Flere hjemløse på gaden. Ældre, der dør alene. Der er noget, der knaser i den måde, vi lever på, mener De Konservatives socialordfører, Benedikte Kiær. Ifølge hende er frivillighed og forebyggelse nøgleord for en helstøbt socialindsats.

Hvad er de vigtigste sociale problemer lige nu?

- Vi har lige set det om ældre, der dør alene. Det gør mig så trist, at vi har et samfund, hvor folk kan være så ensomme. Og så hører man desuden om, at hver fjerde ældre over 80 år spiser anti-depressiver. Det kunne jeg godt tænke mig, at man arbejdede lidt på inden for det socialpolitiske område. Hvordan kan vi gå ind og forebygge, at man ender i total isolation og ensomhed?

Kiær mener, at svaret i høj grad findes i frivillighed. Hun er træt af, at mange taler om frivillige som et supplement til det offentlige.

- Frivillige skal løse nogle helt andre opgaver, som i høj grad har at gøre med det mellemmenneskelige. De kan noget, som kan være med til at forebygge sociale problemer og eskaleringer. Når man i dag taler om frivillige som supplement til en ydelse, som allerede bliver givet, så synes jeg, det er forkert. Det er for snævert at se på frivillighed sådan, siger hun.

Selv er hun blevet grebet af Mødrehjælpens arbejde med unge kvinder, der tidligt bliver mødre.

- Det er fantastisk at se, når en frivillig organisation kan gå ind og støtte og styrke en enlig mor, som står i en kaotisk situation med et lille barn. Og at hun faktisk får styr på sit liv. Selvfølgelig har pigen også brug for kommunens hjælp til rent praktiske ting, men hele den menneskelige side er lige så interessant, siger hun.

Flere penge, men dårligere indsatser

Synes du, at socialpolitikken får nok plads – og midler – i Folketinget?

- Jeg har det sådan, at vi har aldrig haft så stor en offentlig sektor, vi har aldrig haft så stort et offentligt forbrug, vi bruger flere og flere penge på socialområdet, men jeg synes bare ikke, vi ser en nedgang i de sociale problemer.

- Et godt eksempel er hjemløsestrategien. Man sætter en halv milliard af til det over nogle år, og målet er at reducere antallet af hjemløse med udgangen af 2014. Der bliver sat virkelig nogle ambitiøse mål: ikke flere gadesovere, og der indføres et loft over, hvor længe man må være på herberg. Men så ser vi resultatet efter nogle år, og antallet af hjemløse er steget lidt. Der tænker man bare virkelig: øv.

Hvordan sikrer vi så, at pengene går de rigtige steder hen?

- Jeg tror bare generelt, vi må se på, hvordan vi bruger pengene, og blive bedre til at bruge dem. Så vi bruger dem på det, der virker. Det tror jeg, er en af de største udfordringer for socialpolitikken. For nu er vi bare gået ind i en tid, hvor der ikke er penge til at lægge mere oveni hele tiden.

Benedikte Kiær opfordrer til at skæve lidt mere til sundhedsområdet.

- Det har altid været en naturlig ting på sundhedsområdet, at man selvfølgelig har en klar viden om, at det, man sætter i gang, virker. Der er heldigvis ved at ske et skifte på socialområdet; man tør mere og mere bede om en evidensbaseret tilgang på socialområdet. Det har været et skræmmeord før i tiden. Mange mente, at ’man kan altså ikke måle på mennesker’. Men det gør vi jo i forvejen på sundhedsområdet, siger hun.

Vi skal desuden være bedre til at lytte til dem, der ved noget på området, mener Kiær:

- De patientlobbygrupper, der er på sundhedsområdet, kan virkelig gå til den. Nogle af de grupper, der er på socialområdet, har ikke de stærkeste stemmer. Og det er faktisk dem, vi skal lytte til.

Ordførerne tager ordet:

I den kommende tid sætter dk-social spot på de politiske partiers socialordførere. I en række interviewartikler kan du blive klogere på, hvad de forskellige partiers socialpolitik egentlig er.