Trods klare holdninger til ledelse siger Lars Kolind selv, at hans egen ledelsesstil sjældent er noget, han tænker over. 

Set i bakspejlet har et spirituelt baseret lederskab med udgangspunkt i kristne værdier dog haft stor betydning. Opfordringen er enkel: Ledere skal gøre sig deres værdi-grundlag klart og behandle folk, som de selv ønsker at blive behandlet. Efter Lars Kolinds mening gøres svære beslutninger nemmere, hvis medarbejderne har respekt for lederens integritet.  

De dårlige eksempler 

Det er dog langtfra alle ledere, som fortjener den respekt. 

”Et klassisk eksempel er, når en dårlig leder går efter personen i stedet for problemet. Det betyder, at man som medarbejder bruger energien på at forsvare sig fremfor at søge en løsning sammen med chefen,” siger Lars Kolind. 

Et andet problem er, når lederen mener at vide bedre og opfatter sine medarbejdere som maskiner frem for kolleger. 

”Det er desværre meget almindeligt. Lederen er kun optaget af at få sin vilje uden at lytte. Så mister medarbejderne lysten til at ytre sig, og dermed udnytter man ikke deres potentiale, viden og energi. Det er meget skidt for en organisation,” siger Lars Kolind.  

Men det måske største problem er et rigidt modsætningsforhold mellem ledere og ansatte i det offentlige, som holdes i hævd af tradition og faglige organisationer. Betragtes medarbejdere kun som ansatte, spænder det ben for en dynamisk organisation. En væsentlig årsag til, at Lars Kolind ikke har lyst til offentlig ledelse. 

”Dette er meget udtalt. I det offentlige bygger systemet på mistillid til medarbejderne; ellers ville man ikke kontrollere dem i hoved og hale. Sådan et system gider jeg hverken, at være leder eller medarbejder i,” siger Lars Kolind. 

Efter hans mening er der brug for at gøre op med dette fastlåste modsætningsforhold for at skabe bedre ledelse i den offentlige forvaltning.   :