Argentinas økonomi kollapsede i 2001 og sendte chokbølger på tværs af breddegrader. Men statslige konkurser er ikke så usandsynlige endda, mener professor Bjarne Astrup Jensen fra Institut for Finansiering, CBS.

”Verden har set flere gange, at nationer faktisk er gået konkurs i den betydning, at folk ikke får alle de penge, som de troede, de skulle have. I værste fald taber man alle pengene,” siger han og tilføjer:

”Der er en klar risiko forbundet med højrenteobligationer.” 

En undersøgelse fra Kommunen viser, at i alt 21 ud af 75 undersøgte kommuner har for omkring en halv milliard kroner i højrenteobligationer fordelt på både stats- og virksomhedsobligationer. De mest omdiskuterede er investeringerne i de såkaldte emerging markets i form af sydamerikanske, afrikanske og asiatiske lande.

Selv virksomhedsobligationer i Europa kan dog chokere. En enkelt kommune har således penge i en pulje, der investerer i Anglo Irish Bank, der i marts i år aflagde et regnskab for 15 måneder med et underskud på omkring 95 milliarder kroner. Det største tab nogensinde for en virksomhed i Irland. 

En tikkende bombe

Et enkelt krak behøver dog ikke ændre på et samlet højt afkast. 

Problemet er imidlertid, at man pludselig kan stå med udløseren til en skjult tikkende bombe, der får hele finansverdenens dominobrikker til at vælte.

”Der kan blive opbygget en spænding, til vulkanen bryder ud, og det betyder, at man i lange perioder kan rapportere til sin omverden, at man har været rigtig dygtig og fået fine afkast på sine penge, fordi man endnu ikke har set effekten af den risiko. Den kan komme som en tyv om natten,” siger Bjarne Astrup Jensen.

Kommunerne bør da også vise tilbageholdenhed med at investere i højrenteobligationer, mener professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og overvismand for De Økonomiske Råd.

”Al sund fornuft siger, at kommunerne ikke skal spekulere for borgernes penge. Helt generelt er der altid en grund til, at man kan få en høj rente, og det er, at der også er en høj risiko,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Kun mindre andele

Kommunerne forklarer samstemmende, at højrenteobligationerne kun udgør en lille del i forhold til deres beholdning af danske stats- og realkreditobligationer. For eksempel Odense, der med højrenteobligationer for i alt 206 millioner kroner står for den absolut største andel af de 21 kommuner. 

Odense har lige nu en samlet overskudslikviditet på 2,2 milliarder kroner, hvoraf de 1,8 milliarder kroner er sat i danske stats- og realkreditobligationer. 

”Vi synes selv, at vi har en forsigtig strategi, da kun op mod 25 procent kan være andet end danske stats- og realkreditobligationer, og der er også begrænsninger på, hvad de sidste 25 procent kan være,” forklarer Brian Frederiksen fra Odense Kommunes økonomisekretariat.

I dag er omkring ti procent af Odenses overskudslikviditet placeret i højrenteobligationer. 

I forbindelse med finansloven besluttede regeringen, DF og Kristendemokraterne at undersøge kommunernes nuværende gælds- og formueforvaltning.