Til trods for, at eksterne konsulenter fra eksempelvis Deloitte, KMD og KL har en timeløn, der ofte er flere gange højere end deres fastansatte kolleger, har kommunerne ikke nogen fælles metode til at finde ud af, hvor mange skattekroner, der ender hos konsulentvirksomhederne.

En rundspørge, som Kommunen har foretaget blandt landets ti største kommuner, viser, at der er store problemer med at holde styr på forbruget af konsulenter. Tilbagemeldingerne lyder, at området er dybt problematisk at kortlægge, og flere har helt måttet opgive, mens andre har bedt Kommunen komme med en nærmere definition af, hvad en konsulent er.

Forvirringen i kommunerne kommer ikke bag på Kurt Houlberg, programchef ved KORA.

- Det er ikke overraskende, at det er svært at opgøre. Kommunernes økonomisystemer er skruet sammen omkring at registrere, hvad formålet med udgiften er. Så er der ikke nødvendigvis en systematisk sondring mellem, om der bruges konsulentbistand, eller kommunen selv løser opgaven, siger han og peger på, at kommunerne kan have gode grunde til at investere i konsulentbistand for at løse opgaven.

Sparepotentiale

Flere af de kommuner, som Kommunen har været i kontakt med har været i tvivl om, hvorvidt specifikke poster som eksempelvis undervisning i pressehåndtering er at betragte som konsulentbistand. I København, Randers, Esbjerg og Viborg har spørgsmålet om konsulentudgifter dog flere gange været på dagsordenen, og kommunerne har hver især udviklet deres egen definition og metode. Alligevel er området svært at finde rundt i, forklarer økonomichef i Esbjerg Kommune, Eddie Dydensborg

- Når vi går på tværs i systemet og skal ramme alle konsulentydelser, bliver det en forfærdelig sammenblanding, siger han og forklarer, at nogle konsulentudgifter er uundgåelige, fordi de eksempelvis er del af undersøgelser, som kommunerne bliver pålagt at lave af staten.

Noget tyder dog på, at det alligevel har kunnet betale sig for Esbjerg at gøre udgifterne op. Mellem 2009 og 2011 har kommunen barberet otte millioner kroner af udgifterne til eksterne konsulenter, og i 2013 er der planlagt besparelser for yderligere 5 millioner kroner. Også Randers har ifølge kommunens opgørelser sparet godt ti millioner på udgifterne til konsulenter siden 2010.

I Vejle har man derimod intet begreb om, hvor mange penge der går til konsulentbistand, og hvordan det udvikler sig. Mens borgmesteren overlader ansvaret for brugen af konsulenter til forvaltningerne, mener viceborgmesteren, at tallet vil være politisk relevant.

- Det er jo altid politisk interessant at vide, hvad vi bruger vores penge på. Det er et helt relevant nøgletal, siger Søren Peschardt (S).

Dyr assistance

Ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, er der en række gode grunde til, at kommunerne skal holde øje med omfanget af konsulentudgifter, og hvad de bliver brugt på.

- Man skal huske, at konsulenter for det første koster kassen, og så substituerer det jo sådan set også nogle offentligt ansatte, som kunne have den viden in house. Der er en informationsdatabase, man ikke får opbygget, som kan blive dyr på længere sigt, siger han.

Henning Jørgensen mener derfor, at konsulentforbruget er et område, som politikerne bør følge nøje.

Det mener byrådsmedlem i Aarhus, Jan Ravn Christensen (SF) også. Han foreslog i 2010, at hver forvaltning skulle opgøre, hvor meget de bruger på konsulenter. Det er dog endnu ikke sket, og Aarhus er en af de kommuner, som først har kunnet oplyse om konsulentforbruget efter at have modtaget en definition fra Kommunen.

- Man bliver nødt til at kunne holde øje med det. Der er stor forskel på at betale timelønninger på 2000 kroner og på 400-500 kroner, hvis man mere eller mindre får samme ydelse for det, fastholder Jan Ravn Christensen, som dog mener, at det går fremad i Aarhus, hvor forvaltningerne i dag afrapporterer om udviklingen uden at fremlægge beløbene.

Nationale retningslinjer

Han mener, at regeringen kunne gøre klogt i at hjælpe kommunerne med at finde en fælles metode for, hvordan konsulentudgifter opgøres. Også Søren Peschardt i Vejle efterspørger centrale retningslinjer.

- Det kunne jo være relevant for KL at komme med et forslag til, hvordan man kan gøre det her op, siger han.

Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at man bør gå endnu længere:

- Jeg mener, at området skal monitoreres. Der burde være en fælles definition og standardopdeling på forskellige typer ydelser, og det burde være en helt normal indrapportering fra kommunerne, som var fastsat som lovkrav, siger han.

Konsulenternes brancheforening mener dog, at man skal passe på med at fokusere for entydigt på, hvad kommunerne betaler for konsulentydelserne.

- Det er en skæv vinkel udelukkende at se på, hvor mange penge der bruges. Vores pointe er, at kunderne oftest vurderer, at de får pengene mange gange igen, og at det derfor er en investering og ikke en ren udgift, siger Branchedirektør i DI Videnrådgiverne, Henriette Søltoft.