Kommunen.dk
MENU

“Kig først i din egen baghave“

Tropisk træ fra Afrika skal som minimum være lovligt, hvis de fattige lande skal sikres indtjening. Bæredygtighed må være næste skridt, mener camerounsk ngo.

“Kig først i din egen baghave“

Tropisk træ fra Afrika skal som minimum være lovligt, hvis de fattige lande skal sikres indtjening. Bæredygtighed må være næste skridt, mener camerounsk ngo.

OECD vurderede i 2007, at 50 procent af det træ, der forlod Cameroun, var illegalt – hvilket har kostet det fattige land enorme summer i tabt skatteindtægt.

“Man kan vælge at acceptere, at skovrydning er en nødvendighed, fordi vi er et fattigt land og har brug for pengene for vores naturressourcer - også selv om det er ødelæggende for miljøet. Men jeg tror ikke, at nogle kan acceptere illegal skovrydning, for det ødelægger skoven, men skaber ingen eller meget lille indtjening for staten,“ siger Samuel Nguiffo, generalsekretær i den camerounske udviklingsorganisation CED.

Illegal skovhugst betyder, at nogle virksomheder overtræder national lovgivning, når de fælder, transporterer, forarbejder, køber eller sælger træet. Det kan være, at virksomheden fælder træ uden for de områder, hvor de har myndighedernes tilladelse til at fælde, at de fælder for små træer, så skoven ikke kan reproducere sig selv eller ikke overholder de lovpligtige aftaler med de lokale landsbyer i regnskoven.

Den illegale træhugst medfører blandt andet enorme tabte skatteindtægter. Verdensbanken anslår, at lande med regnskov på globalt plan samlet mister ca. 5 milliarder dollars i tabt skatteindkomst om året. Hertil anslår Verdensbanken, at verdensmarkedet på grund af illegal skovhugst og andre skov-relaterede forbrydelser hvert år taber ca. 10 milliarder dollars i markedsværdi på træ.

Tjek virksomhederne

“Mit råd til en køber i Danmark vil være, at hvis du har brug for træ, så kig først i din egen baghave. Hvis du ikke har det rigtige træ i din egen baghave, så gå i det mindste efter certificeret tropisk træ. Men man skal altid undersøge meget grundigt, hvilken virksomhed, der producerer træet, og hvilke virksomheder, der har handlet træet, for at sikre, at de ikke blander med træ fra illegale kilder,“ siger Samuel Nguiffo.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR