One size does not fit all. Den erkendelse har ramt en del af Hovedstadsregionens kommuner såvel som landets største energiselskab Dong Energy. Og det har sat skub i helt nye forhandlinger om varetagelsen af kommunernes udendørsbelysning.

- Dele af det aftalegrundlag, der er i dag, er meget gammelt – helt tilbage fra da man begyndte at lave belysning og fra monopolets tid – så jeg er helt enig i, at det skal moderniseres, og at det nye set up skal være langt mere fleksibelt og gennemskueligt, siger Lars Møller-Jørgensen, der er director for belysning i Dong.

Som billedet tegner sig i dag har 28 kommuner kontrakter med Dong, som indebærer, at energiselskabet står for finansiering, drift, vedligehold, rådgivning og elleverance. Kontrakterne er ens og stykket således sammen, at kommunen betaler en fast pris årligt og dermed er sikret mod ekstraudgifter ved kabelfejl, ødelagte lyskilder, armaturer osv. Samtidig opnås der dog heller ingen eventuelle besparelser på området, og det faktum har været med til at øge interessen for at genforhandle aftalerne med Dong.

Holdningsskifte
- Vi har oplevet et holdningsskifte hos Dong. De har tidligere har opført sig som en koncessioneret monopolvirksomhed, der kunne diktere kommunerne nogle betingelser, hvor de nu har forstået deres rolle som en kommerciel leverandør af en ydelse, hvor de har en kunde-leverandør-relation til kommunerne. Vi har nivelleret vores holdninger og forventninger til hinanden, så der er et betydeligt bedre forhandlingsklima i dag, og det går i høj grad på at modernisere de her kontraktgrundlag, siger Søren Henning Johnsen, der er teknisk direktør i Brøndby og formand for Kommunalteknisk Chefforening i Kreds Hovedstaden.

Også hos KL er fagkonsulent, Nina Svaneberg, bekendt med, at kommunerne er begyndt at stille krav om en højere grad af indflydelse på udendørsområdet. Til dk-teknik skriver hun blandt andet:

'Vi har også hørt eksemplerne på, at for lange kontrakter eller udlicitering af drift som for eksempel vejbelysningen kan gøre det svært for kommunerne at styre udviklingen, eksempelvis imod nye energibesparende løsninger, da området dermed kommer udenfor politisk indflydelse.'

Gamle aftaler
Historisk set har kontrakterne på vejbelysning i Hovedstadsregionen rødder tilbage til det daværende elselskab NESA. Sidenhen har Dong overtaget NESA, og i den forbindelse forhandlede kommunerne i Københavns Amt FKKA i 2003 en ny samlet fælles aftale på plads.

- Den (aftalen, red.) tog udgangspunkt i nogle organisatoriske og markedsmæssige forhold, som ikke længere er gældende. Det har medført et behov for at modernisere og opdatere kontraktforholdene. Og det er det, en række kommuner i Hovedstadsregionen er i gang med, forklarer Søren Henning Johnsen og pointerer, at Brøndby Kommune også ligger i forhandlinger med Dong på området.

Albertslund vil vælge frit
I Albertslund Kommune har man ønsket at stå frit med henhold til valg af leverandør af anlæg, men kommunen bruger fortsat Dong til vedligehold og til at levere strøm.

'Aftalen skal ses i lyset af gadebelysningen og distributionssystemet dengang var integreret, men med Dongs efterfølgende kabellægningsprogram er belysningen udskilt og selvstændige anlæg, og sammen med teknologiudviklingen på området er præmisserne for anlægs - og driftsforholdende radikalt anderledes,' skriver Niels Carsten Bluhme, der er områdedirektør for By, Miljø og Beskæftigelse, til dk-teknik.

Processen har taget seks måneder, da 'det vanskelige for begge parter var at fastlægge anlæggets omfang og nutidsværdi, hvilket krævede en tilbundsgående søgen i gamle aftaledokumenter og rådgivere, der kunne vurdere tilstanden,' forklarer Niels Carsten Bluhme.

Interesse for hjemtagelse
Ifølge belysnings-director Lars Møller-Jørgensen er Dong nu i gang med en rundtur til samtlige tekniske forvaltninger i Hovedstadsregionen og Nordsjælland for at drøfte justeringer af de gamle kontrakter.

- Vi mener jo, at hvis vi gør det mere tydeligt, hvad kunderne betaler for Dong Energys ydelser, så bliver det også tydeligere for dem, at de betaler en rimelig pris, siger Lars Møller-Jørgensen.

Oplever I, at kommunerne har stigende interesse i at hjemtage dele af området?

Ja, der er kommet mere dialog om det - også i og med at vi selv er på vej rundt for at snakke med alle vores kommunekunder om det.