Kommuner der har underskrevet charteret: Nyborg
Kommuner der har underskrevet charteret: Nyborg
Hvorfor er det vigtigt at have ligestilling i den kommunale ledelse?
Den sparring, der sker, og den opmærksomhed, der er med i en ledelse af begge køn, er bedre. I kulturer, der er mere maskuline, ved vi fra forskning, at der er mere hierarki. Man slås mere om posterne og kan alligevel gå ud og drikke en øl bagefter. Kvindekulturer er mere cirkulære. Her er intet hierarki. Begge ting kan være gode, sammen kan det være fantastisk.
Kan man pege på nogle konkrete resultater, I har fået af ligestilling i ledelsen?
Generelt handler det om, at ledelsen skal reflektere borgerne. Det er svært at sætte fingeren på bestemte resultater, men et godt eksempel på, hvorfor kvindelig repræsentation er vigtig, stammer fra min egen tid i teknik- og miljøudvalget. Her skulle laves en ny cykelsti, og mændene tænkte straks, at det var bedst at køre den korteste vej gennem skoven. Men sammen med den eneste anden kvinde i udvalget pegede jeg på, at mange kvinder ikke ville bryde sig om at cykle igennem en mørk skov om natten.
Hvad gør I konkret for at få flere kvinder ind på posterne?
Vi vil ikke give kvinder en fordel, men vi vil gøre, hvad vi kan for at tiltrække kvinder og lave lige forhold. For eksempel ved jobsamtaler. Der er en tilbøjelighed til, at man stiller infantile spørgsmål til kvinder og spørger ind til deres relationer. Man spørger sjældent til mandens børn og familie, og resultatet er, at man efterfølgende fokuserer på, at kvinden skal tage mange af børnenes sygedage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.