Kommunen.dk
MENU

Kommunen.dk vinder sølv for broderet forside

Kommunen.dk fik en andenplads, da Danmarks bedste forside 2019 blev kåret.

Kommunen.dk vinder sølv for broderet forside

Kommunen.dk fik en andenplads, da Danmarks bedste forside 2019 blev kåret.
Prisen blev overrakt til Kommunen.dks ansvarshavende chefredaktør Claus G. Theilgaard og daværende redaktionschef Anni Kristensen.
Prisen blev overrakt til Kommunen.dk's ansvarshavende chefredaktør Claus G. Theilgaard og daværende redaktionschef Anni Kristensen.
Foto: Michael Elmkjær Madsen
16. jun. 2020
REDAKTIONEN

Der var sølv til Kommunen.dk i kategorien Årets Forside, da vinderne af Årets Avisside 2019 mandag blev kåret på Den Sorte Diamant i København.

Det meste af forsiden var broderet i hånden og var en henvisning til en artikel om en ansat på et jobcenter, der blev så træt af de floskler, hun mødte på sin arbejdsplads, at hun begyndte at brodere dem i protest. Siden var lavet af grafiker Jonas Rue og redaktionschef Anni Kristensen, som havde broderet.

Guldet i forsidekategorien gik til Børsen, mens der var hædrende omtale til Jyllands-Posten og Politiken i forsidekategorien.

Juryens begrundelse for at hædre Kommunen.dk lød:

'Det har en særlig effekt, når ‘noget’ skifter materiale. Når det pludselig fremstår anderledes, opnås en stopeffekt. Vi studser og er tvunget til refleksion. Redaktionschefen – ‘brodøsen’ – har her selv grebet nål og tråd og har ofret den tid, der skulle til for at brodere rubrikken. Hatten af for det, og at ideen ikke er udført digitalt med en ‘broderifont’. Resultatet ville ikke have været lige så overbevisende. Det er godt, at nålen og tråden er med på billedet – dokumentationen af materialer og proces bidrager til troværdighed og forstærker den satiriske vinkel.'

Seks medier hædret

I alt blev der uddelt to gange guld, fire gange sølv og otte gange hædrende omtale fordelt på de fem kategorier Årets Forside, Årets Sektionsforside, Årets Featureside, Årets Temaforside (valg) og Åben Klasse. Udover Kommunen.dk var de præmierede medier Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Ekstra Bladet og Jysk Fynske Medier. Der var indsendt 108 bidrag til konkurrencen.

Alle de belønnede sider med begrundelser kan ses på Medietrends.dk.


Den præmierede forside, som henviste til en artikel om en ansat på et jobcenter, der blev så træt af floskler, at hun begyndte at brodere dem.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR