I 2010 udpegede den tidligere regering 29 kommuner, der med den såkaldte udkantspakke fik særlig rettigheder og dispensationsmuligheder i forhold til planloven. Det er de særlige rettigheder, som den nuværende regering i sidste uge rullede tilbage under overskriften ’Nye muligheder i landdistrikterne’.

Og det er positivt, for der var i første omgang ingen grund til at give de knapt 30 kommuner særbehandling, mener Jørgen Møller, som forsker i planlægning ved Aalborg Universitet.

- Udpegningen af de 29 kommuner var fuldstændigt arbitrær. Der var ingen forskningsmæssig argumentation, som bakkede op om udpegningen. Flere af kommunerne, som med ordningen blev karakteriseret som ’særlige udkantskommuner’ havde slet ikke særlige udviklingsproblemer, siger han til dk-teknik.

Jørgen Møller peger på Syddjurs og Rebild Kommuner som eksempler på kommuner, der er i vækst og fremgang, men som alligevel blev en del af de 29 særligt udpegede udkants-kommuner.

- Nu er der gjort rent bord, og alle 98 kommuner i Danmark får den samme planlov at arbejde under. Det er en god ting, siger Jørgen Møller.  

Dynamisk lov
Med den nye lov har kommunerne fået et nyt begreb at arbejde ud fra ’De særligt vanskeligt stillede områder’. Modsat tidligere, hvor den enkelte kommune enten kunne få hæftet betegnelsen vækstkommune eller tilbagegangskommune på sig, er fokus for indførelsen af de særligt vanskeligt stillede områder, at kommunerne selv skal udpege, hvilke områder i kommunen, der er særligt pressede ud fra tre overordnede kriterier – uden at hele kommunen nødvendigvis får et tilbagegangsstempel.

- Det er en ret dynamisk lov. Kommunerne kan se på deres eget kommunekort og udpege områder i fremgang og områder, hvor det går mindre godt og selv udpege områder til vanskeligt stillede områder, som kan lægges under nogle særligt lempelige betingelser for bl.a. at lave erhvervsudvikling i overflødiggjorte bygninger, siger Jørgen Møller.

- Kommunerne har fået den planlægningskompetence tilbage, som var sat ud af kraft i en periode og hvor det i stedet var ministeren, der havde beføjelsen. Og de må da være glade over, at de nu har fået kompetencen tilbage og – under hensyntagen til bl.a. natur og naboer – nu kan give den slags tilladelser, afslutter han.