Store dele af kommunernes samlede politiske og forvaltningsmæssige spidser inden for teknik og miljøområdet var torsdag og fredag samlet til KL's årlige konference, i år navngivet Teknik og Miljø '18.

Deltagerne fik i løbet af talestrømmene fra talerstolene banket konferencens nøgleord, fælles løsninger, ind i hovedet igen og igen, og igen.

- Det fælleskommunale pres fra KL gav en fælles løsning – en ny planlov, lød det blandt andet fra Jacob Bjerregaard (S), formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Fredericia. Undervejs i sin tale til forsamlingen nåede formanden at sige 'fælles' omkring 25 gange.

Den nye formand, der overtog posten i starten af marts, gav tilhørerne et indblik i, hvilke ønsker og behov KL ser, når det drejer sig om at skabe resultater på tværs af kommunegrænserne.

Planloven strammer de forkerte steder

For et par år siden præsenterede KL 32 konkrete ønsker til ændring af planloven. Christiansborgs politikere bakkede op – på tværs af traditionelle skel og fløje.

- Både resultatet og processen har givet genlyd. På Christiansborg fremhæves processen også̊ som et eksempel, det er værd at forfølge på andre områder. Det fælleskommunale pres fra KL gav en fælles løsning – en ny planlov, sagde Jacob Bjerregaard.

Men de 32 opfyldte ønsker til trods, ønsker KL-formanden sig i dag mere af planloven.

- Planlægning for samspillet mellem produktionsvirksomheder og byudviklingen er fortsat en udfordring. Her strammer loven lidt mere, end vi kunne ønske os. I Fredericia har vi allerede haft nogle sager. Lokalt kan vi godt finde ud af at skabe levende havnebyer. Giv os den frihed, sagde han og fortsatte:

- Uafhængigt af den nye planlov har SKAT besluttet at anvende kommunale plandata til ejendomsbeskatning. For KL er den nuværende klare opgavedeling afgørende: SKAT har ansvar for ejendomsværdisætningen – kommunerne har ansvaret for kommuneplanlægningen. Det er også̊ helt afgørende, at kommunernes muligheder for at skabe vækst og udvikling bevares. Det vil vi have et skarpt øje på.

Skeptisk over for ghettoplaner

Hos KL hilses regeringsudspillet: 'Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030' velkomment, men;

- KL er skeptisk over for de elementer, der lægger op til statslig overtagelse af kommunale opgaver og beslutningskompetencer. Det giver ikke mening at staten – udenom kommunen – kan beslutte, at et boligområde skal nedrives. Det lugter for meget af gammel planlov, fortalte udvalgsformanden.

KL vil gerne indgå i drøftelser om en plan, der tager højde for både ind- og udflytninger. Med regeringens udspil er der nemlig risiko for, at de nuværende problemer bare spredes, mener Jacob Bjerregaard.

- Regeringens udspil med øremærkning af Landsbyggefondens midler vil med stor sandsynlighed resultere i forfald af den øvrige almene sektor, sagde han og fortsatte:

- Omdannelsen af de udsatte boligområder er også underfinansieret. Der er eksempelvis ikke nok ledige boliger til de op mod 11.000 familier, der skal flyttes ud af ghettoerne.

Vækst via nyt energiforlig

Det forventes at Folketinget forhandler om et nyt energiforlig i løbet af i år. Også her har KL flere ønsker til den grønne omstilling. Det drejer sig primært om tre ting.

- Energiafgifterne skal understøtte en grøn omstilling. Staten bør tænke mere intelligent ift. afgifterne på grøn energi. Kommunernes strategiske energiplanlægning skal understøttes med partnerskabsmidler. Reglerne for opsætning af kommunale solceller skal være de samme som for staten og regionerne, sagde formanden.

Som det tidligere er blevet afsløret af kommunen.dk, har det netop været svært for mange kommuner at overholde lovgivningen for etablering af solcelleanlæg. Den ballade har fået energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) op af stolen, og han bad i december Energistyrelsen om at undersøge, hvor mange ulovlige solcelle anlæg kommunerne opererer med.

- Det skal tænkes intelligent og strategisk - og så skal der være lighed for loven. De lokale muligheder for at omstille til grøn energi kan blive meget bedre, hvis kommunerne får nogle reelle muligheder her.

Frygter svækkelse af havne

De kommunale havnes organisering er sat til diskussion. Ole Birk Olesen, der også̊ er havnenes minister, har nedsat et udvalg, der snart afrapporter.

- Vi har til gode at se, hvad udvalget kommer med, men fra KL har vi markeret nogle klare prioriteringer: Kommuner må som ejer ikke miste den lokale indflydelse, respekter det kommunale selvstyre – også i forhold til selskabsformerne, og selvstyrehavnenes finansieringsmuligheder skal fastholdes, sagde Jacob Bjerregaard.

Havnene skal kunne udvikle sig effektivt og kunne samarbejde. Kommunerne bør få friere rammer til at udvikle havne og havnenes nærområder, lød det fra KL-udvalgsformanden.

- De kommunale selvstyrehavne er samfundsøkonomiske investeringer. Til gavn for borgere, virksomheder, kommuner og nabokommuner. Derfor er vores budskab til ministeren: Svæk ikke de fælles løsninger - men bevar og styrk dem.

Redskaber til bekæmpelse af oversvømmelse

Miljø- og fødevareministerens ekspertudvalg for ændret vandløbsforvaltning afrapporterede lige før jul. Det forventes, at ministeren udmønter det i et forslag til ny lovgivning i år.

- Vi arbejder gerne endnu mere sammen om nye tværkommunale helhedsplaner for det samlede vandløbssystem. Vi hilser også̊ velkomment, at klimatilpasning skal være en del af lovens formålsparagraf, forklarede Jacob Bjerregaard.

Kommunerne er vandløbsmyndighed for Danmarks ca. 69.000 km vandløb.

- For kommunerne er det imidlertid helt afgørende, at vi får redskaber til at realisere p-pladser for vandopbevaring, så̊ man undgår oversvømmelser af landsbyer og byer. Her er jordfordeling det rette instrument. Det er også̊ det værktøj, vi gerne vil have i sving i vådområdeindsatsen – hvor kommunerne skal etablere vådområder svarende til to gange Grib Skov, sagde han og fortsatte:

- Med jordfordeling vil kommunerne kunne udvikle både landbruget, naturen, bosætningen og turismen. I KL har vi noteret os, at flere på Christiansborg er positive overfor en national jordfordelingspulje. Derfor vil vi også̊ foreslå, at regeringen meget snart opretter en sådan pulje.