Til sidste års COP28 var det ikke kun de danske statslige diplomater, som var inviteret med til klimatopmødet i Dubai. Her havde fonden Bloomberg Philanthropies inviteret 12 danske borgmestre med til COP’en for at fortælle om den danske klimaindsats i kommunerne.

Rundt om i verden var det blevet bemærket, at stort set alle danske kommuner på bare tre år havde præsteret at få udviklet – og politisk vedtaget – lokale klimahandlingsplaner, og det var derfor, at borgmestrene var inviteret. 

Sammen med borgmestrene deltog også Jesper Nygård, administrerende direktør for Realdania, som har været med til at søsætte DK2020-projektet, som har dannet rammerne for kommunernes klimaarbejde og planer. 

Og netop Jesper Nygård og Realdania støtte har været afgørende for, at borgmestrene nu kunne fortælle om vigtigheden af lokal klimahandling. 

- Uden DK2020 havde der ikke været en klimahandleplan, lyder det fra en midtjysk kommune i en evaluering af DK2020-projektet fra i år. 

Evalueringen viser desuden, at cirka hver fjerde kommune selv vurderede, at man sandsynligvis ikke havde haft en klimaplan i dag, hvis ikke det havde været for DK2020-projektet, og cirka halvdelen af kommunerne havde sandsynligvis haft en klimaplan, der var markant mindre ambitiøs og gennemarbejdet end den, de har udarbejdet med støtte fra projektet.

Fra pilotprojekt til etableret dagsorden

Man kan derfor spørge, hvor stor en rolle Realdania har haft i at tegne linjerne for kommunernes klimapolitik i dag. 

Jesper Nygård understreger selv, at Realdania blot har været med til at sætte rammerne for samarbejdet i DK2020 og været med til at give kommunerne værktøjerne til at udarbejde klimahandlingsplanerne. 

- Vi har længe vidst, at klimaudfordringerne kommer til at være enorme. Vi har derfor tænkt, at hvis man skal lave en klimaindsats, skal man gøre det så effektivt som muligt, fortæller Jesper Nygård. 

Derfor gik Realdania i samarbejde med den grønne tænketank og C40-netværket igang med at udvikle værktøjerne til, at kommunerne ligesom verdens største byer i C40-netværket kunne udvikle deres egen klimaplan. 

Realdania indbød kommunerne til at deltage i et pilotprojekt i 2019. Her fik fonden ansøgninger fra godt 30 kommuner, hvoraf 20 blev udvalgt til pilotkommuner i DK2020. 

Pilotprojektet blev taget godt imod i det kommunale Danmark, og kort tid efter inviterede Realdania endnu engang interesserede kommuner til at tilslutte sig projektet. Nu var 46 kommuner med om bord. Også KL og Danske Regioner blev en del af sammenslutningen. 

I 2023 gik KL, Realdania og de fem regioner sammen om at skabe en femårig partnerskabsaftale under navnet Klimaalliancen, som erstattede DK2020, hvis projektperiode udløb ved udgangen af 2023. Nu var 95 kommuner med i projektet, og efterfølgende er de sidste også kommet med. 

Konkurrence og pres mellem kommunerne

I evalueringen fra Realdania er flere nøglepersoner i både kommuner, regioner og organisationer blevet interviewet, og evalueringen viser, at der har været forskellige motivationer for at blive en del af samarbejdet. 

Blandt de kommuner, der kom med som en del af den første udvidelse, var man generelt længere fremme og mere optaget af klimadagsordenen, end de kommuner, som kom med i tredje udvidelse. 

I evaluering står der videre, at flere af de kommuner, der kom med sidst, “primært gik med i projektet, fordi næsten alle andre kommuner var med”, og at man derfor ikke ville være ”være uden for det gode selskab”. 

Det er ærgerligt, hvis der er kommuner, der har følt sig presset til at tilslutte sig projektet, mener Jesper Nygård. Han understreger dog, at det ikke er et pres, der kommer fra Realdania. 

- Det er klart, at hvis det er det eneste motiv for at melde sig med, at man føler sig presset, så er det ærgerligt, men det er ikke et pres fra Realdania. Det er et kollegialt pres, siger Jesper Nygård. 

Han understreger dog, at presset kan være sundt i forhold til klimaindsatsen.

- Der er noget sundt i, at DK2020 på den ene side er en fuldstændig åben ramme, som kommunerne kan bruge som de vil, men at der også er en form for konkurrence mellem 98 borgmestre, kommunaldirektører og tekniske direktører. Konkurrence gør, at folk gerne vil gøre det godt, siger Jesper Nygård.  

Sætter en dagsorden

Jesper Nygård har tidligere over for Kommunen.dk understreget, at fondene ikke skal ind og konkurrere med lokalpolitikerne, når det kommer til den førte politik i kommunerne. 

- Vi har som borgere valgt politikere til at træffe beslutninger på vores vegne, og når de er blevet enige om at sætte retningen, vurderer vi, om det passer ind i vores strategi for at støtte projekterne. Det er ikke vores ærinde at presse en beslutning igennem, siger Jesper Nygård. 

Til gengæld kan Realdania være med til at få nogle ting til at ske, forklarer han. 

- Vores ambition er drevet af at løse et problem og at turde at sætte en dagsorden. Det er ikke en dagsorden, som er baseret på vores mavefornemmelser, men noget som hele verdenssamfundet er enige om, vi skal gøre noget ved.  

Jesper Nygård påpeger, at Realdania tidligere har spillet samme rolle for eksempelvis håndtering af regnvand, havvindstigninger og indeklimaet i folkeskolerne. Udfordringer på tværs af landets kommuner, men hvor det kan være svært for en enkelt kommune at indhente viden og erfaringer fra resten af landet. 

- Her har vi som filantropisk forening en særlig mulighed for at arbejde på tværs af kommunerne med et emne. Derfor forsøger vi at levere viden og værktøjer, der kan kvalificere lokalpolitikernes beslutninger, siger han. 

Jesper Nygård er derfor også stolt af, at Realdania har været med til at skabe en dagsorden, som efterfølgende er blevet til centralt politisk handleplan og -værktøj i kommunerne. 

- Vi er det eneste land i verden, hvor snart alle kommuner har en klimaplan, der lever op til de øverste standarder. Det er verdenshistorie. Jeg vedkender mig, at vi er med til at sætte en dagsorden, men det er i sidste ende folk selv, der udfylder den og vælger, om de vil være med, siger Jesper Nygård.