Årets kommunaløkonomiske forum blev traditionen tro indledt med et venskabeligt spilfægteri mellem KL’s formand og den siddende finansminister. Erik Nielsen (S) på hjemmebane og i offensiven og Bjarne Corydon (S) med den sikre rolighed, som viden om egen overmagt giver.

KL har for længe siden måttet erkende og acceptere, at skiftende regeringers ønske om at holde den offentlige økonomi i et stramt greb efterhånden har frataget de lokale politikere enhver mulighed for at tilpasse forholdet mellem indtægter og udgifter ud fra lokale præferencer.

Alligevel levede diskussionen om det statslige sanktionsregime videre med den aktuelle debat om forholdet mellem mindreforbruget på velfærden og ønsket om at kunne bruge mere på anlægssiden.

Med KØF's åbning blev også KL’s årlige undersøgelse af  kommunernes effektiviseringer lagt frem. Det er interessant læsning i en tid, hvor kommunerne ikke blot står over for en udfordring om fortsat økonomisk mådehold, men også har et udtalt behov for at forklare, hvorfor man de sidste to år har reduceret velfærden mere, end staten har lagt op til.

Afskedigelsen af op mod 30.000 medarbejdere og en samlet reduktion af det kontante forbrug på velfærd på i hvert fald 11 milliarder kroner, kan ikke ske, uden at borgerne kan mærke det på de ydelser, de modtager fra  kommunen.

Effektive eufemismer

I en tid hvor medierne flyder over med historier om kommunal kassetænkning og borgere, der uretmæssigt får frataget en række forskellige ydelser, forsøger KL alligevel at fortælle historien om, at kommunernes reducerede forbrug ikke nødvendigvis er ensbetydende med lavere velfærd, tværtimod.

Gennem omfattende effektiviseringer har kommunerne på én gang moderniseret den offentlige sektor, sparet penge og forbedret velfærden. Ingen tvivl om, at der er store besparelser at hente på digitalisering og 'strukturreformer' af institutioner og folkeskoler.

Men læser man teksten lidt nærmere, afslører ordet 'effektivisering' sig også som den eufemisme, det ofte kritiseres for at være. Eksempelvis fremhæves befordringsområdet som et sted med oplagte effektiviseringsgevinster. Gevinster som først og fremmest kan hentes ved at 'justere serviceniveauet', som det fremgår af det bagvedliggende 'effektiviseringskatalog'.

Lokale i skudlinjen

'Innovation' og 'produktivitet' er andre populære ord, som betegner helt rigtige processer i kommunerne, men samtidig bliver taget som gidsler i forsøget på at tale sig uden om de reelle velfærdsforringelser, der har fundet sted de seneste år.

Kommunerne står i den grad i frontlinjen med de store reformer, der i disse år fundamentalt forandrer vores velfærdssamfund. Og når KL kæmper for politiske frihedsgrader til kommunerne, så er det som en veletableret alliancepartner for Slotsholmens økonomiske ministerier. En alliance hvis grundlag blev lagt med forløberen for de moderne økonomiaftaler, Fælleserklæringen fra 1986.

Den politiske frihed vil på den måde altid være betinget af det økonomisk-politiske primat. Derfor må kommunerne og de lokale politikere lægge sig i skudlinjen i opgøret med folkeskolens lærere, handicaporganisationerne og de arbejdsløse, hvad enten de ønsker det eller ej.