KMD er grådige, KMD forsinker bevidst leverancen af it-systemer, KMD skal udelukkes som leverandør i fremtiden, og KMD vil tømme lommerne på borgerne hurtigst muligt.

Ovenstående påstande har gennem januar buldret direkte ud af munden på Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre Kommune og formand for kommunernes fælles it-projektselskab (Kombit).

- Vi står overfor et amerikanskejet privat monopol. De er interesserede i at tjene penge. Det er sådan set fair nok. Men det er ikke i orden, når det sker ved at trække et billigere system i langdrag, så kommunerne hænger i længere tid på et dyrere system. Skatteyderne betaler jo regningen, lød det ligeledes i en tale fra KL’s formand, Martin Damm, ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

De senere år har de to parter trukket hinanden rundt i et stadig mere intenst slagsmål om leverancen af forskellige it-systemer, som undervejs har været forsinket ad flere omgange.

Et helt centralt stridspunkt er forsinkelsen af de såkaldte støttesystemer, som skal sørge for, at en række nye, meget billigere it-systemer fra andre leverandører kan sættes i drift.

Men hvordan er der opstået en situation, hvor afviklingen af KMD’s monopol er afhængig af … KMD? For at svare på det kan det hjælpe at spole tiden tilbage.

Skærpet tone

Onsdag den 1. april 1970 gennemførtes en af det forrige århundredes mest betydningsfulde reformer, kommunalreformen, der reducerede 1.400 kommuner til 275.

Reformen betød samtidig, at kommunerne fik et incitament til at samle mange forskellige kommunale edb-centraler; resultatet blev oprettelsen af Kommunedata I/S i 1972 ved Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Formålet var at udnytte stordriftsfordelene. Selv små kommuner med under 10.000 indbyggere kunne nu få adgang til it til lave omkostninger, hvad de ikke ville have haft uden samarbejdet.

36 år senere, den 2. december 2008, sendte KMD’s daværende ejere, KL, en mail rundt til pressen.

”KMD solgt til kapitalfond” stod der i emnefeltet, der samtidig markerede afslutningen på virksomhedens lange virke som kommunernes egen it-udviklingsafdeling. Nu var foretagendet afhændet til kapitalfonden EQT og pensionskassen ATP, der samlet betalte 2 milliarder kroner til KL for den handel.

- For kommunerne vil salget […] styrke mulighederne for at få effektiv it til konkurrencedygtige priser, skrev KL's daværende formand Erik Fabrin i meddelelsen.

KL var tvunget til at sælge kommunernes it-selskab, fordi Folketinget besluttede det. En ny lov fastsatte, at kommunalt ejede selskaber ikke måtte hente mere end 25 procent af indtægterne fra det private marked.

Blot tre et halvt år efter kunne kapitalfonden EQT og pensionskassen ATP putte omkring 7 milliarder kroner ind på bankbogen, da KMD atter blev solgt.

Denne gang til den amerikanske kapitalfond Advent International. KMD’s værdi var dermed steget cirka 250 procent fra 2008 til 2012.

- Kommunerne er ved salget opmærksomme på, at de sælger en monopol-lignende-virksomhed. Her er der en fare for, at de nye ejere vil malke det kommunale it-marked. Derfor går man ind og beslutter, at der skal udvikles støttesystemer, så der kan komme en mere åben konkurrence, forklarer it-professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School (CBS).

Farvel til monopolet

Bruddet med de tidligere ejere i kommunerne medførte, at flere it-opgaver måtte sendes i udbud.

Her vandt KMD blandt andet opgaven om leverancen af ”Fælleskommunale Støttesystemer”, som skulle sikre den it-infrastruktur, der gør det muligt for andre leverandører at bygge nye administrative løsninger til kommunerne.

Leverancen af støttesystemerne er i dag cirka 15 måneder forsinket.

Kommunerne mener, at KMD trækker leveringen af it-systemerne i langdrag med vilje, fordi virksomheden også leverer de gamle – og langt dyrere – it-systemer, som de nye systemer skal erstatte.

- Kritikken ændrer sig markant efter 2012. I samme periode sker der også en intern forandring i KMD, og virksomheden begynder at opdyrke andre forretningsområder – med stor succes. På relativ kort tid sørger de for, at 25 procent af deres omsætning kommer fra ikke-offentlige virksomheder. Det sker parallelt med den kritik, der i stigende grad kommer fra kommunerne blandt andre, fortæller Kim Normann Andersen.

En analyse fra TV 2’s erhvervsredaktion fra oktober 2016 viser, at de første 11 måneders forsinkelser vil koste kommunerne mere end en halv milliard kroner i ekstrabetalinger til KMD. Dog ville KMD ikke selv anerkende tallene bag TV 2’s analyse.

[caption id="attachment_86640" align="aligncenter" width="810"] Forløberen for den moderne harddisk, hulkortet, blev blandt andet brugt til at opbevare borgernes skatteoplysninger. Informationerne fra én enkelt person måtte ofte prikkes ned i flere kort.
Foto Jens Holm[/caption]

Møgsagerne står i kø

Men det er ikke kun kommunerne, der presser KMD i fuld offentlighed.

Pensionskassen ATP har bebudet et sagsanlæg over KMD’s forsinkelser ved andre offentlige systemer, som det ATP-administrerede Udbetaling Danmark venter på. Kravet skulle lyde på mere end 500 millioner kroner.

Skatteministeriet har anlagt sag mod KMD og kræver cirka 700 millioner kroner for det skrottede skatteinddrivelsessystem EFI.

Også i Region SydDanmark er der ballade. Regionen har ophævet kontrakten om leverance af et it-system. Regionen nægtede at kvittere for systemet, fordi det ikke levede op til kravene fra udbuddet.

Den 8. februar 2017 forduftede a-kassen FTF-A pludselig også fra et planlagt udviklingsprojekt og valgte i stedet for at skifte til Netcompany, der er en af KMD’s nærmeste konkurrenter.

- Hvis KMD skal betale hele pengesummen tilbage, altså to til tre milliarder, så er det, hvad man kan kalde en udfordring. Andre vil kalde det en katastrofe, vurderer it-professor Kim Normann Andersen.

Sagsanlæggene og utilfredsheden hos kunderne falder på et ubelejligt tidspunkt for KMD, der er ved at planlægge en børsnotering.

I januar blev det hele dog for meget for virksomheden, som efter kraftig beskydning fra Kombit og KL stod frem for at forsvare sig.

- Jeg afviser fuldstændig blankt og kategorisk, at vi spekulerer i disse forsinkelser. Jeg kan heller ikke se, hvordan det skulle være muligt for flere hundrede medarbejdere i fællesskab at blive enige om at forsinke det, og det er meget frustrerende for medarbejderne at høre på den slags beskyldninger, sagde Eva Berneke, topchef i KMD, til Computerworld i januar.

Hverken KMD eller Kombit har ønsket at stille op til interview omkring deres konflikt. Afvisningen skyldes ifølge begge parter, at der i øjeblikket pågår forhandlinger blandt andet vedrørende leverancen af støttesystemerne.

Sådan tegner fremtiden

- KMD har sådan set selv erkendt, at de bærer en del af ansvaret på forsinkelsen af støttesystemerne, siger Kim Normann Andersen.

Ifølge professoren vil der med stor sandsynlighed ske én af to ting fremadrettet i forhold til konflikten om leverancen:

- Det ene er, at der bliver lavet en revideret tidsplan for, hvornår det skal være færdigt, og så bliver sagen lukket her i første omgang. Ifølge KMD selv arbejder de intensivt på at få det færdigt, men tingene bliver jo som regel forsinket og dyrere, når vi snakker om leverancen af offentlige it-systemer, siger Kim Normann Andersen.

Mens første scenarie virker ret tilforladeligt, så har kommunerne også andre – og mere håndfaste – alternativer.

- Et andet realistisk scenarie er, at et eller flere af de her støttesystemer ikke længere skal udvikles af KMD. Altså et scenarie, hvor Kombit river kontrakten over og beder andre leverandører om at udvikle støttesystemerne.