Kommunens undersøgelse af byrådspolitikeres arbejdsvilkår peger på, at voksende papirbunker og et uforståeligt akademikersprog er en udfordring for de fleste. Også for dem, der har uddannelsen og erfaringen til at gennemskue de komplekse problemstillinger.

”På trods af, at jeg er højtuddannet økonom, så er pointen, at i de her tider hvor alt handler om økonomi, så er jeg jo nyt byrådsmedlem. Og selv om jeg i første omgang meldte mig netop på grund af de økonomiske udfordringer, så har jeg faktisk svært ved at følge med i, hvad der reelt foregår økonomisk i kommunen,” siger Gitte Terp Henriksen (SF), medlem af Furesø byråd. 

Hun mener, det er et stort demokratisk problem, at lokalpolitikerne bliver sat bag af dansen. 

”Ligesom det sker i de arabiske lande nu, så har den kommunale verden brug for et demokratisk forår. Borgerne henvender sig til de lokale politikere med deres sager, men fordi politikerne sidder med så store mængder af sager, og fordi lovgivningen efterhånden er så utrolig kompleks, betyder det, at svarene til borgerne som oftest bare bliver lavet af forvaltningen. Så rollen som borgernes forlængede talerør, det er der bare ikke tid til, når man skal have et almindeligt liv ved siden af,” siger Gitte Terp Henriksen. 

Rugbrødsarbejdet

At man som menigt byrådsmedlem er nødt til at deponere sin tillid i forvaltningen betyder, at den reelle magt ligger hos borgmesteren, mener Gitte Terp Henriksen.

”Man spammer lokalpolitikerne med enorme mængder problemstillinger, som betyder, at man altid er bagud. Og det kræver et enormt menneskeligt overskud at lægge alt det til side og fokusere på visionerne. Min pointe er, at ordinære byrådsmedlemmer ikke har en chance, fordi der ikke er noget sted at spørge: Vi har ingen juridisk bistand, vi har ingen økonomisk bistand. Det vil altså sige, at forvaltningen sammen med borgmesteren har den absolutte magt til at beslutte, hvor skal vi hen,” siger hun. 

KL hjælper ikke

Gitte Terp Henriksen har erfaret, at ikke engang KL står klar til at hjælpe de menige byrådsmedlemmer.

”KL er en fin konstruktion i forhold til kommunernes samlede interessevaretagelse over for forhandlingerne med regeringen, men KL støtter på ingen måde ordinære byrådsmedlemmers arbejde i hverdagen. Bestyrelsen i KL diskuterer politik, men det er de store overordnede linjer. Så i det daglige, i rugbrødsarbejdet, er der ingen hjælp at hente,” konstaterer Gitte Terp Henriksen. 

Hun peger på, at man ikke længere kan opfatte det kommunalpolitiske arbejde som fritidspolitik.

”Om det skal være et fuldtidsjob, det ved jeg ikke, men jeg mener, at der skal sættes penge af til at kunne lønne det bedre. Ellers er al snak om flere kvinder i politik uden hold i virkeligheden, når vilkårene er en samlet arbejdsuge på 60-70 timer. Det er et system baseret på mænds arbejdsetik, hvor alt ofres. Det stiller vi simpelthen ikke op til.”