”Man bliver træt, når kommunen gør kvindernes vej så håbløst besværlig,” siger Rosemarie Wedell-Wedellsborg. Hun var i 2006 med til at starte Props and Pearls, en sundhedslounge for kvinder, der er ramt af brystkræft, underlivskræft eller inkontinens. Konceptet er at hjælpe kvinderne til fornyet livsglæde ved at tilbyde viden, udvikle sociale projekter og sælge produkter. Ofte møder Props and Pearls kommunerne på licitationsaftaler på brystproteser, og her oplever Rosemarie Wedell-Wedellsborg stor forskel på samarbejdsviljen:  

”Nogle kommuner lægger hindringer for os ved at nægte at oplyse os, hvor meget de vil betale for en brystprotese, fordi de kun vil samarbejde med de producenter, som de har lavet en licitationsaftale med. Andre kommuner fortæller borgerne, at de alene må gå til udvalgte leverandører,” siger hun.

Ifølge serviceloven må kvinderne frit vælge, hvor de vil have deres protese fra. Props and Pearls har valgt at følge det prisleje, som den enkelte kommunes aftale ligger på – alligevel møder virksomheden modstand, fortæller Rosemarie Wedell-Wedellsborg. 

Også den socialøkonomiske fond Glad Tegnestue, der er bosat i Københavns Kommune og beskæftiger udviklingshæmmede, har svært ved at mødes om et samarbejde med hjemstavnen, fortæller Johanne Lange Møller, der sidder i ledelsen: 

”København beskæftiger selv deres borgere med nedsat fysisk og psykisk funktion på beskyttede værksteder. Jeg tror, at det er kassetænkning, der gør, at de ikke får tilbudt at komme et sted hen som vores, og det er jo bare enormt trist.” Også Johanne Lange Møller peger på, at kommunerne går vidt forskelligt til samarbejdet: 

”Det er næsten umuligt at få en københavner ind på Glad Tegnestue, mens Frederiksberg er langt mere åben overfor, at beskyttet beskæftigelse kan foregå mange steder.”  

Og netop den type problemer skal styregruppen for det socialøkonomiske samarbejde i København kigge nærmere på, siger erhvervschef Jakob Brandt:

”Vi arbejder på at lave en task force med personer fra alle forvaltninger, for det socialøkonomiske samarbejde kræver, at vi tænker på tværs af den måde, som kommunen traditionelt er organiseret på – netop for blandt andet at se, om vi kan tilbyde borgere under beskyttet beskæftigelse bedre muligheder.”