ind overfor stress kan vi være med til at forebygge, at nogle bliver rigtig, rigtig syge og får svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet.”
Stikprøveundersøgelsen viser samtidig, at de fleste stressbehandlingsindsatser ikke er baseret på evidensbaseret forskning, men i stedet på egne erfaringer og teori – blandt andet haveterapi.
På den baggrund konkluderer CFPS, at staten og kommunerne ikke har eksekveret konkrete anbefalinger fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som ellers kulegravede stressbehandlingen tilbage i 2007.
Området står stille
”Der er et stort udbud af indsatser rettet mod stress i Danmark. Det er dog problematisk, at indsatserne sjældent bygger på evidensbaseret forskning, og at egentlig effektmåling kun undtagelsesvis forekommer.”
Ovenstående er skrevet for ti år siden og stammer fra rapporten Forebyggelse og behandling af stress i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed.
Men selvom kommunerne har haft ti år til at følge op på rapportens konklusioner, er der ifølge CFPS ikke sket markante forbedringer.
- Problemet er, at det kun er ni kommuner i vores stikprøveundersøgelse, der laver evaluering af behandlingerne, mens resten af kommunerne hverken foretager specifikke stressindsatser eller evaluerer, fortæller Christian Gaden Jensen.
- Mit yndlingseksempel er en kommune, der har et tilbud, der hedder ‘Ondt i livet’ – det lyder jo fint, men det er den slags tilbud, der lægger op til nogle gåture og samtaler med sundhedspersonale, som ikke er koblet op på evidens. Og det er ikke noget, der udvikler stressbehandlingen eller den faglige kvalifikation, siger Christian Gaden Jensen.
Stor efterspørgsel
I Københavns Kommune har CFPS været med til at målrette indsatsen i stressbehandlingen. Erfaringerne er siden blevet brugt til at løse problemet i Aalborg Kommune.
- Vi har oplevet et boom i henvisninger fra praktiserende læger. I 2016 har vi fået næsten 600 – uden at vi har gjort stor reklame. Det er rigtig mange henvisninger til et helt nyt tilbud, siger Bettina Bisp Jensen, der er leder ved Center for Mental Sundhed i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune har også brugt datamateriale fra kortlægningen Sundhedsprofilen til at undersøge, hvor stort behovet for stressbehandling er. Seneste statistiske materiale stammer fra kortlægningerne fra 2013; sundhedsprofilerne opdateres hvert fjerde år og skal derfor udsendes til borgerne i år.
I 2015 blev der etableret to pilotprojekter i Aalborg, som siden er blevet implementeret som et permanent tilbud i 2016.
- Det har været en stor hjælp, at Københavns Kommune gik i gang før os. Erfaringerne kunne vi bruge til at definere inklusionskriterierne, henvisningsvejene og rekrutteringskriterierne for medarbejdere. På samme måde kan vi give vores erfaringer videre til andre, som skulle få lyst til at implementere samme model, siger Bettina Bisp Jensen.
Penge givet godt ud
Ifølge Bettina Bisp Jensen er udgiften 8.000 kroner per borger, der bliver tilmeldt et stressbehandlingsforløb, som i grove træk består af et ni-ugers kursus, hvor borgeren har mulighed for at komme til behandling tre timer om ugen.
- Ud fra borgerens stress-score kan vi se, at behandlingen er relevant. Herefter indkalder vi til en forsamtale hos en af vores psykologer. I det videre forløb får man mulighed for individuelle samtaler, så forløbet bygger både på gruppedynamikken og muligheden for at indarbejde ting individuelt, siger hun.
Aalborg Kommune kan dog ikke redegøre for, om ordningen i sidste ende medfører, at kommunen sparer penge ved at udføre den forebyggende behandling af stress.
- Men ser vi på Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport, der beskriver, hvad folk med mentale sygdomme koster samfundet, så tror jeg bestemt, at pengene til forebyggelse er givet godt ud. I øjeblikket arbejder vi selv på en analyse, der kan belyse de økonomiske gevinster, siger Bettina Bisp Jensen.
Hos CFPS er Christian Gaden Jensen dog ikke bleg for at nævne konkrete tal, når det handler om de økonomiske konsekvenser for samfundet.
- Danica Pension offentliggjorde i 2016 tal for, hvad stress-sygemeldinger kostede. En tremåneders sygemelding kan koste 100.000 kroner. Én enkelt folkeskolelærer, der melder sig ud i 40-årsalderen og ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, koster samfundet 10 millioner kroner, siger Christian Gaden Jensen.
Ingen aner, hvor mange danskere der har stress
- Gennem de seneste 10 år har der i flere medier floreret historier om, at 35.000 danskere daglig skulle melde sig syge på grund af stress.
- Men det er ikke muligt at konkludere. Det fremgår af en gennemgang, DR-programmet Detektor foretog i 2016.
- Årsagen er, at vi i Danmark ikke registrerer, hvorfor folk melder sig syge, ligesom forskerne ikke er enige om, hvordan stress skal måles.
- Antallet, 35.000, viser derimod, hvor stor en del af sygemeldingerne, der skyldes psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet
- Undersøgelsen, der fremlagde tallene i 2006, er foretaget af det daværende Arbejdsmiljøinstitut, i dag Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- En anden landsdækkende befolkningsundersøgelse fra 2005 gik anderledes specifikt til værks og stillede respondenterne stress-specifikke spørgsmål.
- Her ”rapporterede ni procent af danskerne ofte at være stressede, 34 procent meddelte, at de af og til var stressede,” beskrives det i rapporten Forebyggelse og behandling af stress i DK.
- Ifølge Sundhedsstyrelsen er ”stress ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, det vil sige uger til måneder.”
Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DR Detektor og Sundhedsstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
