En SFO omdannet til boliger, leje af hoteller og campingvogne eller pavilloner på rådhusets parkeringsplads. Kommunerne går i øjeblikket kreativt til værks for at finde plads til de 12.000 flygtninge, de har fået meldt ud som et cirkatal for, hvor mange de skal fordele mellem sig i år.

Søndag var sidste frist for, at kommunerne helt ekstraordinært kan melde sig til at tage flere flygtninge end dem, de har fået tildelt. KL kunne ved vores deadline ikke fortælle, om de overhovedet havde modtaget nogen positive tilbagemeldinger. Men ved en gennemgang af halvdelen af landets kommuner fandt vi ikke en eneste, der var klar til at tage flere flygtninge.

De fleste har afvist muligheden for at tage flere fra starten. De er så pressede af tallet i forvejen, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. I Guldborgsund Kommune var der i starten af februar flertal for at øge deres kvote fra 172 til 250. Men i sidste uge blev det alligevel besluttet at holde fast i de 172.

- Når vi går ind og kigger på statistikkerne, så er vores vurdering desværre, at vi ved at tage flere flygtninge ikke vil have ressourcerne til at løfte opgaven, fortæller borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten, der altså for en måned siden var for at øge kvoten, men i sidste ende endte med at være imod.

- Vi kan se, at vi ikke bliver fuldt kompenseret. Og på den baggrund vil vi gerne tage ansvar for vores del af kvoten, men vi kan ikke udover det påtage os flere, uddyber borgmesteren.

Regeringen har afsat 325 millioner kroner ekstra til at hjælpe flygtningene på plads i kommunerne i år. Men på trods af tilskuddet kan Guldborgsund altså ikke få det til at hænge sammen økonomisk.

- Modsat andre tilflyttere ved vi jo med 100 procents sikkerhed, at flygtningene skal starte på kontanthjælp. Og selvom der er lavet en millionpulje, så er det langt fra nok til at dække blandt andet modtageklasser for tosprogede børn, flere ansatte i integrationsafdelingen, fripladser i institutionerne og alt det andet, der hører med, siger John Brædder.

Også i andre kommuner bliver der lavet nye integrationstiltag og økonomiske planer, der skal få flygtningeforretningen til at hænge sammen. Og det hjælper ikke, at den nye beskæftigelsesreform samtidig sænker statens refusion for kontanthjælp.

- Når vi nu næste år går ned på 20 procent, så vil økonomien i at modtage flygtninge kun se endnu værre ud, forklarer Guldborgsunds borgmester.

Asyleksperter siger nej

I efterårets diskussion om de ekstraordinært mange asylansøgere var der flere kommuner, der så en god forretning i at tage flere. I Sønderborg har de for eksempel taget imod 1.000 asylansøgere, men når det kommer til flygtninge er det en anden sag.

- Det er en helt anden opgave. Det er langt mere permanent at tage imod de her kvoteflygtninge. Vores antal er steget ligesom alle andres, og det skal vi nok klare. Men det er ikke os, der skal tage ekstra. Det er det ikke, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Heller ikke på Langeland, der har været udråbt som asylspecialister, har de bedt om en øget flygtningekvote.

- Vi har 700 i asylcentret i forvejen. Og så er vores kvote af flygtninge forhøjet fra 17 til 45, og mange af dem vil kunne få familiesammenføring, så det kan hurtigt blive til 100. Vi melder klart ud, at vi ikke vil tage flere, siger borgmester Bjarne Nielsen (V).

København tager nul

I Aarhus står de til en kvote på 516 flygtninge, hvilket har fået byens politikere til at stille skarpt på urimeligheden i, at København er en såkaldt nul-kommune, som slet ikke tildeles flygtninge – en debat, der også blev rejst sidste år af Rudersdals borgmester Jens Ive (V).

De Radikale i København foreslog i sidste uge, at kommunen kunne tage enten 100 eller 200 flygtninge. Mellemfolkeligt Samvirke spillede ind med, at de muligvis kunne indkvartere 50 i deres kontorlokaler på Fælledvej til sommer. Men på trods af forslagene mente et flertal ikke, det ville være forsvarligt.

Grotesk, unfair og urimeligt, mente Aarhus-rådmand Thomas Medom (SF), mens andre borgmestre er mere tøvende med at blande sig i debatten.

- I hovedstaden har de selvfølgelig besvær med at skaffe boliger til flygtningene, så jeg kan godt se, at det er problematisk for dem. Modsat synes jeg, de måske burde overveje, om de ikke kan tage nogle flere. Vi kan i hvert fald ikke, siger Bjarne Nielsen fra Langeland.

I Sønderborg mener Erik Lauritzen, at man skal passe på med at gøre det landspolitiske til en lokalpolitisk brydekamp.

- Der er gode grunde til den fordeling, der er lavet. København har deres at slås med, så det er ikke en diskussion, vi skal blande os i. Vi skal ikke til at slås om det kommunerne imellem, siger han.

Den 1. april vil det blive meldt ud fra kommunekontaktrådene (KKR), hvordan den endelige kvotefordeling af flygtningene bliver.