Vil ændringerne af Serviceloven i forbindelse med økonomiaftalen give kommuner mulighed for i højere grad at tilgodese økonomiske hensyn, når der træffes afgørelser i konkrete sager?

”Jeg ser det mere som, at det i højere grad bliver muligt at tage en ærlig drøftelse af, hvilket serviceniveau man skal have. Tidligere har det politisk været uden for diskussion om prioritering, fordi det er så følsomt et område. Det, der sker nu, er, at det i højere grad bliver legitimt at tage en drøftelse om det.”

Er ændringerne af Serviceloven, så blot et spørgsmål om signalværdi?

”Det skulle meget gerne betyde, at der også bliver tillagt den prioritering, som ligger i det politisk fastsatte serviceniveau, en højere værdi, end det er tilfældet i dag. I praksis føler vi, at det ofte bliver tilsidesat af ankemyndighederne.”

Hvorfor går KL ikke i offensiv mod regeringens nulvækst, som dikterer de økonomiske ,,rammer, frem for at rette skytset mod handicappede og de ankeinstanser, som skal sikre borgers retstilling?

”For det første må vi respektere, at folketinget styrer den overordnede økonomiske udvikling. For det andet må vi erkende, at der er et betragteligt underskud på de offentlige finanser. Det er en opgave, som vi i kommunerne har et medansvar for at løse.

Dernæst så er den grundlæggende holdning, at det bør være sådan, at det bør være muligt for kommunerne at foretage en prioritering på dette område, lige såvel som vi gør det på andre områder som børnepasning, ældreområdet og folkeskolen.”