Et kloster i Nordjylland, et vandrerhjem i Vejle og Cirkusbygningen i København. Det er blot nogle af de ejendomme, som kommunerne overvejer at sælge. Avisen Kommunen har ringet til en række kommuner, og her lyder det samstemmende, at der er en proces i gang for at luge ud i de kommunale ejendomme. 

Mest drastisk til værks går man i København. Her har man kig på at sælge for omkring 1,2 milliarder kroner bygninger. Det drejer sig om kendte ejendomme som Kødbyen, Langelinie Pavillionen, Nørrebro Teater og Cirkusbygningen samt en mindre kendt ejendom i form af et kloster i Vesthimmerland.

Campingpladser sælges fra

Blandt andre Bornholm, Syddjurs og Vejle Kommuner er også gået igennem de kommunale bygninger med en tættekam.

”Vi er gået i gang med her i år at rydde op i den ejendoms­portefølje, der er, og det vil fortsætte i hvert fald det næste års tid, hvor vi skiller det fra, som vi ikke mener, at vi kan bruge til noget,” forklarer Jacob Dahl, der er ejendomsformidler i den juridiske afdeling i Vejle Kommune.

Det gælder blandt andet campingpladser og vandrerhjem, som flere af landets øvrige kommuner også har besluttet at sælge. 

Et kig på kommunernes indberetninger om budgettet for 2009 viser, at der samlet set var en forventning om større indtægter på salg af anlæg inden for natur, idræt og kultur. For eksempel forventede kommunerne at tjene mellem tre og fire gange så meget på salg af stadioner, idrætsanlæg og svømmehaller i 2009 sammenlignet med 2008. Salg af lokaler og bygninger brugt som forsamlingshuse, lokalhistoriske arkiver og udstillinger forventede kommunerne at indkassere omkring 120 millioner kroner for i år, og det er en stigning på cirka 50 millioner kroner fra sidste år.

Hurtige likvider

Kommunerne har helt naturligt fået bygninger i overskud efter sammenlægningerne. Men de trange økonomiske tider får kommunerne til at grave et spadestik dybere og skelne skarpt imellem, hvilke bygninger der anvendes til kommunale kerneydelser, og hvilke der opfylder mere perifere formål.

Kommunalforsker Ulf Hjelmar nævner skattestoppet og det svigtende grundsalg som væsentlige årsager til, at kommunerne bruger salg af blandt andet bygninger til at ændre på indtægtssiden.

”Kommunerne er tvunget til at være kreative, og at få noget kortsigtet likviditet ved at frasælge grunde og andre aktiver er en oplagt vej at gå. Det er et billede, som jeg genkender fra en række kommuner,” fortæller Ulf Hjelmar, der er seniorforsker i Anvendt Kommunalforskning (AKF).

Økonomisk pressede

Pia Allerslev (V) er kultur- og fritidsborgmester i København, og ifølge hende er frasalgene den bedste måde at få råd til at etablere nye idrætsanlæg og renovere gamle bygninger. Investeringer der ikke ellers kunne gøres.

”Vi har et kæmpe efterslæb i København, hvad angår idrætsanlæg per indbygger, og skal vi løse det, er vi nødt til at have frigjort nogle penge. Så god er kommunens økonomi heller ikke. Den er ikke katastrofal, men på den anden side er den heller ikke så god, at vi bare kan tillade os at bruge løs af den opsparing, vi nu måtte have. Derfor kræver det, at vi nu går ud og sælger,” siger Pia Allerslev.

København vil dermed komme til at gå glip af lejeindtægter for de frasolgte bygninger fremover, men alligevel mener Pia Allerslev ikke, at det er en kortsigtet løsning.

”Vi tjener ikke styrtende summer på at leje det her ud, og vi har en masse administrative forpligtelser som ejer,” siger hun, og tilføjer, at Kødbyen er et godt eksempel på en dyr og tung administrationsopgave for kommunen, der er langt fra den kommunale kerneopgave.

I Randers har man valgt en lidt anden strategi for at få penge. Der solgte man i august en skole for dernæst at leje sig ind igen. Betingelsen var, at det private firma til gengæld står for at renovere skolen.