De kommunale tilsynsførende på anbringelsesområdet har umanerligt travlt. I hvert fald hvis de skal leve op til det nye krav om, at der skal føres tilsyn og afholdes samtaler med hvert enkelt anbragt barn to gange årligt.

Indtil midten af september havde en meget stor del af landets plejefamilier nemlig slet ingen besøg haft. Det viser en medlemsundersøgelse fra Plejefamiliernes Landsforening.

Her fremgår det, at knap halvdelen af de plejefamilier, der deltog i undersøgelsen, i september endnu ikke havde haft et eneste tilsynsbesøg. 36 procent havde kun haft et enkelt, mens de resterende har haft to eller flere besøg. Og kun ved under halvdelen af besøgene blev den obligatoriske samtale med det anbragte barn rent faktisk afholdt.

”Det er bekymrende, når lovgiverne har sat nogle initiativer i gang, som kommunerne så bare lader hånt om. Og det her er bare et eksempel blandt flere på, hvordan kommunerne ikke støtter op om de politiske beslutninger, der træffes på Christiansborg,” siger formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Jens Vegge Bjørck.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) kalder Plejefamiliernes medlemsundersøgelse dybt bekymrende.

”Efter min mening er det umuligt at gennemføre et kvalificeret og grundigt tilsyn uden at høre barnets egen mening om, hvordan det er at leve i plejefamilien. Det var jo også grunden til, at man med Barnets Reform gjorde det lovpligtigt, at man skal tale med barnet, uden at der er en voksen tilstede,” siger Karen Hækkerup.

Ministeren ser undersøgelsen som en bekræftelse på, at der er behov for at forbedre kommunernes tilsyn, og bebuder en reform af reglerne.

SF: Flyt opgaven

SF’s socialordfører Özlem Cekic lagde i kølvandet med en mediesag i sommer op til, at opgaven måske burde overføres til regionerne.

Den udmelding holder hun fortsat fast på.

”Jeg mener ikke, at kommunerne er i stand til at løfte tilsynet, og det tyder den her undersøgelse også på. Vi skal gribe det her anderledes an, for vi kan ikke forsvare et system, som ikke fungerer. Derfor har vi også lagt op til en tilsynsreform i regeringsgrundlaget,” siger Özlem Cekic med henvisning til regeringsgrundlagets bebudede socialreform.

Om opgaven bør ligge i regionerne, eller man skal gå en helt anden eller tredje vej, vil hun ikke lægge sig fast på. Hun understreger imidlertid, at der ikke bare skal ske mindre justeringer, men grundlæggende ændringer af systemet.

De Radikales socialordfører, Marlene Lorentzen, er ikke parat til at dømme kommunerne ude i forhold til tilsynsopgave.

”Det er selvfølgelig et problem, når loven ikke overholdes. Derfor skal vi have fokus på, hvorfor det her ikke sker. Men det skal foregå i dialog med kommunerne, for jeg er overbevist om, at kommunerne ikke gør det her, fordi de er ligeglade med tilsynet,” siger Marlene Lorentzen.

Bedre samtaler efterlyses

Lektor Karin Kildedal, der forsker i socialt arbejde med børn og unge på Aalborg Universitet, er enig i, at kommunerne har et problem på området, og at det derfor kan være relevant at flytte tilsynsopgaven til et andet niveau. 

”Jeg mener, at det er hele anbringelsesområdet, den er gal med. Der er for stor forskel i kvaliteten mellem kommunerne, så det vil være mere oplagt at have en så specialiseret opgave i regionalt regi. Men man kan udmærket starte med tilsynet,” siger Karin Kildedal.

Jens Vegge Bjørck fra Plejefamiliernes Landsforening mener også, at der er for stor forskel på kvaliteten i tilsynet på tværs af kommunerne. Men om opgaven løses bedre andetsteds, er han ikke overbevist om.

”Vi mener, at kommunerne skal få de samtaler med børnene på plads. Men der skal ikke kun fokuseres på kvantiten, men også kvaliteten. For samtalernes indhold er helt afgørende for, om man kan understøtte børnenes behov og finde ud af, om de rent faktisk også har det godt, ” siger Jens Vegge Bjørck.