De personlige. De officielle. De flittige. Og så outsiderne. Politikerne bruger Facebook på forskellige måder – og med forskellige intentioner. De er dog helt bevidste om, at de sociale medier har givet politikerne en enestående mulighed for at kommunikere direkte med deres vælgere – uden om journalistiske filtre og andre mellemled. Nogle politikere bruger de sociale medier helt strategisk bevidst – ved fx at komme med et provokerende statement, som medierne hurtigt løber videre med.

Den form for kommunikation har den ivrige facebook-bruger og provokatør Joachim B. Olsen dyrket i høj grad.

Han ser et stort potentiale i de sociale medier – også for at starte debatter med politiske budskaber og indhold:

- En opdatering kan faktisk godt starte en diskussion med en masse substans i, som fx Carina-debatten. Det kan rent faktisk lade sig gøre, sagde Joachim B. Olsen.

Han var sammen med en række christiansborg-politikere inviteret til folkemøde-debat om politikernes brug af Facebook og andre sociale medier.

Et våben
Olsen var flankeret af Benedikte Kiær (K), som - med den politiske kommentator Peter Mogensens ord – ’for det meste mener noget i nogle meget lange sætninger’:

- Når Joachim siger, at det hele er åndssvagt – så jubler folk bare, kommenterede Mogensen. 

Ifølge ham fungerer en statusopdatering også som en direkte kommunikation til journalister:

- Ens Facebook er en form for elektronisk pressemeddelelse. Det er et våben, hvor man bruger sig selv.

Det synspunkt blev senere bakket op af Peter Mose, som rådgiver virksomheder og organisationer om pressehåndtering, politisk indflydelse og ekstern kommunikation.

- Politikernes brug af Facebook er en måde at springe over nogle filtre og producere deres egne nyheder, sagde han.

Ifølge Peter Mogensen er der en tendens til, at jo mere indflydelse, en politiker har, desto mindre deler de ud af sig selv på Facebook.

- Jo mere bordet fanger, så at sige, jo mere afdæmpet og sobert bliver det.

Grønne orker
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har mange ’venner’ på Facebook. Og hun starter ofte debatter. Men hun er ikke så privat, så hvis man søger efter opdateringer som ’lige bagt en lasagne’ eller ’løbet fem kilometer på 20 minutter’, leder man forgæves,. Hun skriver om politik.

Og selv om Schmidt-Nielsen ikke mangler debativrige kommentarer på sin facebook-side, er hun også bevidst om, at det mere personlige eller skæve i høj grad er noget, der appellerer på de sociale medier. Som da hun efter et interview i aftenshowet løb ind i et par grønne ork-udklædte fyre og uploadede et foto af sig selv mellem orkerne. Og lynhurtigt fik en enorm mængde likes på sin profil.

- Men bare fordi folk godt vil trykke på det, så er det jo ikke nødvendigvis det, man behøver lægge ud, sagde hun til tilhørerne i det fyldte telt.

Inger Støjberg (V), som delte mikrofon med Schmidt-Nielsen, hører heller ikke til den kategori, som udleverer de mest private ting på Facebook.

- Johanne er som sagt rimelig kedelig – og det er heller ikke fordi du rocker, Inger, var Peter Mogensens dom.

JP eller Facebook
Han vurderede, at politikerne er nødt til at ’sprælle lidt mere’, jo længere de sidder fra magten – hvis de altså gerne vil sætte en dagsorden fra deres Facebook.

Sophie Løhde (V) hører også til de mindst aktive facebook-brugere. Og selv om hun bruger ’et helvedes sprog’ (Mogensens betegnelse) fra talerstolen, mener Løhde, at der bør være en grænse for, hvad man sætter på skrift.

- Man skal ikke lave en opdatering, som man ikke ville sige til folk ansigt-til-ansigt.

En ting var de fleste paneldebattører enige om: Uanset om man skriver opdateringer om tomatplanter (Mogensen), vaniljekranse (Kiær) eller politiske slagord, så hører Facebook til politikkens verden - også i Folketingssalen:

- Alle de gamle mænd over 60 sidder nede i salen og læser Jyllands-Posten, mens de ikke synes, at det er seriøst, at bruge Facebook. Men Facebook får jo folk ind i salen og tættere på demokratiet - det bidrager man ikke lige frem til, når man sidder og læser avis, sagde Johanne Schmidt-Nielsen. 

FAKTA

Dansk Kommunikations Forening og Infomedia lagde telt til et to-timers debatarrangement om, hvordan politikere bruger Facebook og andre sociale medier som politisk kampplads. 

Infomedia og Dansk Kommunikations Forening har i forbindelse med Folkemødet 2012 udgivet en rapport om medieomtale og sociale medier. 

I rapporten defineres tre politiske, stereotype Facebook-brugere:

De personlige som ikke skelner mellem privatsfæren og deres politiske jeg. Udgør 30 pct. af folketingsgruppen

De officielle som har en meget formel og politisk korrekt tone på facebook. Udgør 20 pct., primært partiernes spidskandidater 

De flittige som bruger Facebook til at dokumentere deres arbejde over for vælgerkredsen, lidt som dagbogsskriverier. Udgør 40 pct.

og så er der:

Outsiderne som helt har fravalgt Facebook.