Lokale aftaler – hvad er alternativet?

Sådan lyder overskriften på et indlæg på KL’s arbejdsgiverportal, der forleden blev sendt rundt til kommunerne. Indlægget er det seneste i en række mails og vejledninger om, hvorfor de ikke bør lave lokalaftaler med lærerne. Og det er møgirriterende, mener viceborgmester i Greve Niclas Bekker Poulsen (S).

- Det er fuldstændig absurd, at KL som vores interesseorganisation går ud og kæmper for, at vi kommunalpolitikere nu også gør, som de i KL vil have os til, siger han og henviser til, at det er utidig indblanding i det lokale selvstyre at sende den slags mails.

Det er hans kollega, Høje-Taastrups viceborgmester Lars Prier (DF), fuldstændig enig i.

- KL vil hellere bide tungen af sig selv end indrømme, at de har taget fejl i hele tilgangen til skolereformen. De har kommunikeret utrolig ensidigt, og det til trods for, at vi nu har set tiltag i andre kommuner, der viser, at KL’s model ikke er vejen frem, siger han.

Lokalaftalerne kommer

I Høje-Taastrup stemte byrådet i slutningen af januar igen for at gå videre med arbejdet for en lokalaftale på trods af, at borgmester Michael Ziegler (K) var chefforhandler for KL i lærerkonflikten.

- Vi har lige fra starten af sagt, at vejen frem er dialog og samtale. Det er at indgå et kompromis. Det er ikke den fremgangsmåde, KL har brugt, fortæller den læreruddannede Lars Prier, der kalder KL’s rolle i konflikten usmagelig.

- Jeg husker et møde i Aalborg, lang tid før aftalen med lærerne skulle laves, hvor de allerede dér kun havde inviteret eksperter, der bakkede op om deres normaliseringsbegreb, siger han.

En af de kommuner, Høje-Taastrup finder inspiration i, er Lyngby-Taarbæk, som for nylig landede en lokalaftale, der både inddrager lærere og skoleledere i kommunen.

- Vores model sikrer, at alle er med på vognen, så vi kan gennemføre folkeskolereformen på en ordentlig måde. Hvis man vælger KL’s løsning, vil det ikke kunne lade sig gøre, forklarer en af arkitekterne bag aftalen, viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).

Også han kan genkende, at KL har forsøgt at lobbyere imod deres beslutning.

- Der er ingen tvivl om, at der fra KL’s side bliver kørt en massiv kampagne imod, at vi kommunalpolitikere laver lokalaftaler, siger Simon Pihl Sørensen.

KL: Gør som vi skal

KL skriver i deres indlæg, at de sender vejledningen ud, fordi Danmarks Lærerforening forsøger at påvirke lokalpolitikerne til at lave lokalaftaler. Og næstformand i KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund, mener, at de derfor gør det helt rigtige ved at vejlede om det modsatte.

- Vi har siden 1992 arbejdet for, at den arbejdsrelation, der skulle være på folkeskolerne, skulle svare til den, der er på andre områder i den offentlige sektor. Og vi er langt henad vejen enige i den beslutning, Folketinget tog sidste år, for vi mener, det er den rigtige måde at lede folkeskolen på, siger han.

Og selvom en række kommunalbestyrelsesmedlemmer altså mener, at KL er for ensidig og vejleder dem dårligt, bør det ikke være anderledes, mener Steen Christiansen.

- Folketinget har vedtaget en lov, som meget klart angiver en række intentioner. Derfor anbefaler vi selvfølgelig kommunerne at følge de intentioner, siger han.

Men for Niclas Bekker Poulsen ligner anbefalingerne mere topstyret lobbyisme end reel vejledning.

- Jeg har svært ved at se, hvad formål det her lobbyarbejde har, andet end at de i KL forsøger at redde ansigt, siger han og peger på, at mange kommuner i øjeblikket overvejer at lave lokalaftaler som i Lyngby-Taarbæk, Silkeborg og Aarhus.

En løsning, der måske vil koste Lyngby-Taarbæk flere penge end KL’s anbefalinger, men som er den eneste rigtige ifølge Simon Pihl Sørensen.

- Du kan godt sige, at vi undergraver KL’s arbejde ved at gøre det her, men jeg er sikker på, at folk om fire-fem år vil sige, vi gjorde et godt stykke modstandsarbejde. Til den tid vil Lyngby-Taarbæks skoler nemlig fortsat være i top ti, fastslår han.