For fjerde år i træk bliver stadig færre udsatte børn og unge anbragt uden for hjemmet. I Ankestyrelsens statusopgørelse over kommunale anbringelser i 2010 er der således betydeligt færre afgørelser end de foregående år. Selvom kommunerne endnu kan nå at indberette afgørelser fra sidste år, er der således langt fra de 3.048 nyanbringelser i 2009 til de 2.521, der foreløbig er blevet indberettet for 2010 og endnu længere til de foregående år. 

Hos KL har man tidligere forklaret fald i antallet af anbringelser med bedre forebyggelse og kaldt tendensen for en succes. Men den forklaring giver Socialdemokraternes socialordfører ikke meget for.

”Den udlægning køber jeg simpelthen ikke. Bedre forebyggelse kan ikke alene forklare de store fald, der har været over de senere år,” siger Mette Frederiksen (S), der mener, at faldet derimod hænger sammen med økonomisk pressede kommuner.

Samme melding kommer fra Børnerådet, der også finder kommunernes forklaring mistænkelig: 

”Selvom jeg ved, at der er mange kommuner, der arbejder dygtigt med forebyggelse, så er det min klare fornemmelse fra det, jeg hører fra fagfolk ude omkring i landet, at der spares rask væk,” siger formand Lisbeth Zornig Andersen. 

Hun peger bl.a. på, at der i Børnerådets undersøgelser af mistrivsel hos børn ikke er noget, der tyder på, at problemerne skulle være forsvundet. Tværtimod har mistrivslen været konstant i de seneste 12 år. Derfor forlanger både Lisbeth Zornig Andersen og Mette Frederiksen dokumentation for, at faldet skulle skyldes, at kommunerne håndterer problemerne bedre. 

Plads til forbedringer

På den ene side er socialminister Benedikte Kiær (K) bekymret, hvis de færre anbringelser er et udtryk for, at udsatte børn ikke får den nødvendige hjælp. 

Omvendt er hun begejstret og fortrøstningsfuld i forhold til de nye forebyggelsesinitiativer, som kommunerne eksperimenterer med. Og de har en væsentlig betydning for faldet i anbringelser, mener hun.

”Der kan være kommuner, hvor der sker fejl. Der kan for eksempel være kommuner, hvor man ikke tager nok fat i en underretning, eller hvor der er berøringsangst i forhold til at få barnet inddraget. Så der er stadig plads til, at man kan blive bedre. 

Men der sker en positiv udvikling i en lang række kommuner, og det er det, vi skal have spredt videre,” siger Benedikte Kiær.

Hun mener, at kritikken fra Børnerådet og Socialdemokraterne er forfejlet.

”At sige, at tallene er et tegn på, at kommunerne bare vil spare penge og ikke hjælpe børnene, det er lige at tage munden for fuld,” siger ministeren. 

I forhold til den efterspurgte dokumentation forklarer Benedikte Kiær, at der allerede er sat projekter i gang - bl.a. et ekspertudvalg og en dialoggruppe med 10 kommuner, der skal se på, hvad der virker, og hvad der ikke virker af forebyggelsesindsatser. 

KL vil ikke kommentere den nye opgørelse fra Ankestyrelsen, før de endelige tal for anbringelserne er på plads i efteråret.