Kommuner der har underskrevet charteret: Århus
Kommuner der har underskrevet charteret: Århus
Hvorfor er det vigtigt at have begge køn i topledelsen?
Det giver en bredere kompetencevifte, når det både er mænd og kvinder, der sidder i den øverste ledelse. Hvis man i realiteten mangler den ene halvdel af befolkningen ved bordet, så går man glip af en masse talent, vision og iderigdom.
Er der noget specifikt resultat, du kan pege på?
Jeg tror mere, det er en værdimæssig tilgang. Mænd er ikke ens, og det er kvinder heller ikke. Så det kommer helt an på, hvad for et individ man ansætter. Skåret ind til benet vil vi gerne øge talentmassen, der søger ind på vores stillinger, så vi får det stærkeste felt at vælge ud fra. Jeg er helt sikker på, at det faktum, at vi kun har 13 procent kvinder i den øverste ledelse i Århus, ikke er et udtryk for, at talentmassen er fordelt 87-13.
Hvad er jeres konkrete mål?
Vi har ikke sat et konkret årstal, men jeg har som borgmester den værdimæssige tilgang, at det skal være 50-50. Det er klart, at det ikke er noget, der sker i løbet af et år eller fem, da vi har en stor andel af mænd på topposterne, som man må formode bliver siddende på deres stillinger et stykke tid endnu. Og når deres poster engang skal genbesættes, så kan det både være mænd og kvinder, der får dem.
Hvis det ikke lykkedes på langt sigt at lave en ændring, kunne man så forestille sig at indføre kvoter i kommunaldirektionen?
Vores udgangspunkt er ikke at lave kvoter. Vi har sat en række initiativer i gang, som også er blevet rost af Lykke Friis. De har medført en udvikling, og selvom jeg gerne så, det gik hurtigere, så er der kommet flere kvinder i den øverste ledelse i Århus Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.