V: Én indgang og sammenhængende offentlig service

En af de vigtigste opgaver og største udfordringer bliver opfølging på sammenhængsreformen. At sikre, at borgeren oplever en sammenhængende indsats. At man ikke møder én, når man er i beskæftigelse og en anden, når man har kontakt med socialområdet og en tredje, når man er i kontakt med sundhedsområdet. Borgeren skal opleve én indgang og en helhedsorienteret og sammenhængende service fra det offentlige. Det er også vigtigt, at kommunerne arbejder sammen med regionerne i forhold til at få afklaret nogle snitflader. Overgangen fra at en borger bliver udskrevet fra det regionale  behandlingstilbud til den kommunale hjemmepleje eller overgangen og snitfladerne i forhold til at nogle borgere både har alkoholmisbrug og stofmisbrug. Det ene er kommunalt, og det andet er regionalt. Sammenhæng er vigtigt, fordi undersøgelser viser, at borgere har mange kontakter med det offentlige og faktisk viser det sig også, at jo mere udsat, du er, des større er forpligtelsen for borgeren til at være i kontakt med det offentlige. Det vil sige, at borgeren nogle gange oplever, at man render lidt sur i systemet. Vi skal i hvert fald sørge for, at borgeren oplever en sammenhængende offentlig service.

- Carl Holst, kommunalordfører for Venstre

DF: Kommuner skal ikke deles op i A og B-hold

Vi kommer ikke udenom, at demografien bliver en stor udfordring i de kommende år. Der bliver markant flere ældre og i nogle landkommuner flytter mange unge mod de større bykommuner. Hvis kommunen skal kunne rekruttere personale nok til at yde en god service til de ældre borgere, skal der være en god økonomi. Men vi kan se, at økonomiske problemer fylder meget i nogle af de kommuner, der i forvejen oplever demografisk skævhed. Det gør mig bange for, at der kan opstå A og B-kommuner. Dem med en stærk økonomi og ressourcestærke tilflyttere og dem med mindre indtægter og store udgifter på grund af ældre eller syge borgere, der ikke er i arbejde.

I DF vil vi kigge på, om man kan fordele midlerne til kommunerne på en anden måde, der i højere grad tilgodeser kommuner, der har en presset økonomi. Én af de løsninger, vi tror på, er, at udflytningen af statslige arbejdspladser kan give en god effekt i kommunerne. Det vil først og fremmest give arbejdspladser, men jeg tror også, at det vil skabe opmærksomhed, der kan tiltrække både tilflyttere og virksomheder.

- Susanne Eilersen, kommunalordfører for DF

EL: Borgmestre skal råbe op om dårlig økonomi

Den økonomi, kommunerne får tilført, svarer overhovedet ikke til de øgede udfordringer især på ældreområdet. Den grundlæggende udfordring er, at vi under skiftende regeringer i flere år har haft et folketings-flertal, som har strammet det økonomiske jerngreb om kommunerne ved at presse en stadig lavere serviceramme igennem. En anden udfordring, der kun gør det hele endnu værre, er de skævheder, der ligger i udlignings- og refusionssystemet. For at få vendt den udvikling, skal Kommunernes Landsforening fremover sige nej til økonomiaftaler, der ikke markant løfter velfærden. Mit budskab til kommunerne er, at  det ikke nytter noget, at ligge og slås indbyrdes om, hvem der kan få størst del af en stadig mindre pose penge. Det er det forkerte slagsmål at tage. I må rotte jer sammen mod Finansministeren og flertallet på Christiansborg og sige, at der skal tilføres flere midler. Det nytter ikke noget, at man siger, at kommunerne skal lære at prioritere. Det er ikke en løsning at skære ned på folkeskolen og daginstitutionerne for at give en ordentlig ældrepleje. Jeg kunne ønske mig, at politkerne var mere ærlige om, hvad deres betingelser er. Der er alt for mange borgmestre, der gør en dyd af at forsvare prioriteringer i stedet for at lukke munden klart og tydeligt op og sige, at det er dybt utilfredsstillende, at vi har så dårlige rammer for at levere velfærd. Jeg vil gerne rose dem på et punkt, og det er forvaltningen af reformen af førtidspension, hvor jeg godt vil rose de borgmestre, der har været ude at kritisere den lovgivning. Det er sådan noget, der skal til. De vil opleve, at det giver en virkning på Christiansborg, når tunge borgmestre tager hinanden i hånden omkring et konkret emne og siger: Det her går simpelthen ikke!

- Finn Sørensen, kommunalordfører for Enhedslisten

LA: Bureaukrati afholder kommunerne fra at indfri potentiale

Hovedudfordringen er at få slanket de store kommuner i toppen og få dem til at acceptere, at faglige miljøer som folkeskoler vil og godt kan selv. Med andre ord; der skal nogle handlinger på den megen snak om afbureaukratisering. Det kan især lade sig gøre, hvis politikerne har mod og ikke i alle tilfælde danser efter kommunaldirektørernes indstilling. Det samme viser CEPOS’ tal om kommunernes potentiale. Der er enormt mange penge at spare, hvis kommunerne levede op til best practice. Det viser også, at venstrefløjens fortælling om velfærd kontra skattelettelser ikke holder stik. Man kan sagtens bruge penge på skattelettelser og samtidig sikre velfærden. Aalborg kommune kunne f.eks. spare 1,3 milliarder kroner årligt, hvis de blev drevet lige så effektivt som Frederiksberg. Det tal er renset for socioøkonomiske forskelle. Da kommunerne grundlæggende har samme rammevilkår, hænger de store forskelle jo sammen med ledelsesforholdene. Derfor kan nødvendigheden af politisk fokus på god ledelse ikke overvurderes. Det har jeg også oplevet i min egen kommune, Slagelse, hvor vi har enorme problemer med at styre økonomien.

- Villum Christensen, kommunalordfører for Liberal Alliance

SF: Gør det rigtige og ikke kun det, reglerne siger

Den største udfordring er manglende ressourcer til at løse opgaverne kvalificeret. At sikre god velfærd i virkeligheden. Det betaler sig. Det kræver, at kommunerne har råd og også er modige nok til at tænke lidt ud i fremtiden. Når man sidder i en valgperiode på fire år, er der en tendens til, at man godt kan komme til at tænke lidt kortsigtet. Velfærd skal ses som en investering og ikke en udgift. Et andet vigtigt indsatsområde er at få kigget på, om vi bruger pengene på den rigtige måde, eller om vi er blevet voldsomt bureaukratiske i vores måde at håndtere tingene på. Skal vi dokumentere alting? Skal vi lave redegørelser til hinanden på alting? Jeg talte med en borger i sidste uge, hvis søn var sendt i aflastning i en plejefamilie halvdelen af tiden. Det tænkte hun var ret dyrt, og derfor var det et paradoks for hende, at kommunen havde sagt nej til at betale for, at sønnen kunne komme på efterskole. Det ville være væsentligt billigere. Det er sådan et paradoks, der viser, at man ikke gør det rigtige. Så gør man det, som reglerne siger. Det ville havde været rigtig klogt, hvis kommunen havde betalt efterskolen, hvor sønnen, familien og efterskolen var motiverede i stedet for at give tre gange så meget for en plejefamilie til aflastning. Vi skal gøre det rigtige, fordi det giver mening. Der er simpelthen plads til at gøre tingene lidt klogere.

- Kirsten Normann Andersen, kommunalordfører for SF

ALT: Mere selvstyre og økologi

Kender du det, at der kommer en lov, og man tænker, at dem, der har lavet den lov, vist aldrig har været ude i virkeligheden? Det er en reaktion, jeg ofte møder fra borgerne, fordi det er som om, at loven ikke rigtigt passer til den virkelighed, borgeren oplever. Der kunne jeg godt tænke mig, at man gav kommunerne mere selvstyre. Vi på Christiansborg skal være bedre til at lave nogle bæredygtige rammer, de selv kan udfylde, og give dem meget mere indflydelse på deres egne kommuner. Derudover er der også en kæmpe opgave i at gennemføre den bæredygtige omstilling. Det handler for eksempel om, at kommunerne bliver bedre til at lave direkte indkøbsaftaler med økologiske landbrug, så børn, syge, ældre, skoleelever og vi alle sammen kan få noget friskt, sundt, økologisk mad. Det handler også om affaldssortering. Det er noget, kommunerne i enormt høj grad selv kan varetage. Omstillingen er vigtig, fordi den seneste udmelding på klimaområdet er, at 11.000 videnskabsfolk har skrevet under på, at hvis vi ikke gør noget, så kommer vi til at opleve en klimakatastrofe, vi slet ikke kan forestille os. At imødekomme problemer med klima, natur og miljø er en bunden opgave. Kommunerne kan gøre enormt meget. Mange kommuner gør det også.

- Torsten Gejl, kommunalordfører for Alternativet

K: Invester i nye løsninger

Det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på kommunerne og på, hvordan man løser opgaver de enkelte steder. Men overordnet set mener De Konservative, at det er vigtigt, at den enkelte kommune leverer en så god og effektiv service som muligt for de skattekroner. kommunen forvalter. Man skal tage sig af- og hjælpe de svageste, de ældre skal have en værdig pleje, og børnenes undervisning skal være af god kvalitet.
Vi ved godt, at det ikke tegner til, at der bliver et større økonomisk råderum i for landets kommuner i den kommende tid. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelserne er villige til at investere i fremtiden og nye løsninger. Det kan blandt andet gøres ved at bruge velfærdsteknologi til at løse opgaver inden for ældreplejen og på den måde frigøre ressourcer. Det er et sted, hvor der efter min mening ligger et stort potentiale. Man kan også spare på administration i nogle kommuner, hvis man øger fokus på digitalisering. Det vil kunne give flere penge til varme hænder.

- Anders Johansson, kommunalordfører for Konservative

Radikale Venstres Andreas Steenberg og Socialdemokratiets Magnus Heunicke har ikke reageret på kommunen.dk’s henvendelser.