Ligestillingsminister Lykke Friis (V) var der. Mette Frederiksen (S) og Ellen Trane Nørby (V) repræsenterede Folketinget, og interesseorganisationerne var mødt op i hobetal. Men kommunernes stemme var tavs, da debatten om vold i nære relationer blev afholdt i DGI Byens konferencelokaler tirsdag i sidste uge. 

Konferencen tiltrak over 100 publikummer, heriblandt fagchef for Brøndbys børne- og familieområde Marianne Kruse. Hun efterlyste kommunernes side af sagen i paneldebatten.

”Det havde været dejligt, hvis der havde været en KL-repræsentant eller en anden, som var kommunernes stemme, for en del af den kritik, der var, kom til at stå uimodsagt.” 

Vigtig aktør

Marianne Kruse pegede på, emnet har en tendens til at drukne i dagligdagen:

”I den komplekse hverdag i kommunerne er det et delelement blandt tusind andre ting,” sagde hun.

Konferencen satte blandt andet fokus på kommunernes rolle, når vold i familien skal opdages, behandles og forebygges. Derfor undrede kommunernes fravær også deltagerne i panelet:

”Kommunerne mangler i høj grad i en debat som den her,” sagde Peter Albæk, formand i Børns Vilkår.

KL oplyser, at det ikke var praktisk muligt for hverken formand eller næstformand for social- og sundhedsudvalget eller KL-formand Jan Trøjborg (S) at deltage. 

KL har, som mange kommuner, ikke en fælles indgang til indsatsen mod vold i familien. Og en samlet indgang og indsats var netop en af de ting, der blev efterlyst på konferencen, der tog udgangspunkt i Mandag Morgen og Tryg Fondens nye rapport ’Ud af familiens vold’. 

Behov for kvalitetsløft

Indsatsen mod vold foregår sjældent koordineret, og et af de store problemer er uigennemsigtigheden i kommunerne. 

”Mange borgere oplever, at hvis du har en kompleksitet af sociale problemer, så er det svært at navigere i den offentlige forvaltning,” sagde Mette Frederiksen til Kommunen.

Volden koster årligt samfundet over 280 millioner kroner, og efter servicelovens § 109 er det kommunernes ansvar at sikre midlertidigt ophold til voldsramte og tilbyde familierådgivning og psykologhjælp. 

Ulrik Kampman, områdechef i Tryg Fonden, konkluderede med rapporten, at selvom antallet af tilfælde, hvor en kvinde bliver udsat for vold af en tidligere eller nuværende partner, ser ud til at være faldet over de seneste år, så har hele området brug for et kvalitetsløft. 

Campingplads eller hotel

En af de store udfordringer er, at kommunikationen mellem de kommunale forvaltninger og krisecentrene ikke altid fungerer. Nogle kommuner fravælger eksempelvis krisecentrene, fordi de ikke kan se, hvad de får for pengene. 

”Kommunerne benytter det ikke, fordi de ikke får det ud af det, de har behov for. Derfor sender de kvinder på campingplads, vandrehjem eller hotel. Og det er immervæk ikke nogen særligt god løsning,” kommenterede Ulrik Kampman. 

En anden udfordring er, at krisecentrene i mange tilfælde ikke fortæller kommunerne, når de modtager en voldsramt. I hvert fjerde tilfælde, hvor et barn i 2009 opholdt sig mere end en uge på et krisecenter, informerede krisecenteret ikke socialforvaltningen om barnets vilkår. 

I Skanderborg har kommunen aktivt arbejdet på at forbedre indsatsen mod vold i nære relationer. Og det har givet pote: Udover at hjælpe kvinder og børn er samarbejdet også forbedret.

”Nu har vi en hurtig kontakt, så folk ved, hvor de skal henvende sig, og krisecentrene i de omkringliggende kommuner ringer til os kontinuerligt. Det gjorde de ikke tidligere,” sagde Bente Rye Damkjær, som er projektleder på ’Vold i familien’, et projekt forankret i Servicestyrelsen. 

Kommunen var inviteret til debatten af Mandag Morgen og Tryg Fonden.