Skybruddet den 2. juli 2011, der lagde sig tungt over København og dele af Sjælland, var så voldsomt, at det har fået sin egen Wikipedia-side. Siden er vi blevet mere vant til de voldsomme regnskyl og navngivne storme i den danske andedam, men ikke desto mindre oversvømmes huse stadig, og veje forvandles til små floder, når himlen for alvor åbner sig. Derfor blev det en del af kommunernes økonomiaftale for 2013, at klimaindsatsen skulle styrkes, og især vandafledningen havde brug for en opgradering.

Der blev lagt op til, at kommuner og vandforsyningsselskaber skulle samarbejde om grønne løsninger, der håndterer store mængder regnvand over jorden i stedet for at udvide kloaksystemet og bygge bassiner til opbevaring. Medfinansieringsprojekter blev de døbt. Men selvom der flere steder er gang i effektive løsninger, har mørke skyer bevæget sig ind over forholdet mellem Kommunernes Landsforening (KL) og staten.

Aftalen lød på, at kommunerne skal stå for 25 procent af finansieringen til projekterne, men de første år blev der lavet en dispensation, så vandtaksterne kunne dække alle omkostninger. Manglende økonomiske midler skulle ikke være en stopklods for, at der kunne komme skub i projekterne. Løsningen skulle derefter evalueres, inden dispensationen kunne droppes fra 2016. Men evalueringen blev udskudt flere gange, og da kalenderen skrev 1. januar 2016, var den stadig ikke klar. Alligevel blev dispensationen sat ud af kraft.

- Og det synes vi er snyd, siger Niels Philip Jensen, der er konsulent i KL, Teknik og Miljø.

Medfinansiering eller ej

Det er nu et fælles ønske fra KL og vandforsyningsselskabernes interesseorganisation DANVA, at reglerne bliver lavet helt om, så kommunerne permanent ikke skal være finansieringspartner.

- Vi har hele tiden ment, det er underligt, at kommunen skal betale - når de tilmed låner deres jord ud til vandselskaberne. Jeg forstår ikke argumentet for, at kommunerne skal betale. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger Niels Philip Jensen.

Den omtalte evaluering, som kigger på kommunernes samlede klimatilpasningsindsats, er klar inden længe. Både KL og DANVA håber, at den indeholder et oplæg til at ændre reglerne om medfinansieringsprojekter.

- Vi går stærkt ud fra, at reglerne vil blive lavet om. Når evalueringen nu formentlig viser, at kommuner og vandforsyningsselskaber har brugt dispensationen til at lave nogle fornuftige projekter, som redder borgerne fra oversvømmelse, og at det med de nye regler kommer til at gå langsommere, så går vi da ud fra, at de kommer til fornuft inde hos staten, siger Niels Philip Jensen.

DANVA bakker op om en regelændring, så kommunekassen ikke også skal betale gildet. De mener også, der er fare for, at gode initiativer ikke ser dagens lys, fordi pengene mangler.

- Vi synes, det er ærgerligt, hvis det sætter projekterne i stå, fordi der ikke kan findes finansiering i kommunerne til det, siger Helle Katrine Andersen, som er afdelingschef i DANVA.

Henrik Winther, der er chef for COWI's afdeling for spildevand og klimatilpasning, er enig i Helle Katrine Andersens frygt. Til spørgsmålet, om ophævelsen af dispensationen vil betyde færre afvandingsprojekter, svarer han prompte.

- Ja, det tror jeg helt sikkert.

Forurener betaler

Selvom Henrik Winther har et indgående kendskab til området, kan han ikke komme med et argument for, at kommunerne skal stå for 25 procent af finansieringen, ligesom KL og DANVA naturligvis heller ikke kan. Det kan professor emeritus i vandforsyning på DTU Miljø Erik Arvin til gengæld.

Han vil hellere fokusere på, at kommunerne slap billigt under dispensationen, end at

de nu skal betale en fjerdedel. Han kalder den tidligere løsning for et politisk fif, da regningen til borgerne er den samme; det er bare ikke lige så åbenlyst at hæve vandtaksterne, som det er at spare et andet sted i det kommunale budget - eller ligefrem hæve kommuneskatten. Og da kommunen er med til at forurene ved store regnmængder, bør de også betale gildet.

- Kommunen belaster jo kloakkerne via deres veje, så det må være meget naturligt, at de også er med til at betale for ændringer. Det er logisk nok, siger han og tilføjer:

- Forurener betaler.

Niels Philip Jensen fra KL medgiver, at Erik Arvin i teorien har ret. Men i praksis er spildevandssystemerne ikke dimensionerede til at håndtere mængderne fra et skybrud, og derfor løber kloakkerne over. Niels Philip Jensen peger på, at regnvandet ikke kommer ned i kloakken, der udleder husspildevand, ved de nye løsninger.

- Fremover undgår vi altså, at urenset husspildevand - blandt andet afføring - flyder ud i vandløb og søer under skybrud. Det vurderer jeg er en forbedring, også selvom der kommer lidt mere urenset vejvand ud i vandløb og søer, argumenterer han.

Det var dog ikke teknikaliteter og ansvarspålæggelse, der lå til grund for reglernes udformning. Daværende miljøminister Ida Auken (R) - dengang SF - forklarer, at det blandt andet handlede om at undgå såkaldte kloakkasser, hvor for mange opgaver blev lagt over til vandselskaberne, fordi det var takstfinansieret. Men hovedårsagen var, at investeringerne sammen med vandselskaberne ikke skulle udskydes.

- Vi ville sende et klart signal om, at det her skulle i gang nu, siger Ida Auken og tilføjer, at hun i dag bakker op om, at reglerne enten bliver lavet om, eller at dispensationen forlænges.

Energistyrelsen, der varetager denne del af evalueringen, oplyser til Kommunen, at de ikke kan kommentere kritikken af reglerne, før evalueringsarbejdet er færdiggjort.