Som den første kommune i Danmark har Lolland med sit nye oplæg til en plan- og udviklingsstrategi valgt at se realiteterne i øjnene: Nu skal der ikke længere planlægges efter vækst, men efter en virkelighed som er langt mere barsk, end de fleste kommuner vil vide af. 

Alene befolkningsudviklingen på Lolland betyder, at indtægterne falder med et sted mellem 40 og 50 mio. kr. om året.
Det vil kommunen ikke lukke øjnene for.

-  Hvis vores planstrategi så ud som alle andres, hvis den ikke fornærmede nogen og bare beskrev alt det gode, vi drømte om at gøre, ville vi forsømme at løse vores opgave, siger kommunaldirektør i Lolland Kommune Thomas Knudsen til dk-teknik. Han fortsætter:

- Ved at fastholde en struktur og en virkelighedsopfattelse, som bliver mere og mere forældet, ville vi i sidste ende lave en dårligere kommune for borgerne.

Nybrud i planlægningen
På Lolland har både forvaltning og byråd indstillet sig på, at det er nødvendigt med en gennemgribende omstilling og prioritering. Ikke for at afvikle kommunen - understreger kommunaldirektøren flere gange - men for at kunne koncentrere indsatsen og ikke bare skyde med spredehagl. 

Netop den udmelding er ventet med længsel af lektor Jørgen Møller, som forsker i planlægning ved Aalborg Universitet.

- Det er et nybrud, som burde kunne danne skole. Man skal lade være med at prøve at bekæmpe de tendenser i samfundsudviklingen, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er modigt at sige, hvad man gør, når befolkningstallet falder. Det kan mange kommuner slet ikke forestille sig, at man kan tale om, men det gør de rigtig godt på Lolland, siger Jørgen Møller.

Bud på fremtiden
Kommunaldirektøren kalder strategien for en ”måske lidt nedslående, men til gengæld realitets- og dataunderbygget tilgang” til de planlægningsvilkår, som kommunen skal navigere i.

- Det her ikke bare er en planstrategi i planlovens betydning.  For os er det et overordnet politisk strategidokument, der lige så meget har til formål at sætte en ramme for den øvrige politiske prioritering, der foregår - også på de kommunale serviceområder, siger Thomas Knudsen.

Det er et enigt byråd, som har sendt strategien i høring, som kulminationen på et næsten halvandet år langt analysearbejde i Lolland Kommune.

- Politikerne ønsker sig selvfølgelige noget andet, men de er enige om, at det her nok er det mest realistiske bud på, hvad fremtiden bringer, siger han.

Toppede i 1950
Ifølge Jørgen Møller er det vigtigt netop at lade lokale særhensyn vige for en større, fælles udfordring. 

– Det er den nødvendighed, som dette dokument skal være med til at italesætte. Og det synes jeg, at det gør rigtig godt. Lolland Kommune er gået forrest ved at være hudløst ærlig og har på den måde vist, at det ikke er så farligt at gøre, siger Jørgen Møller.

Selv om Lollands strategi måske vil sprede sig til andre kommuner, der stadig ikke tør erstatte drømmene om vækst med en mere jordnær og barsk strategi, har det langt fra været den primære motivation.

- Vi har ikke lavet strategien for at være forgangskommune. Vi har lavet den, fordi vi har brug for den, siger kommunaldirektøren.

Lolland er en af landets hårdest ramte kommuner, og det er ifølge Thomas Knudsen også en af årsagerne til, at Lolland har været nødt til at vise vejen.

- Vi er den af landkommunerne, der står tættest på afgrunden og i den forstand har den bedste udsigt. De andre kommuner er først begyndt at mærke alvoren af presset inden for de sidste par år. På Lolland toppede befolkningen i 1950, så man behøver ikke at have studeret statistisk for at kunne læse den udvikling, siger Thomas Knudsen.

Lukker sig selv
Jørgen Møller efterlyser kun et punkt i Lollands planstrategi: En oversigt over, hvad skal der ske med kommunens mange små landsbyer.

- I planen er der kun et kort med en halv snes større bysamfund, hvor man skriver, at nogen skal have vækst og nogen skal have lidt mindre vækst. De største 10-12 er udpeget, men alle de små landsbyer, der også kommer i spil, kan man ikke læse noget om. Det er at springe over, hvor gærderet er lavest, siger Jørgen Møller.

Men på Lolland mener kommunaldirektøren ikke, at det er kommunens opgave.

- Vi kan ikke vælge vindere og tabere blandt landsbyerne. Det er noget, beboerne bestemmer i sidste ende. De landsbyer, som vi vil støtte aktivt op omkring og hjælpe med at udvikle sig, er dem, der har aktive lokale kræfter, som også selv vil området det godt. Der, hvor de lokale ikke er aktive, gør vi som udgangspunkt heller ikke noget. Så landsbyerne lukker vi ikke, de lukker sig selv, siger Thomas Knudsen. 

I næste uge kan du på dk-teknik læse Dansk Byplanlaboratoriums analyse af Lolland Kommunes plan- og udviklingsstrategi.