Det er ikke nemt at anbringe børn udenfor hjemmet. Det ved alle, som har været med i processen. Og spørger man socialrådgiverne, gør det det bestemt ikke lettere bagefter at skulle inddrive penge for anbringelsen.

- Sommetider skal vi motivere forældre, som virkelig ikke er motiverede. De ønsker ikke, at kommunen blander sig i deres forhold, og har en mening om, hvad der er bedst for deres børn. Hvis vi så også kommer og siger, at de også skal betale, så er der stor risiko for, at det vil afspore samarbejdet – og så blander vi en medfinansiering af selve foranstaltningen sammen med barnets tarv, og det er uhensigtsmæssigt, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt.

Som loven er i dag, skal forældre til anbragte børn betale en del af udgifterne ved anbringelsen selv, hvis de tjener mere end 129.900 kroner om året. Men der er en lang række muligheder for hel eller delvis fritagelse for at skulle betale, og i sidste ende er det kun 14 procent af forældrene, der på landsplan betaler til deres børns anbringelse.

Samlet inddrives der mellem 20-30 millioner kroner i forældrebetaling på landsplan, vurderer Ankestyrelsen, men mange kommuner vurderer, at de bruger flere penge på at inddrive pengene, end der rent faktisk kommer i kassen.

Og det kommer meget an på, hvilken kommune en borger bor i, om de kan få fritagelse for at skulle betale for en anbringelse. Nogle steder bruger man slet ikke forældrebetaling, mens man i andre kommuner kan se forældrebetaling i op til 96 procent af sagerne. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen, som blev udarbejdet i starten af 2016.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="20-30" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="0,100" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

millioner kroner årligt henter kommunerne på forældrebetaling for anbragte børn.

 [/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

SF: Fjern forældrebetaling

Hos Dansk Socialrådgiverforening ser man gerne, at lovgivningen bliver forenklet.

- Det er uklart, hvordan lovgivningen skal forvaltes. Det betyder, at kommunerne gør det vidt forskelligt. Nogle kommuner fravælger at opkræve forældrebetaling af hensyn til samarbejdet, mens andre kommuner forvalter loven mere stramt, således at flere forældre bliver sat til at betale. Praksis er ret vilkårlig på det her punkt, og det skyldes, som vi ser det, at lovgivningen ikke er klar nok, siger næstformand Niels Christian Barkholt.

Derfor efterspørger socialrådgiverne, at der bliver lovgivet på en måde, som passer til den virkelighed, de befinder sig i. Og sådan er loven ikke for tiden.

I Lolland Kommune har man taget konsekvensen af uklarheden omkring reglerne og afskaffet den delvise fritagelse for betaling. Enten betaler forældrene et af loven fastsat beløb, eller også betaler de ingenting. Det er sket, fordi man blandt andet oplever sager, hvor forældrene ikke betaler, og beløbene derfor skal inddrives gennem inkasso.

- Man kan derfor spørge sig selv, om vi ikke efterhånden har en situation, hvor udgifterne til administrationen overstiger de indtægter, der reelt kommer ind i forældrebetaling, skriver kommunen i rapporten.

Det samme har man valgt at gøre i Aarhus Kommune, hvor man giver komplet fritagelse for betaling, såfremt der foreligger bare én fritagelsesgrund.

Det fik SF til at stille et beslutningsforslag i februar om helt at fjerne forældrebetalingen for anbringelser.

- Vi har hørt fra vores egne kommunale byrødder, at det er en ordning, som kræver mange ressourcer at administrere. Bare det at lave de her udregninger koster en hel del penge. Og det er jo et relativt lille beløb, der rent faktisk kommer ind, i forhold til det overhovedet at anbringe børn, lyder det fra SF’s socialordfører Trine Torp, som tilføjer, at den vigtigste grund til, at partiet har foreslået at fjerne forældrebetalingen, er, at de mener, det er urimeligt, at der er brugerbetaling for en udsat gruppe, som i forvejen har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="14 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="14,86" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

af forældrene til anbragte børn tager del i betalingen.

 [/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

Forenkling på vej

Beslutningsforslaget blev dog forkastet i folketingssalen, hvor Alternativet, SF og Enhedslisten stemte for, mens de resterende partier afviste forslaget, fordi Social- og Indenrigsministeren i stedet lovede at se på, hvordan reglerne kan forenkles.

- Jeg er enig i, at vi skal se på det her og gøre det på en ordentlig måde. Det, som -vi arbejder på, er at få lavet en gennemtænkt, grundig løsning. Udgangspunktet for de eventuelle ændringer vil så være, at reglerne skal være klare og lette at administrere for kommunerne, men også, at vi fastholder det grundlæggende princip om, at forældrene både har en omsorgspligt og en økonomisk forpligtelse for deres børn, lød det i debatten fra socialminister Karen Ellemann, der bakkes op af sin socialordfører Carl Holst:

- Vi må have en snak med kommunerne om, hvordan man administrerer den her lovgivning, så de ikke bruger for mange penge på det. Man skal måske give kommunerne bedre mulighed for at skabe ensartethed gennem lovgivningen.

Men den forenkling, som ministeren og socialordføreren varsler, er SF’s Trine Torp ikke uden videre begejstret for:

- Selvfølgelig kunne man lave et forenklet system, som ville lette kommunernes opgaver, men der sker bare ofte det med forenklede systemer, at de ofte ikke er særlig retfærdige. Grunden til, at det her er kompliceret, og at man bruger megen tid på det, er jo netop, at man skal sidde og lave nogle beregninger af, hvor meget forældrene skulle betale.

Derfor ville sådan en forenkling hurtigt medføre, at alle skulle betale et bestemt beløb. Man kan jo godt lave sådan nogle standardudregninger, men ude i virkeligheden har enkelte familier brug for flere økonomiske ressourcer til at passe på deres børn end andre, siger Trine Torp og fortæller, at hun oplever, at hver gang Ankestyrelsen har forsøgt at klargøre reglerne gennem principafgørelser, er det bare blevet endnu mere forvirrende og har ramt socialt skævt.

- Og det er det, jeg også frygter vil ske, hvis man prøver at forenkle reglerne i stedet for helt at afskaffe dem.