Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser fortsat, og botilbuddene står for en stor del af stigningen. Det viser en ny redegørelse fra 2023.

Det er ikke simpel hovedregning at finde frem til årsagerne. Der er nemlig mange af dem, og man har langtfra fundet dem alle endnu, mener Mads Roke Clausen, direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS).

Han mener også, at udgiftsstigningerne på botilbuddene er et udtryk for, at kommunerne ikke er i stand til at håndtere komplekse borgere og derfor placerer dem i private tilbud.

- Kommunerne giver for let op på borgere, de synes er besværlige, udfordrende og dårlige, og som de selv mangler kompetencer til at kunne hjælpe, siger han.

Hos LOS har man kigget nærmere på de kommuner, der rent faktisk er i stand til at stå imod de stigende udgifter. Der er blandt andet én ting, der skiller sig ud.

- Vi kan se, at der, hvor udgifterne stiger mest, er der, hvor der er størst udskiftning blandt socialrådgiverne, forklarer direktøren.

Kontinuitet er vigtig

Det er ofte socialrådgiverne, der står for at købe de ydelser, som borgerne får. Men det handler ikke udelukkende om socialrådgiverne. Det er blot én af forklaringerne, fortæller Mads Roke Clausen, som i samme omgang pointerer, at kommunerne skal gøre sig mere umage med at holde på dem.

Den problemstilling kan man godt genkende i Kolding Kommune, hvor det går særligt godt med at sænke udgifterne på botilbud.

- Jeg er meget enig med Mads i, at det er vigtigt for kontinuiteten for borgerne, at de ikke skal have forskellige sagsbehandlere i løbet af deres forløb, forklarer Thomas Reintoft, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør i Kolding.

Han pointerer, at det er meget vigtigt at give socialrådgiverne gode arbejdsforhold, så de får lyst til at blive.

- Jeg vil ikke sige, at vi er meget bedre end andre kommuner, men når man kigger på vores personaleomsætning, er den nok ikke så stor som andres.

Thomas Reintoft forklarer, at man i kommunen bestræber sig på at have god og tilstrækkelig ledelse tilgængelig for socialrådgiverne og andre medarbejdere.

- Det betyder, at når fx socialrådgiveren har brug for hjælp fra lederen, så er der ikke mangel på ledelseskapacitet. Det gør, at socialrådgiveren nemmere og mere effektivt kan få sparring, hvis vedkommende sidder med en særligt tung sag, forklarer han.

Kommunen tilstræber også, at deres socialrådgivere har et såkaldt lavt ‘caseload’, så de får bedre tid og overskud til, at sagerne kan udføres omhyggeligt og korrekt.

- Det er ikke fordi, vi har fået færre sager på handicapområdet i løbet af årene - tværtimod. Men vi har sparet ekstra meget på den almindelige administration, så vi har haft luft til at ansætte flere socialrådgivere. De har også travlt her hos os, men vi forsøger at holde det på et håndgribeligt antal sager, så vi kan stå inde for forløbet, siger han.

80 pct. kæmper med stigninger

Thomas Reintoft vil gerne dele ud af kommunens erfaringer, da han også godt er klar over, at mange kommuner har svært ved at knække kurven. 

Kun 20 pct. af kommunerne er i stand til enten at sænke eller holde udgiftsstigningerne på et minimum. Det svarer til hver femte kommune.

I Kolding Kommune har man formået at få en decideret negativ udvikling i udgifterne på botilbudsområdet i perioden fra 2018 til 2021. Kommunens samlede udgifter til botilbud faldt i perioden 2018 til 2021 med 4,3 mio. kr. (2021-priser). 

Udover Kolding har 18 andre kommuner formået det samme, hvorimod 15 kommuner i samme periode har oplevet en udgiftsstigning på 20 pct. eller derover.

Mads Roke Clausen mener, at de kommuner, der ikke klarer sig godt, mangler kapacitet eller ressourcer til de komplekse borgere, som for eksempel har flere diagnoser eller brug for ekstra støtte.

- Det er særligt de dyreste af de voksne, der trækker en ganske stor del af udgiftsstigningen. Det er borgere med komplekse behov og mange diagnoser, som kommunerne giver op på, og så spørger de de private botilbud, om de kan tage dem, siger han og fortsætter:

- Kommunerne er tvunget ind i en logik og et efterslæb og en manglende kapacitet til at tage sig af mennesker med komplekse problemer, så derfor kan de ikke se andet for sig end at sætte borgerne i private tilbud.   

Træningslejligheder

Thomas Reintoft forklarer, at man undervejs ikke har haft fokus på at skelne mellem private og kommunale botilbud i processen. Det har bare vist sig, at kommunen nu har mindre behov for at sætte borgere i private tilbud grundet deres tiltag.

- Vi har fokuseret meget på, at det er grundigt afdækket, om borgeren faktisk har et behov for at få en plads på et botilbud, eller om borgeren kunne få det bedre med støtte i eget hjem, forklarer han.

Derudover fremhæver Thomas Reintoft, at kommunen undervejs gør en dyd ud af at udvide deres palette af tilbud til målgruppen.

- De seneste 3-4 år har vi arbejdet på at få flere typer foranstaltninger af mellemformer - tilbud, som ligger imellem dag- og døgntilbud, siger han og fortsætter:

- Vi har planer om udslusningstilbud på botilbuddene. Når vi har at gøre med borgere med psykisk sygdom, kan det være et stort spring at gå fra døgntilbud til at bo i eget hjem med støtte.

Det skal fungere som træningslejligheder, hvor borgerne kan træne til at komme ud i eget hjem.

- Rejsen fra botilbud til eget hjem skal gøres så nem og tilgængelig som muligt, siger han. 

Også erfaringerne herfra kan med tiden komme andre kommuner til nytte.