Fodgængerne går en mere sikker tid i møde på Frederiksberg. Klistermærker med budskabet ‘Kryds ved kryds’ på fortove rundt i byen og pile i begge retninger mod lyskryds har markant forbedret fodgængernes trafiksikkerhed. Nu går 61 procent færre over vejen uden at se sig for, mens otte procent flere vælger at traske over en fodgængerovergang.

- Det er så dramatisk en effekt, at det overstiger mine vildeste forventninger, siger rådmand Jan E. Jørgensen (V), der er formand for by- og miljøudvalget på Frederiksberg.

Tankegangen bag er såkaldt nudging, hvor myndighederne med små puf forsøger at få borgerne til at handle på bestemte måder.

Fænomenet er i fremgang blandt danske kommuner og andre offentlige myndigheder, som søger at ændre borgernes adfærd uden at ty til trusler og påbud. Inspira­tionen hentes særlig fra ­England, hvor nudging er blevet et nøglebegreb i David Cameron-regeringens Big Society.

Som et led i en ideologisk relancering af det konservative parti under overskriften ‘progressive conservatism’ fremstilles nudging som en tredje vej mellem liberal frihed og statsligt formynderi. Borgerne skal så at sige nødes til i højere grad at tage ansvar for sig selv, så staten kan trække sig mere tilbage.

Megatrend

På Frederiksberg har man netop fået resultaterne fra de første spæde forsøg med nudging, og Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl om, at kommunen fremover vil benytte sig langt mere af metoderne bag begrebet. Han mærker tydeligt, at Frederiksberg ikke er alene.

- Jeg tror, vi ser det, som vi kalder en megatrend. Simpelthen et paradigmeskifte i tilgangen til, hvordan vi skal indrette vores samfund i erkendelse af, at vi ikke kan opbygge en kontrolstat, som vi et eller andet sted har været på vej hen imod, siger Jan E. Jørgensen, der også sidder i Folketinget.

Forsøget på Frederiksberg er udført af adfærdsfirmaet Klokken 7, og her er man også i gang med opgaver for blandt andre Vejdirektoratet og Kulturministeriet. Og interessen fra det offentlige er ganske markant, fortæller adjunkt og ph.d. i filosofi Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet, der samtidig er formand for Dansk Nudging Netværk.

- Der er en stærkt stigende og meget udtalt interesse fra det offentlige i Danmark til denne her tilgang til adfærdsændring, og for kommunerne er det særlig på sundhedsområdet, fortæller han.

Store besparelser

Kommunerne har særlig taget begrebet til sig i indsatsen på forebyggelsesområdet, forklarer Nina Gath, konsulent i Center for Social og Sundhed i KL. Hun mener metoderne bag nudging i en vis udstrækning har været benyttet af kommunerne i mange år, men ser stadigvæk mange uudnyttede potentialer.

- Nudging er noget, der passer rigtig godt på den måde, som vi taler om forebyggelse på i dag, og hvis vi først går ind og tænker i de baner om, hvordan vi kan puffe folk i den sunde retning, så tror jeg, at der stadig er rigtig mange muligheder, som man endnu ikke har tænkt på, siger Nina Gath.

I England har den konservative premierminister David Cameron oprettet en decideret ‘nudge-unit’ med direkte reference til regeringen. Formålet er at finde nye måder at motivere befolkningen til at træffe bedre valg for sig selv, men regeringen lægger heller ikke skjul på, at den bagvedliggende dagsorden er at spare offentlige ressourcer og mindske reguleringen for dermed at rulle staten tilbage.

Et eksempel på en direkte økonomisk gevinst ved nudging-metoden er de 200 millioner ekstra pund i indkomstskat, som regeringens nudge-unit efter eget udsagn har skaffet ved at fortælle skyldnere, at de fleste andre i deres by allerede havde betalt deres skat.

Hjernevask?

Nudging bliver dog også kritiseret for at befinde sig et sted mellem manipulation og hjernevask. Pelle Guldborg Hansen mener imidlertid, kritikken er ude på et overdrev uden megen substans. Men ligesom med alle andre ting er der også hjørner af nudging, der kan misbruges. Det afgørende er, at de offentlige myndigheder bruger nudging-metoder, der er gennemskuelige for borgerne, mener han.

På Frederiksberg er Jan E. Jørgensen ikke i tvivl om, at forsøget med klistermærker på fortovene fører til et overordentlig positivt resultat også for borgerne selv.

- Alt andet lige: Når antallet af fodgængere, der går over vejen uden at se sig for, falder med 61 procent, så bør antallet af dræbte og tilskadekomne i den type ulykker også falde tilsvarende, siger han.