Kommuner og virksomheder er i fuld gang med at opslå deres ledige stillinger som akutjobs, men hos aftaleparterne selv halter det. Fra KL og DA lyder det, at de har haft opslået ét akutjob hver, som nu er ved at blive besat, og derfor ikke fremgår af deres hjemmesider. KL har for øjeblikket fire jobs opslået, ingen af dem som akutjob.

- Vi har den holdning, at det, der er afgørende, når vi ansætter folk, er først og fremmest, at vi får nogle personer, som kan løse opgaver på det niveau, vi gerne vil have, siger Hans Christian Andersen, personalechef i KL.

Enhedslisten, som også er med i akutjobaftalen, mener, KL løber fra sit ansvar.

- Hvis man siger ’nej, nej, vi vil kun have de bedste ansatte’, så er der ikke en skid socialt ansvar i det, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EnL).

Akutjobaftalen giver arbejdsgivere carte blanche til at vælge langtidsledige frem for de bedst kvalificerede til jobbet, og KL opfordrer da også sine medlemmer til at prioritere sådan.

- Ja, det er jo netop baggrunden for aftalen; at man godt må lave ansættelser, som man måske i andre sammenhænge ville kalde en diskriminerende ansættelse, siger Hans Christian Andersen.

Tilbage står spørgsmålet så, om KL sender et uklart signal, når de opfordrer kommunerne at ansætte langtidsledige frem for de bedst kvalificerede, men selv gør det omvendte.

- Jo, det kan du sige, men for mig at se er det bedre at bygge et opslag på en kvalitativ vurdering end bare at sende et signal, siger Hans Christian Andersen.

Det mener Christian Juhl ikke:

- De skal ikke vurdere, de skal bare slå dem op som akutjob. Altså hvis KL ikke engang selv vil spille med, så står akutjobindsatsen da virkelig ikke godt, siger han.

Med akutjobaftalen forventes stat, regioner og kommuner at arbejde for at tilvejebringe 5.000 akutjob. Af disse står kommunerne for 3.000 job.