Flere og flere kommuner udvikler i disse år affaldsordninger, der separerer glas, metal, pap og plast med henblik på genanvendelse af de forskellige materialer. Og med klima- og energiministerens nye virkemiddel-katalog spiller udsortering af plast da også en central rolle. I kataloget peges der på, at kommunerne fremover skal sikre udsortering af plast i al dagrenovation.

- Kommunerne har her en fuldstændig afgørende rolle i og med det er dem, der har indsamlingsforpligtelsen hos husholdningerne. Det vil sige, at det i høj grad bliver i samarbejde med kommunerne, at man kommer til at fastlægge nogle sorteringsstandarder fremover, siger Thomas Alstrup fra Copenhagen Cleantech Cluster - en organisation, der repræsenterer virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder med miljøteknologi.

Copenhagen Cleantech Cluster har blandt andet udviklet en innovationsplatform for håndtering af plastaffald i Danmark med det formål at afdække om - og i givet fald hvor - der ligger udviklingspotentiale i forhold til det nuværende forbrug og håndtering af plast.

Tal sammen
Som situationen er i dag, har Danmark ikke nogen avancerede anlæg, der kan bearbejde og finsortere det plastaffald, der kommer direkte fra de danske hjem. En opgørelse fra 2009 viser, at hele 96 procent af den samlede mængde husholdningsplast bliver brændt og dermed bidrager til affaldsforbrændingens el- og fjernvarmeproduktion, mens blot tre procent bliver genanvendt. Derfor vil man i udspillet i klima-kataloget netop reducere CO2-udslippet ved at mindske plastafbrændingen.

Men teknologien er endnu ikke i landet, og derfor venter en stor ny opgave forude, der ifølge Thomas Alstrup fordrer en høj grad af samarbejde.

- Kommunerne kan komme til at spille en rigtig stor rolle, hvis de tager en konstruktiv hat på og på tværs af kommunegrænser går i gang med at koordinere, hvordan man etablerer den optimale sorterings-kapacitet. For der bliver helt sikkert ikke plads til at have 15 anlæg af den her slags i Danmark, understreger han.

Europæiske erfaringer viser, at avancerede behandlingsanlæg kræver minimum 50.000 tons plast, og derfor vurderer Thomas Alstrup, at Danmark vil have behov for mellem 2-4 anlæg, dog afhængig af hvor specialiserede anlæggene bliver.

Stramt udbud
Danmark bør ifølge Thomas Alstrup kigge til udlandet, når der skal købes udstyr hjem. Og nabolandet Tyskland vil være værd at skæve til.

- Her er man langt med sortering af husholdningsaffald og også med etablering af sorteringsanlæg, men man er bare ikke helt så gode til at udnytte plasten efterfølgende, hvor meget bliver brugt til cement og lavet om til en slags brændselspiller. Så vi skal have mere effektive anlæg end i Tyskland.

Thomas Alstrup håber på at scenarie, hvor Danmark fra starten har ambitiøse krav til udstyret.

- Vi skal ikke til at opfinde nye, fuldskala, højteknologiske, avancerede anlæg, men vi skal købe, hvad der er rigtig godt i udlandet. Og hvis vi så ovenikøbet kan forbedre det lidt ved at have nogle stramme udbudsbetingelser, så kan vi måske få noget dansk innovation i gang på området, siger han.

Ejerkonstruktioner i udvikling
Miljøministeriet ventes at fremlægge sin længe ventede ressource-strategi i slutningen af september i år, der blandt andet skal udstikke en mere klar retning for, hvordan Danmark optimerer udnyttelsen af diverse former for affald. Men allerede nu har Miljøministeriet gang i et arbejde – med DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald) som sekretariat – der blandt andet skal afdække, hvilke ejerkonstruktioner der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til de nye specialiserede plastanlæg.

Thomas Alstrup vil ikke 'kloge sig' på, hvem der kan komme til at eje og drive disse anlæg, men han peger på, at store, etablerede anlæg som eksempelvis Dansk Affald i Vojens og DK Raastoffer, der blandt andet processer erhvervsaffald, muligvis har en interesse i at udbygge forretningen, således at de på sigt også kan håndtere husholdningsplast.