’Carsten, du er ved at begå politisk selvmord’, sagde redaktøren på Ikast Avis, Steen Hebsgaard, til den lokale borgmester Carsten Kissmeyer for få år siden.

Venstremanden fra Ikast-Brande havde taget bladet fra munden og erklæret handi-capområdet for dyrt og udgiftstungt. Han appellerede ligefrem til at bruge fiksering og mere medicinering for at få bragt udgifterne ned.

- Det var nogle temmelig provokerende udmeldinger, siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, som har kaldt hele episoden for Kissmeyer-doktrinen.

Men Carsten Kissmeyers udmelding blev ikke hans politiske død. Tværtimod. For han sagde nemlig noget, som flere borgmestre havde gået og tænkt.

Hans økonomuddannede kassemesterblik havde set en udgiftspost ude af kontrol, og han bad sine embedsmænd om at gennemgå Ikast-Brandes ti dyreste handicapsager. Ikke i én af dem kunne borgmesteren se fornuften i kommunens pengeforbrug.

- Der var en stemning af, at området var ustyrligt. At det var noget, vi ikke måtte røre ved og regulere på. Men det kunne vi jo, og i dag har vi beviseligt en helt anden standard, siger Carsten Kissmeyer, som fortsat står ved sin retorik fra dengang.

- Det kan godt ske, der var et par enkelte ting, jeg i dag ville have lavet om på. Men det lykkedes jo at få sat en dagsorden, som har gjort, at selv handicaporganisationerne nu erkender, at de som en del af velfærdssamfundet må være med til at diskutere prioriteringerne på deres område, uddyber han og påpeger, at langt de fleste kommuner i dag er mere fokuserede på effekten af deres udgifter på handicapområdet.

Kissmeyers kamplyst

Handicapsagen er et meget godt udgangspunkt for, hvordan Carsten Kissmeyer driver politik. Han ser et problem, analyserer på det og melder markant ud, hvad der med hans ideologiske tilsnit skal laves grundlæggende om på. Han tager gerne sine kampe, og det vil han også gøre, hvis han kommer i Folketinget.

- De senere år har mange af de barrierer, jeg som borgmester har mødt, handlet om, at vi i stigende omfang centraliserer Danmark. Mange af de kampe, jeg har kæmpet, har faktisk været spild af energi, når for eksempel Naturstyrelsen nedlægger det ene veto efter det andet med afsæt i noget, som er helt ude i hampen. Derfor er der nogle kampe, som jeg i stedet må kæmpe på den nationale scene, siger han som begrundelse for at ville stille op.

Men er det ikke et regulært nederlag for kommunestyret, når du siger, du ikke kan kæmpe kampene ordentligt som borgmester?

- Jeg kan godt kæmpe kampene, men jeg må bare konstatere, at rammebetingelserne for en stor del af kampene altså bliver sat i Folketinget. Og jeg synes så ikke, Folketinget har sat den rigtige dagsorden og de rigtige rammer de senere år, forklarer Carsten Kissmeyer.

Han ser især et problem i embedsværket, som ifølge ham er kommet ud af politisk kontrol og har fået sin egen normsætning.

- Et godt eksempel er byernes udvikling, hvor de sidder på stenbroen i København og tænker, at de har mere forstand på, hvordan byerne bør udvikle sig, end vi har ude i de kommuner, det drejer sig om. Tag for eksempel detailhandelsstrukturen: Hvem er nærmere til at bestemme, hvordan en by skal udvikle sig, end dem, der selv bor i den? spørger borgmesteren.

Erhvervsvenlig løn

Et andet meget vigtigt projekt for Carsten Kissmeyer er vores erhvervsstruktur. Ikast-Brande bærer titlen som landets mest erhvervsvenlige kommune og har ligesom nabokommunen Herning tiltrukket nogle af de gode arbejdspladser, andre landkommuner i stigende grad mister.

- Det afsæt, vi har i det midtjyske, er meget ‘common sense’ for resten af landet, for vi ønsker at arbejde os ud af krisen, og vi tror, at det her med at sikre erhvervslivets og arbejdspladsernes grundvilkår er den måde, vi kan fastholde velfærdsstaten på, siger han.

Her har Borgens MF’ere også en del at lære, mener borgmesteren.

- Det, staten gør i øjeblikket, er at specialisere styrelser til at gå ind og arbejde på ét felt. Vi fokuserer for eksempel arbejdsmarkedspolitikken efter, hvordan vi håndterer og agerer med de ledige. Og det giver ikke mening, for vi bliver da i første omgang nødt til at se på, hvordan vi skaffer de ledige nogle arbejdspladser. Det nytter ikke noget, at vi går efter at gøre alle ledige til atomfysikere. Vi skal i stedet sørge for at have arbejdspladser, der dækker spektret fra det mere manuelle arbejde og så opad derfra, siger Carsten

Kissmeyer, der heller ikke har lagt skjul på, at den danske model i hans øjne er blevet for fed til at bibeholde konkurrencedygtig produktion.

- Vi har dybest set sagt til folk: Hvis du ikke kan arbejde for fuld hammer til 200 kroner i timen, så må du gå hjem og gemme dig. Det er hverken etisk eller økonomisk i orden, forklarer han.

Så vi skal simpelthen have nogle flere arbejdspladser, hvor folk ikke får lige så meget i timeløn som i dag, men til gengæld har et arbejde?

- Ja. Vi skal have indrettet det ordentligt, for jeg mener selvfølgelig ikke, vi skal have ’working poor’ i Danmark, som de har haft det i Tyskland. Men den danske udvikling med 20 procent på overførselsindkomst er ikke holdbar, siger Carsten Kissmeyer.

Ikast-Brandes borgmester har senest forsøgt at værne om de cirka 4.000 vindmøllearbejdspladser, Siemens har lagt i kommunen. I et brev har han sammen med ti andre borgmestre advaret Folketinget om at genåbne en del af energiforliget i en ny vækstplan. Noget, som hans egen formand, Lars Løkke Rasmussen, ellers har presset kraftigt på for med henblik på at få sænket PSO-afgiften. En afgift, der skal fremme vedvarende energi og især presser de energitunge virksomheder.

- Vi siger ikke, at energiforliget slet ikke må røres. Vi er med på at se på finansieringen i det, men de vindmøller, der bliver bygget her, må stå fast, siger Carsten Kissmeyer, som går ind for i stedet at sende regningen for vindmølleinvesteringerne ud til boligejerne eller de dele af erhvervslivet, der ikke har energi som et centralt konkurrenceparameter.

- Det anerkender jeg fuldt ud, at der er partier i Folketinget, inklusive mit eget, der ikke kan lide. Men det ændrer altså ikke ved, at de vindmølleparker og solcelleanlæg, der lige nu presser PSO-afgiften op, er sat i værk, siger han.

Er det ikke et underligt signal at sende, at du på den ene side gerne vil repræsentere Venstre på Christiansborg, men samtidig ikke vil stå ved partilinjen for, hvordan energiforliget skal ændres i en kommende vækstpakke?

- Næ, for når jeg søger at få indflydelse på Christiansborg, er det jo også for at få indflydelse på Venstres politik. Det er ikke sådan, at jeg kommer ind og klapper i hænderne over alt, hvad Venstre har stået for de senere år.

Hvad er det konkret, du ikke vil klappe i hænderne ad?

- Jeg må jo blandt andet konstatere, at Venstre har haft regeringsmagten op igennem nullerne, hvor partiet har haft den holdning, at vi nærmest kun skulle leve af viden i fremtiden. Der har jeg jo måttet sige, at der, hvor jeg kommer fra, lever vi altså af at komme den viden ind i produkter. Og det at have et erhvervsliv, der producerer og sælger varer, er en afgørende forudsætning for vores økonomi. Det var der ikke mange, der ville høre på dengang, men nu er det så en erkendelse, der er ved at lande.

Vinder respekt

Det er langtfra sikkert, at Carsten Kissmeyer kommer i Folketinget, da han ser ud til at stille op i en af landets mindste kredse. Men ifølge redaktøren på Ikast Avis, Steen Hebsgaard, viser borgmesterens stemmetal fra efteråret, at hans popularitet er vokset kraftigt med årene.

- Carsten kommer med en akademisk uddannelse og kan måske på nogle midtjyder virke lidt hovskisnovski. I den foregående valgkamp talte folk om ham som kandidaten med laksko, der var oppe imod kandidaten med træsko, Preben Christensen (Å), fortæller lokalredaktøren og påpeger, at Carsten Kissmeyer nok tilhører Højskolevenstre mere end Landbrugsvenstre.

- Men folk her har fået respekt for, at han tør sige sin mening, selvom det måske giver ballade og kritik efterfølgende, siger Steen Hebs-gaard.

En respekt, Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer deler. Han ser gerne en ideologisk bannerfører som Ikast-Brandes borgmester komme på tinge.

- Hans måde at udtrykke sig på gør det nemmere at diskutere tingene. Jeg er ikke enig med Carsten Kissmeyer, men når han provokerer, som han gør, er det jo, fordi han allerinderst inde har et hjerte, der banker for at gøre tingene bedst muligt, siger formanden.

Spørgsmålet er, om han så risikerer at løbe ind i virkeligheden som folketingspolitiker og må holde igen med sine bramfrie udmeldinger og markante visioner.

- Nej, det tror jeg selvfølgelig ikke, for jeg har en anden fortid med mig. Jeg har været på arbejdsmarkedet som direktør i 15 år, jeg har været kommunalpolitiker i 20 år og borgmester i 13. Det er trods alt en ballast, de færreste i Folketinget kan bryste sig af. Og så er jeg der i mit liv, at jeg ikke skal bruge det til at skabe karriere. I politik siger jeg min mening, jeg har aldrig brugt spin, og det må folk tage imod eller lade være, svarer Carsten Kissmeyer selv.