Det systematiske tilsyn med daginstitutionerne halter gevaldigt i landets kommuner. Det er konklusionen i en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde 5. maj. Mindre end hver femte kommune har et fuldt ud systematisk tilsyn, og en tredjedel af kommunerne lever ikke op til lovgivningen. Særlig problematisk ser det ud med den systematiske opfølgning på tilsynet og med handleplaner og systematiske opsamlinger på tværs af institutionerne, konkluderer evalueringen.

Med det manglende tilsyn opstår der en kæmpe risiko for, at det ikke bliver holdt øje med den pædagogiske praksis, og om den stemmer overens med intentionen i loven, lyder advarslen fra Anne Kjær Olsen, der er områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut.

- Det kan være fint, at man har et løbende uformelt tilsyn, men hvis man ikke samler viden systematisk, er der en risiko for, at den viden, man har, er for tilfældig. Og vi ved ikke noget om, hvordan kvaliteten er de steder, hvor der ikke bliver ført tilsyn, siger hun.

Den vurdering bakkes op af Charlotte Ringsmose, der er psykolog og professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

- Det er sympatisk, at kontrollen er baseret på tillid, men det er også ret risikabelt, hvis vi gerne vil være sikre på, at vores børn ikke bare bliver opbevaret, men har mulighed for at udvikle sig, lære og trives, siger hun og fortæller, at flere af hendes kolleger har kritiseret kvaliteten, mens hun selv mener, at vi ”slet ikke er der, hvor vi skal være med vores dagtilbud”. Det vidner det manglende tilsyn også om.

- Det tyder på, at der er nogle problemer, som vi ikke bare kan blive ved med at acceptere, siger Charlotte
Ringsmose. Hun mener, at der er behov for uvildige instanser til at undersøge, hvordan området fungerer.

Mangelfuldt tilsyn

Særlig ringe er kommunernes tilsyn hos private institutioner, viser evalueringen. Mere end hver tredje kommune har forskellig tilsynspraksis overfor private og offentlige daginstitutioner, lyder det i sammenfatningen. Og det harmonerer ikke med lovgrundlagets formuleringer om, at tilsynet bør tilrettelægges, så rammerne for tilsynet er ensartet for offentlige og private institutioner. Tilsynet med private institutioner er generelt mindre systematisk, mindre udviklingsorienteret og mindre uvildigt, lyder konklusionen, der får KL til at opfordre kommunerne til at stramme op.

- Vi kan se, at kommunerne samlet set især skal forbedre sig på systematik og uvildighed. Og jeg kan kun opfordre til, at kommunerne – de steder hvor det halter - lader sig inspirere og justerer på rammerne for tilsyn i kommunen, siger Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R), men Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Annette Lind, oplyser, at ministeren vil tage kontakt til KL for at få klarlagt, hvad årsagen til den mangelfulde tilsynspraksis er. Han vil gerne have kommunernes egen forklaring på, at de ikke fører tilsyn, og blive klogere på udfordringerne ved at gennemføre tilsyn.

LA: Sløjf tilsyn

I stedet for at sørge for, at kommunerne lever op til de eksisterende krav om tilsyn, mener Merete Riisager, der er børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance, at tilsynet helt bør droppes.

- Det er en kæmpe bureaukratisk øvelse, og som altid er det vedtaget uden øje på, hvor mange mandetimer det kræver, og hvor lidt det rent faktisk sikrer kvaliteten, siger hun.

I stedet for et dyrt kontrolapparat, der ikke virker, mener hun, at institutionerne bør fremvise en stribe nøgletal og en beskrivelse af deres pædagogik på en fælles kommunal hjemmeside, hvor forældre nemt kan danne sig et overblik over kommunens tilbud.

- Som borger er man fuldstændig prisgivet, og i dag er der ingen mulighed for at sammenligne de forskellige dagtilbud, siger Merete Riis-ager.

Derfor så hun gerne, at tal for normering, uddannelsesniveau, sygefravær, medarbejdergennemtræk og forældrenes tilfredshed var tilgængelige online, så institutionerne af de frie markedskræfter blev tvunget til at levere en ordentlig kvalitet.