Kommuner spiller hasard for milliarder af skattekroner
Kommuner spiller hasard for milliarder af skattekroner
Kommunerne har svært ved at lægge pokeransigtet i de rigtige folder. Efter at kursen på schweizerfranc er tordnet op, sidder kommunerne med en dårlig hånd. For deres gæld er fulgt med. Over en bred kam kalder kritikerne det ren spekulation, at 33 ud af 75 kommuner ved udgangen af 2009 har lånt 2,9 milliarder kroner i schweizerfranc. Det viser en undersøgelse lavet af Kommunen.
”Jeg synes, det er fuldstændigt uacceptabelt,” siger professor og ekspert i finansiering Finn Østrup fra CBS.
42 kommuner har haft lån i den schweiziske valuta i perioden fra 2007 til 2009. Og den kommunale låneiver chokerer.
”Jeg er vildt overrasket over omfanget. Det er ganske, ganske kolonormt,” siger Søren Plesner, som er partner i det finansielle rådgivningsfirma Basispoint.
Han mener, det sætter kommunernes jamren over deres økonomi i perspektiv.
”Nogle af deres forslag til besparelser forslår som en skrædder i helvede. De helt store penge ligger jo herude på finanssiden, kan jeg se,” siger Søren Plesner, som dog understreger, at han ikke har haft lejlighed til at granske de enkelte transaktioner.
Finn Østrup kan slet ikke se meningen med, at kommuner skal spekulere i fremmed valuta.
Betydelig risiko
Også nationalbankdirektør Nils Bernstein er kritisk.
"Mit overordnede budskab er, at lån i schweizerfranc er forbundet med betydelig risiko. Der er tale om ren spekulation. Man påtager sig en valutakursrisiko, og bevægelser i valutakurser kan hurtigt udligne gevinsten ved den lavere rente,” siger Nils Bernstein og uddyber:
”På to uger er schweizerfrancen således steget med 4,5 procent, og siden årsskiftet er den steget med 14,1 procent. Det er min opfattelse, at det ikke er en kommunal opgave at foretage finansiel spekulation.”
Afdelingschef i KL, Jens Bjørn Christiansen, anerkender risikoen ved et lån i fremmed valuta, men mener alligevel, at der er langt til spekulation.
”Jeg forstår godt kritikken, og jeg forstår godt, at man synes, at kommunerne ikke må bringe skatteborgernes penge i fare, men jeg synes faktisk bare, at de prøver at gøre det så billigt som muligt,” siger han.
DF vil have ændret loven
Sådan ser formanden for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl (DF), bestemt ikke på lånene i schweizerfranc. Han er overrasket over omfanget.
”Det, I afdækker her, er, at omfanget jo er så stort, at vi er oppe på halvdelen af landets kommuner. Og det er et overraskende stort tal,” siger han.
Han mener ikke, det er kommunernes opgave at jagte den sidste gevinstmulighed, vel vidende at de dermed også løber en risiko. Derfor skrider han nu til handling.
”Jeg vil tage undersøgelsen med over til finansministeren og diskutere med ham, om ikke man skulle begrænse kommunernes mulighed for at lave spekulative forretninger,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Vilde med Schweiz
75 kommuner har svaret på Kommunens anmodning om aktindsigt i optagelse af fremmed valuta i årene 2007, 2008 og 2009.
- Ved udgangen af 2009 havde 33 af kommunerne lån i schweizerfranc for knap 2,9 milliarder kroner.
- De ti mest låneivrige kommuner står for 2,1 milliarder af lånet. Vejle ligger i top med et lån på 454 millioner kroner, efterfulgt af Guldborgsund med et lån i schweizerfranc på 382 millioner kroner.
- 42 kommuner har haft lån i schweizerfranc, CHF, set over hele den treårige periode.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.