”Der er stort fokus på aktiv information til borgerne, og der er faktisk meget store muligheder for åbenhed. Det er i høj grad op til kommunerne selv at være så åbne, som de vil,” siger en af Danmarks førende eksperter inden for offentlighed i forvaltningen, forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: ”Generelt er kommunerne langt foran den statslige administration, der i høj grad er præget af en lukkes sagsbehandling og gammeldags tankegang,” siger han. 

Det er ikke mindst en aktiv brug af hjemmesider, der giver point:

”Der er rigtig mange muligheder for aktiv information, det kan være dagsordener og referater i det politiske del og alle mulige projekter og planer, som man kan informere aktivt om på hjemmesiden,” siger Oluf Jørgensen og fortsætter: 

”Internettet giver en fantastisk mulighed for at have åbenhed i forvaltningen – grænsen går faktisk kun ved tavshedspligten – man kan for eksempel have åbne postlister og journalsystemer i de enkelte sager, undtagen selvfølgelig følsomme enkeltsager,” siger han. 

Mange åbne postlister

Mens mange kommuner har givet borgerne adgang til de politiske beslutningsprocesser, er cirka halvdelen gået skridtet videre og opererer med åbne postlister. Og så er der enkelte, for eksempel Syddjurs Kommune, der har valgt en meget åben kommunikation med direkte adgang til sagsdokumenter via søgemekanismer. 

Og kommunerne har generelt gode erfaringer med at lukke op for adgangen til dagsordener og referater. Også kommuner med åbne postlister var tilfredse, viser en rapport fra Det Digitale Nordjylland fra 2003. 

Undersøgelsen, foretaget blandt 18 kommuner, viser også, at de kommuner, der reelt har erfaringer med kontakt til pressen, alle har positive erfaringer. De pågældende kommuner anfører, at den elektroniske åbenhed bidrager til dette positive indtryk. Specielt er postlisterne, dagsordener og referater til stor gavn for lokaljournalister. Flere kommuner anfører, at postlisterne har målrettet journalisternes anmodninger om aktindsigt. Det er hurtigere for forvaltningen at håndtere en anmodning om aktindsigt, når journalnummeret angives med det samme.

Men én ting er at lægge informationer frem, som man gerne ser udbredt. Andre informationer er det ikke så populært at få frem i lyset, og her er adgangen til aktindsigt for kritiske borgere og presse afgørende. 

Men ifølge en undersøgelse fra fagbladet Journalisten fra 2009 kniber det med at få aktindsigt i kommunerne. Omkring 40 procent af kommunerne levede ikke op til offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt, viste undersøgelsen. 

Samtidig har mange kommuner i de senere år omdannet en del af deres foretagender til aktieselskaber, der dermed er blevet undtaget fra offentlighedsloven. 

Men disse problemer forsvinder måske med den nye offentlighedslov, der i disse dage er til forhandling i Folketinget. 

”Ifølge forslaget til den nye offentlighedslov vil selskaber, hvor mere end 75 procent er ejet af en offentlig myndighed, være omfattet af retten til aktindsigt, ligesom både KL og Danske Regioner vil komme med. Så det er meget spændende,” siger Oluf Jørgensen.