Klimaplanen har fået et hak i tuden
Klimaplanen har fået et hak i tuden
København Kommunes ambitiøse klimaplan, KBH 2025, får sit første hak i tuden med den nye aftale om udbygningen af Amagerforbrænding. Ifølge KBH 2025, der har som mål at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, skal der nemlig slet ikke være nogen CO2-udledning fra affaldsforbrænding i 2025. Men med aftalen om udbygning af Amagerforbrænding får forbrændingsanlægget lov at udlede op til 91.000 ton CO2 i 2025. CO2, der stammer fra plast i affaldet.
Dermed er Københavns Kommune allerede kommet et stykke bagud med CO2-reduktionen - her knap tre uger efter, at Borgerrepræsentationen endeligt godkendte klimaplanen. De 91.000 ton svarer til en tiendedel af den samlede CO2-reduktion på 855.000 ton, som kommunen skal have realiseret inden 2025. Det skriver Ingeniøren.
Konsekvensen af den manglende reduktion vil ifølge et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen være, at ’København er nødt til at etablere yderligere produktion af vedvarende energi og/eller reducere CO2-emissionen fra trafikken yderligere, hvis byen skal være CO2-neutral.’
Klimaplanens mål om CO2-neutralitet bygger på en samlet beregning, hvor CO2-neutral elproduktion ud over områdets forbrug kan bruges til at modregne CO2-udslip fra transportsektoren, som er svær at gøre CO2-neutral allerede i 2025.
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.