Kommunens fordomsfulde Folkemøde-guide
Kommunens fordomsfulde Folkemøde-guide
Safarituristen
[caption id="attachment_30376" align="alignright" width="350"] Illustration: Claus Bigum[/caption]
Du er på Folkemødet for at se girafferne og vise, at du hverken er bange for terrortrusler eller venstrefløjsdemoer. Politik ved du ikke så meget om, men du har hørt, at der er masser af sære oplevelser og kolde fadøl i politikerreservatet på Bornholm.
Torsdag
De kedelig fattige
Snobberne besøger FOA. Pia Olsen Dyhr, Nick Hækkerup, Johanne Schmidt-Nielsen, skønne Fritz og søde Poul fra Rytteriet snakker om stigende ulighed og fattige mennesker.
Arrangør: FOA - Fag og Arbejde, 17.30-18.30 D2
Fredag
Oplev DR som blind
Få bind for øjnene og hør, hvordan en synstolket udsendelser tager sig ud - eller hvordan DR’s drama fungerer, når du ikke kan se skuespillerne.
Arrangør: DR. 9-10 G21
Københavneri
Skal alt ligge i København? Var det ikke en god idé at flytte flere styrelser ud af hovedstaden? Se tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i debat med Djøf, mens du alligevel bevæger dig ned mod havnen for at lande den første fiskebuffet på røgeriet.
Arrangør: Avisen Kommunen og dknyt. 10.30-11.00 E22
Politisk fodboldkamp
Den amerikanske ambassadør på en fodboldbane – det bliver du nødt til at se.
Arrangør: Politiken. DBU. Embassy of Canada to the Kingdom of Denmark. Kulturministeriet. 15-16 B18
Hævnens time
Hævnens time med Kristian Thulesen Dahl og Bo Lidegaard: De kulturradikales højborg danner rammen om en kamp mellem Dansk Folkepartis formand og Politikens chefredaktør.
Arrangør: Politiken. 18.30-19 K29
Lørdag
Det 'en græker
International nationalisme anno 2015. Så kan du sige, du var der og så ham der den græske nazist. Du behøver kun en halv time, for så er han sikkert blevet buhet ud.
Arrangør: Danskernes Parti. 10.00-10.30 J31
Blachman gi'r en krammer
Duet om ensomhed: Thomas Blachman er godt nok grov, men hvor har han også ret i det der X-factor. Se ham debattere ensomhed med børnebogsforfatteren Manu Sareen og ham den fisefornemme kulturfyr fra DR og Politiken.
Arrangør: Folkebevægelsen mod ensomhed, 10.30-11 J6
Se giraffen
Hvad truer ytringsfriheden – og hvordan forsvarer vi den? Det, som alle har snakket om op til Folkemødet – og som alle vil spørge dig, om du så, når du kommer hjem. Selvfølgelig skal du se Geert Wilders.
Arrangør: Trykkefrihedsselskabet, 13-14 A44
Pia og Jim – liv og død
Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvild om livet og døden. Måske ikke de to personer, du umiddelbart ville forbinde med hinanden. Se dem overraske i et kvarter-tyve minutter, inden du går ned til Domen (C13).
Arrangør: Dansk Folkeparti, 15.00-15.30
Mogensen vs. Løkke
Der er ikke mange muligheder for at opleve Lars Løkke på Folkemødet, men her kan du se ham blive interviewet af den røde del af Mogensen & Kristiansen.
Arrangør: Kraka - Tænketanken Kraka. BL - Danmarks Almene Boliger. 15.15-15.45 C13
Pind og Haarder synger for
Højskolesangbogen bliver fortolket af de to politiske nationalskjalde Søren ‘Elvis’ Pind og Bertel ‘Haiku’ Haarder. Det bliver festligt, men næppe skønt.
Arrangør: Venstre. 15.30-17.00 D5
Søndag
Espersens yndlingskylling
Lidt krydderi til at afslutte Folkemødet af med: Søren Espersen afslører sin opskrift på Thai Kylling
Arrangør: Dansk Folkeparti. 13.30-14 C20
Klidmosteren
[caption id="attachment_30380" align="alignright" width="350"] Illustration: Claus Bigum[/caption]
Du er på Folkemødet, fordi du altid har været politisk engageret og keret dig om samfundets større problemstillinger. Du er højst sandsynligt pensionist eller offentligt ansat, fagligt aktiv og hyppigt handlende hos Politiken Plus. Du er godt træt af fokusset på vækst og konkurrence og ikke bange for at råbe buh efter de griske pengemænd eller finansminister Bjarne Corydon.
Torsdag
Radikalisering
Efter åbningen på Hovedscenen starter den store debat om terror og ikke mindst om, hvordan vi kan uddanne unge mennesker til medborgerskab og på den måde modvirke radikalisering.
Arrangør: Norden i Fokus. 15-16 C23
Folkets domstol
En klassiker på Gæstgiveren, hvor Lars Qvistgaard fra Djøf sidste år blev stemt ned i debat med Dennis Kristensen fra FOA. I år er det Özlem Cekic, der skal være med til at give ham tørt på.
Arrangør: Politiken. Djøf. 16-17 K29
God tone
Du kan roligt blive siddende, hvis du har fået gode pladser. Politiken spiller op til en debat om tonen i debatten – efterfølgende diskuteres den blå ungdom. Og kl. 19 bliver der spillet politiske slagsange – du kender sikkert de fleste!
Arrangør: Politiken. 17.30-20.00 K29
Fredag
Fagbevægelsen
Alting fusionerer blandt arbejdsmarkedets parter – men kan medlemmerne finde sig selv i de store fælles foreninger? Og hvad bliver der af deres faglighed?
Arrangør: Frie Skolers Lærerforening. HK Danmark. 9.30-10.30 K14
Deleøkonomi & klima
Dansk Erhverv, GoMore og Enhedslisten forholder sig til muligheder og ulemper ved deleøkonomien.
Arrangør: CONCITO. 11.30-12.30 D4
Madspild
Blandt andre Selina Juul og Signe Wenneberg kommer med deres bud på, hvordan vi kollektivt kan mindske de 700.000 ton fødevarer, vi smider ud om året.
Arrangør: Stop Spild Af Mad. Danmarks restauranter og cafeer. Turismeministeriet. 13-14 B9
Red Afrika
Hvordan undgår vi et Afrikansk Forår og en bølge af oprør, der skyller ind over det afrikanske kontinent? Debattér med Mette Gjerskov og Børnefondens direktør.
Arrangør: BØRNEfonden. 16-17 K25
Folke-feministisk-fredag
Et bogstavrim som skabt for dig – hør blandt andre Rufus Gifford og Nina Groes – og lyt til musik fra Karina Willumsen og DJ Djuna Barnes – igen på Pilekroen.
Arrangør: KVINFO. 17.30-19 K25
Lørdag
Omstilling
Er der penge at spare på grøn omstilling? Fire foregangskommuner kommer med deres bud på, hvordan man kan gribe omstillingen an i det offentlige til gavn og glæde for borgerne.
Arrangør: Kommunen og dknyt. Omstilling Nu. 10-11 E22
Cirkulært
Den globale fødevareproduktion er under pres. På samme måde, som økonomerne har måttet nytænke forretningsmodeller, kan det cirkulære kredsløb så nytænke sammenhængen mellem fødevareproduktion og sundhed?
Arrangør: Arla Foods. Sustainia. 13-13.45 A24
Kultur på kanten
Debat om kulturen i yderområderne med musikalske indslag fra Thy Music Collective.
Arrangør: Avisen Kommunen og dknyt. 15-16.30 E22
ATS & musik
Tid til at tage på Gæstgiveren igen. Først kommer Politikens bagsidefolk og underholder med ATS Live – senere er der musik først med Christian Juncker og senere Steen Jørgensen fra Sort Sol.
Arrangør: Politiken. 19-23.15 K29
Søndag
Genbrugskup
Slut Folkemødet af med at købe nogle af de genbrugsværker, der har prydet teltet – og støt samtidig et godt formål, da pengene går til velgørenhed.
Arrangør: DAKOFA. 13-14 A28
Konsulenttypen
[caption id="attachment_30381" align="alignright" width="350"] Illustration: Claus Bigum[/caption]
Du er på Folkemødet, fordi din arbejdsgiver er der, og for at mingle med ligesindede, så du kan udvide dit netværk eller blive del af en ny LinkedIn-gruppe. Politisk er du skarp på tal og fakta, så du gider ikke høre på politikernes sædvanlige floskler – du vil hellere vide, hvad der rører på sig bag facaden, og hvordan de tænker management og marketing.
Torsdag
Offentlig ledelse
Bertel Haarder, Mette Touborg og professor Eva Sørensen diskuterer, hvilke rammer der gælder for den offentlige sektor, og hvilke visioner man kan føre ud i livet.
Arrangør: Mercuri Urval A/S. 16-17 J3
Samarbejde og effekt
En række offentlige chefer fortæller, hvordan det er at arbejde i et krydspres mellem produktivitetskrav og evnen til at levere gode velfærdsydelser.
Arrangør: Mandag Morgen. CBS Public-Private Platform. Kommunaldirektørforeningen. Mercuri Urval A/S. Rigspolitiet. 17.30-18.30 F12
Netværksnetværk
Claes Nilas, Jens Matthiesen, Gitte Lillelund Bech og Morten Jørgensen giver deres bud på, hvordan de har brugt deres netværk fra Folkemødet i deres arbejde.
Arrangør: Netværk Danmark. 18-20 F6
Fredag
EU, USA eller Kina
Debat om, hvem der har de bedste økonomiske forudsætninger på langt sigt - med Helge Pedersen (Nordea), professor Jesper Rangvid og Erik Bjørsted (AE-rådet).
Arrangør: Finansforbundet. 9.45-11 J10
Corydon om Blair
Finansministeren fortæller om sin inspiration fra engelske Tony Blair til at skabe resultater som politiker – både når det gælder reformer og implementeringen af disse.
Arrangør: Danske Professionshøjskoler med mange flere. 11.30-12.30 J5
Mød magten
De tungeste økonomiske ministre, formændene for KL og Danske Regioner samt en række fagforeningsformænd diskuterer, hvordan samarbejdet i den offentlige sektor kan styrkes.
Arrangør: Akademikerne. 14.30-15.15 K19
Udligning
Udligning er det nok varmeste emne i kommunernes økonomi. Fra 2018 skal der laves om på systemet, og det har opdelt landet i to fronter for og imod den såkaldte hovedstadsudligning. Følg debatten mellem fire borgmestre.
Arrangør: Avisen Kommunen og dknyt. 16-16.45 E22
Lease sygehuse
I Sverige har sygehuset Karolinska indgået en serviceaftale med Philips – den slags bruger vi ikke på samme vis i Danmark, men måske skulle vi lade os inspirere?
Arrangør: Danske Regioner. 18.15-18.45 F3
Mød erhvervslivet
DA, Dansk Erhverv, DI, Finansrådet – arbejdsgiverne samler sig til det ultimative mingle-arrangement i Klostergården.
Arrangør: Dansk Arbejdsgiverforening med flere. 20-23 K21
Lørdag
Kampagner
’Ambassador's Breakfast’, hvor Rufus Gifford fortæller om amerikanske politiske kampagne-tricks.
Arrangør: Dansk Kommunikationsforening. PrimeTime Kommunikation. 8.30-10.30 F5
Lobbyisme
Gitte Seeberg, Anders Ladekarl, Dennis Kristensen og Karen Hækkerup diskuterer lobbyisme.
Arrangør: Landbrug & Fødevarer. 13-13.45 F1
Bland-selv-skat
Hvordan skulle skattesystemet se ud, hvis man kunne starte helt fra scratch? Nadeem Farooq, Jeppe Kofod, Dansk Erhverv og Novozymes’ direktør debatterer.
Arrangør: Dansk Erhverv. 14.30-15.20 G6
Vækstbattle
Corydon og Klarskov diskuterer fremtidens vækst – er der brug for fortsat reformiver?
Arrangør: Dansk Erhverv. 16-17 G6
Eksport
Professor Philipp Schröder, Karsten Dybvad og Danmarks Vækstråd tager en debat om eksportvirksomhedernes udfordringer og muligheder.
Arrangør: Carlsbergfondene. 17.30-18.30 F17 '
Polihipsteren
[caption id="attachment_30382" align="alignright" width="350"] Illustration: Claus Bigum[/caption]
Du er på Folkemødet, fordi det er en fest! Ny viden, nordic summer, søde engagerede folk og gratis fadøl – what’s not to like? Du er enten embedded hos et ungdomsparti, har selv taget telt med eller har formået at få kombineret Folkemødet med dine forældres sommerferie på solskinsøen. Du skal se både de store navne og noget upcoming ligesom på en Roskilde Festival.
Torsdag
#DKmodSkattely
Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til debat om, hvordan politikerne kan stoppe de multinationale selskabers skattefinter. På vej derhen kan du måske lige nå en Sambrero-selfie hos Kræftens Bekæmpelse (K32).
Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke. 15.30-17 J17
Lobbyistspillet
Hvordan bliver en mærkesag en vindersag? Fem ungdomsorganisationer dyster om at overbevise et stærkt panel af politikere og journalister.
Arrangør: Tekniq og Dansk Byggeri. Operate A/S. 17.45-20 G18
Djuna Barnes
Hun er DJ, lesbisk og har gennemgået et kræftforløb. Djuna Barnes aka Maria Gerhardt er både nattens dronning på en klubscene og forfatter til ’Der bor Hollywoodstjerner på vejen’.
Arrangør: Politiken. 23.30-23.55 K29
Fredag
SOME-demokrati
Hvordan har de sociale medier forandret politikken - og er det et problem for demokratiet? Ida Auken, Morten Messerschmidt, Rasmus Prehn, Benjamin Rud Elberth (Geelmuyden Kiese) og Mikael Lemberg (Sitecore) tager debatten.
Arrangør: AOF Danmark. 10-11 J21
Kvindernes skyld
Hvorfor er der ikke lige så mange kvinder i politik, som der er mænd? Skal kvinderne tage sig sammen og stille mere op – eller stemmer danskerne bare ikke på dem? Gratis fadøl og kønspolitisk debat mellem Rasmus Brygger, Nina Groes og Susanne Hoeck.
Arrangør: Avisen Kommunen og dknyt. 13-14 E22
Lykkeberg skærer for
Rune Lykkebergs intellekt er et af de skarpere blandt danske debattører. Sidste år skar han Bjarne Corydon ud stykke for stykke – i år er turen kommet til Morten Østergaard.
Arrangør: Politiken. 16.30-17 K29
Bezzerwizzer-quiz
Ved du mere om medier og politik end mediefolk og politikere? Test dig selv mod Troels Mylenberg, Ane Cortzen, Pernille Skipper m.fl. - Sebastian Dorset styrer slagets gang.
Arrangør: Dansk Journalistforbund. 18.15-19.30 F11
Oh Land spiller op
En af landets ypperligste pop-kunstnere spiller på Gæstgiveren.
Arrangør: Politiken. 21.30-22.30
Lørdag
Finansministre imellem
Bjarne Corydon og Venstres Claus Hjort Frederiksen tørner sammen i en debat om finanspolitik – dog uden al for megen brug af tørre tal.
Arrangør: Socialdemokraterne. 12-13 D1
DM i Debat – Finale
Den årlige dyst mellem debattalenter skal igen i år finde sin vinder – sidste år vandt håndværkeren Morten Ryom foran de liberale, så lysten til revanche må være stor.
Arrangør: Politiken. DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. 14.30-15.30 K29
Finanssektor
Kan Rune Kristensen lære noget af Frank Aaen, når det gælder finanssektoren? De to tager sig en sikkert skarp debat.
Arrangør: Finansforbundet. 16-17 J10
Snaps eller kaos
Er naturvin rødere end Enhedslisten? Og hvor liberale er østers? Ud fra devisen om, at mad er politisk, diskuterer Joachim Sperling og Kasper Fogh, mens de byder på smagsprøver.
Arrangør: Kommunikationsforum A/S. 17.30-18.30 K28
Djøfstortion
Ungdommens Røde Kors står for festlighederne med musik fra Xolo Island og DJ Amin Safari.
Arrangør: Ungdommens Røde Kors. 20-23.45 J2
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.