At heppe på et hold, der taber deres vigtigste kampe, er surt. Det ved alle fodboldfans. Men fra at være skuffet over et nederlag til at mistro hele ligaen er der alligevel langt. I kommunalpolitik er det imidlertid sådan, at hvis ens foretrukne 'hold' - parti - ikke indgik i konstitueringsaftalen, og dermed ikke fik del i de indflydelsesrige pos-ter efter valget, mister man tillid til sine lokalpolitikere generelt. Det er en af konklusionerne i en kommende bog om sidste kommunalvalg, ’KV09: Analyser af kommunalvalget 2009’, redigeret af Jørgen Elklit og Ulrik Kjær.

Skrøbelig tillid

Sune Welling Hansen, forsker ved KORA, har foretaget analysen af koalitionsdannelsens indflydelse på vælgerne. Han er overrasket over reaktionen hos 'taberne'. Det er naturligt, at vælgerne er uenige med de politiske valg, der bliver truffet i en kommunalbestyrelse, hvor partier, man ikke har stemt på, står stærkt, mener han. Men det er overraskende, at en ideologisk holdning påvirker deres tillid til det lokalpolitiske demokrati.

- Politisk tillid handler om, hvorvidt du mener, at politikerne har integritet, om de er kompetente, og om de er lydhøre. Det handler ikke om dine ideologiske præferencer. Der er jeg overrasket over, at vælgernes opfattelse er så skrøbelig, at den påvirkes af, om deres foretrukne politikere er ved magten eller ej, siger Sune Welling Hansen.

I undersøgelsen er der både målt på borgernes tillid, og på hvor store lokale udfordringer, de mener, der er i deres kommune. Her følger resultaterne samme mønster; de 'tabende' vælgere ser større udfordringer, end de 'vindende' gør. Det er ikke, hvad man normalt ville forvente, mener Sune Welling Hansen.

- Man vil typisk forvente, at borgerne oplever, at der er lokale problemer, fordi der vitterligt er lokale problemer. Og ikke fordi deres foretrukne politikere står uden for koalitionen på et givent tidspunkt, siger han.

Partivalg spiller ind

Undersøgelsen viser, at flere forhold kan påvirke vælgerne. Partitilhørsforhold, indkomst og uddannelse har eksempelvis også betydning for borgernes politiske tillid og opfattelse af lokale udfordringer.

- Tendensen er, at mere ekstreme vælgere har lavere tillid. Borgere med en præference for Dansk Folkeparti har i undersøgelsen generelt en lavere lokalpolitisk tillid; og foretrækker man Radikale Venstre, har man generelt højere tillid, siger Sune Welling Hansen. På samme måde ser Enhedslistens støtter flere lokale udfordringer end eksempelvis konservative vælgere. Med hensyn til uddannelse har veluddannede højere tillid end lavtuddannede, mens indkomst har en negativ effekt: jo højere indkomst man har, jo flere problemer ser man i sin kommune.

- Alt i alt tyder det på, at vælgernes opfattelse af deres kommunalpolitikere er betinget af mange ting, som ikke direkte har noget med politikeren at gøre. Det er en vigtig betragtning at have med, når man vurderer tilliden og forholdet mellem politikerne og borgerne, siger Sune Welling Hansen.