Det kan ikke undre, at kommuner har været i tvivl om, hvad der skal til for at opfylde kravet om 25 timers ugentlig aktivering. I efteråret rejste staten et krav om tilbagebetaling af små 400 millioner kroner fra Københavns Kommune for at have aktiveret ledige under 25 timer om ugen ved at lade dem søge job hjemmefra. Samtidig har Randers i flere år kunnet lave lignende aktivering med statens tilladelse.

At der hersker tvivl i kommunerne om, hvordan reglerne skal forstås, dokumenterede Politiken for nyligt med en rundspørge til landets chefer.

Nu har Kommunen fundet en næsten tre år gammel rapport fra statens eget evalueringsinstitut, Krevi, frem. Her fremgår det med alt tydelighed, at den store forvirring omkring reglerne har ført til vidt forskellig praksis i de otte konkrete kommuner, rapporten sætter under lup. Det fremgår også, at nogle af kommunerne havde ledige aktiveret i tilbud på under 25 timer om ugen, og at i hvert fald én af kommunerne, Randers, lod borgere søge job hjemmefra som en del af aktiveringen.

Netop den kombination, København kritiseres for i forbindelse med Farvergade-sagen.

På trods af at Arbejdsmarkedsstyrelsen har hjulpet til med at lave rapporten, der blev offentliggjort i 2008, holder styrelsen nu fast på, at man ikke har noget belæg for at tro, at der er andre, der har haft problemer med at efterleve 25 timers kravet som København. 

Det har Københavns overborgmester, Fransk Jensen (S), mere end svært ved at få til at hænge sammen.

”Jeg synes det her afslører, at vi bestemt ikke står alene med de uklarheder. Og for mig lyder det fuldstændigt usandsynligt, når Arbejdsmarkedsstyrelsen siger, at de ikke har været vidende om de her ting, når den her rapport faktisk viser det modsatte,” siger Frank Jensen.

Kommunens eget ansvar

I Krevi-rapporten kan man blandt andet læse, at mens Brønderslev i udgangspunktet kun anvender aktiveringstilbud på 37 timer om ugen, så gør Lemvig og Holbæk en stor indsats for at holde alle aktiveringstilbud på de 25 timer. 

I Randers og Odense er den gennemsnitlige aktivering imidlertid på under 25 timer. I Randers er over halvdelen af alle ledige aktiveret mindre end 10 timer, ofte kun få timer om ugen. Og hovedindholdet i aktiveringstilbuddene i Randers er jobsøgning, herunder jobsøgning på egen hånd.

En form for aktivering, der har mange ligheder med den, København har lavet i Farvergade. Alligevel fastholder Arbejdsmarkedsstyrelsen fortsat, at man ikke har noget belæg for at tro, at andre kommuner skulle have lavet noget tilsvarende som 

København, eller problemer med at leve op til kravet om 25 timers aktivering.

”Det er kommunens egne revisorer og i sidste ende kommunalbestyrelsen, der skal sikre, at man administrere og forvalter i overensstemmelse med lovgivningen. I de revisionsberetninger, vi får ind fra kommunerne, har der slet ikke været noget belæg for at tro, at der er noget, vi skal tage ud og kigge på,” 

siger kontorchef Søren Tingskov.

I Københavns Kommune har beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) svært ved at forstå, hvordan styrelsen på den ene side kan udtrykke sig så skråsikkert på baggrund af revisionsberetningerne og samtidig går ud med bål, brand og millionkrav mod København.

”Det virker jo mærkeligt, når Arbejdsmarkedsstyrelsen har godkendt alle de revi­sionsberetninger, vi har sendt ind gennem årene,” siger Anna Mee Allerslev.