Det handler om at holde Folketingets trang til at ville bestemme fra døren. Så kort kan svarene beskrives, når man spørger de afgående formænd for de seks politiske KL-udvalg om, hvad de betragter som den største udfordring i den kommende valgperiode. 

Den forgangne periode har båret præg af store udfordringer oven på reformen. Men overordnet set er de svære forhandlinger mellem KL og regeringen om beføjelser og økonomi det, som fylder mest. I uskøn samklang med Folketingets tendens til at ville lovgive på kommunale områder, lyder det fra formændene. 

”Den største udfordring bliver at fastholde det kommunale selvstyre. Det er det, KL er sat i verden for, men det er en daglig kamp og ikke blevet nemmere. Det er enkeltsager og medierne, der ofte sætter dagsordenen, og vi har et folketing, som har megen lyst til at lovgive om hvad som helst," siger Holbæks tidligere viceborgmester Jens Stenbæk (V), formand for teknik- og miljøudvalget. 

Kritik uden partifarve 

Kritikken går på tværs af partiskel og er heller ikke kun møntet på regeringen, men på folketingsmedlemmer over en bred kam. Rødovre-borgmester Erik Nielsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, mener, at mange MF'er blander sig for meget, når de skal vise, at de er handlingsparate, og beredvilligt svarer på spørgsmål på alle tider af døgnet.  

”Det er fristende at mene noget om alt, og i løbet af dagen ender det så med, at en politiker kræver ministeren i samråd om en enkeltsag. Så sidder jeg og tænker: Hvorfor retter de ikke henvendelse til kommunen i de sager, hvor kommunen har ansvaret?” siger Erik Nielsen. 

Samme kritik lyder fra Næstved-borgmester Henning Jensen (S), formand for internationalt udvalg. 

”Folketingspolitikerne skal udvise respekt for de folkevalgte under dem, som også har en vigtig rolle at udfylde som de nærmeste på borgerne. Vi har brug for handlefrihed,” siger han. 

En frustrerende position 

Holbæks tidligere borgmester, Jørn Sørensen (R), formand for børne- og kulturudvalget, har på en række områder oplevet, at udmeldinger fra regering og folketing har skabt forventninger i befolkningen til en service, som det har været umuligt at levere. Som de øvrige ser han forsvaret af det kommunale selvstyre som det vigtigste og henviser til andre lande, hvor stram statslig styring kvæler de lokale initiativer. 

”Et eksempel er Norge, hvor staten fastsætter kommunernes skatter. Dermed ryger incitamentet til effektivisering og nytænkning. Vores udlignings- og aftalesystem bevæger sig i samme kedelige retning, og vi kan jo bare se på, hvor skidt det kører i regionerne,” siger Jørn Sørensen. 

Den stramme styring betyder samtidigt, at man som forhandler i KL bliver mødt af stor skepsis lokalt, når forhandlingsresultatet efter kommunernes mening er for ringe, fortæller social- og sundhedsudvalgets formand, Tove Larsen (S) fra Aabenraa. Hun beskriver forhandlingsklimaet mellem stat og kommuner som meget dårligt. 

”Det er præget af trusler om, at hvis vi ikke gør det godt nok på et område, så kan de bare tage området fra os. Jeg har tit tænkt, at de skal være velkomne til at prøve, for de mangler indsigt i vores hverdag. Det har været frustrerende,” siger hun. 

I Høje-Taastrup udpeger Michael Ziegler (K), formand for løn- og personaleudvalget, problemerne med rekruttering som en kæmpe udfordring. Men også han nikker genkendende til trusler og dårligt forhandlingsklima, og siger, at Folketinget efter reformen har manglet vilje til at give egne visioner tid og ro til at virke. 

Det samlede krav til KL er klart: at stå på mål for det kommunale selvstyre – der er brug for det.