”Haarder hjælper Furesø med milliardgæld.” 

Sådan lød overskriften på det Ritzau-telegram, der rejste landet rundt og fortalte, at Furesø Kommune og staten endelig var nået frem til en aftale om at rydde op i den tunge økonomiske arv fra Peter Brixtoftes (V) borgmesterdage.

Det er imidlertid ikke statslige midler, indenrigsminister Bertel Haarder (V) trækker på, når han skal betale regningen for det billige statslån til Furesø, som udgør kernen i aftalen. Statens omkostninger forbundet med det fordelagtige lån vil nemlig blive modsvaret af et lavere kommunalt bloktilskud.

Det fremgår af det aktstykke, som udmønter aftalen mellem staten og Furesø. På den måde ender regningen for lånet til Furesø hos kommunerne, siger Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning:

”I det omfang det fører til en reduktion af bloktilskuddet, vil det betyde, at alle kommuner indirekte bidrager til at give Furesø de lempelige lånevilkår,” siger Kurt Houlberg.

Kunstig rente koster

Statslånet til Furesø er på omkring tre milliarder kroner med en fast rente på 2,2 procent om året. Det er en rente, der er kunstigt lav i forhold til, hvad staten kan optage lån til. Og der vil derfor være udgifter forbundet med lånet svarende til forskellen på den lave rente, som Furesø skal betale, og den højere rente, som staten skal betale.

Ifølge aktstykket fra Indenrigsministeriet vil udgifterne til lånet på den måde nå 470 millioner kroner over de 30 år, lånet løber. Fordi omkostningerne til det fordelagtige lån modsvares af lavere renteudgifter for Furesø – og dermed for kommunerne under et – når ministeriet frem til, at lånet også skal føre til en sænkning af bloktilskuddet.

”Statens omkostninger forbundet med de fordelagtige lånevilkår modsvares således alt andet lige af et lavere kommunalt bloktilskud,” hedder det i aktstykket.

160.000 om året

I gennemsnit vil det betyde en reduktion af bloktilskuddet for hver kommune på lige knap 160.000 kroner om året de næste 30 år.

Afdelingschef Niels Jørgen Mau fra Indenrigsministeriet mener imidlertid ikke, at man uden videre kan konkludere, at det dermed er kommunerne, der betaler for lånet.

”Det kan i hvert fald godt misforstås, hvis man kun udlægger det på den måde. Det er jo ikke sådan, at kommunerne skal hive penge op af lommen og give til Furesø. Men man kan selvfølgelig sige, at det alt andet lige betyder et lavere bloktilskud, når kommunernes samlede omkostninger er blevet mindre, fordi en enkelt kommune har fået en lavere renteudgift,” siger Niels Jørgen Mau.

Ingen skjulte tilskud

Kurt Houlberg fra Anvendt KommunalForskning holder fast på, at aftalen giver Furesø nogle økonomiske fordele, som så modsvares af tilsvarende økonomiske ulemper, der fordeles på samtlige kommuner. Men set fra ministeriets side kan det give god mening.

”Den statslige logik er jo, at hvis man giver lempeligere vilkår til en kommune uden at kompensere det på anden måde, så vil det svare til at tilføre den kommunale økonomi flere penge. Og det er selvfølgelig grundargumentet for at reducere i bloktilskuddet, at det her ikke skal være et skjult tilskud til den kommunale sektor,” siger Kurt Houlberg.