Spørgsmålet, der stadig står ubesvaret, er: Har Suzanne Aaholm begået så grove forseelser, at hun kan sendes hjem med tre måneders løn, eller har kommunen fabrikeret en sag for at skaffe sig af med sin topleder så billigt som muligt? Det skal nu afgøres ved en retssag eller en voldgift. Vinder Frederiksberg Kommune sagen, skal den kun af med en halv million kroner. Taber kommunen, skal Suzanne Aaholm have fem millioner kroner.

Kapitel 4

Beslutningen eksekveres på en bidende frostkold onsdag morgen i februar.

På et møde hos KL i Weidekampsgade vedtager Frederiksberg Kommunes magistrat at indlede en fyringssag mod kommunaldirektør Suzanne Aaholm. 

Det er ikke tilfældigt, mødet foregår hos KL. Mens borgmester Jørgen Glenthøj (K) skrev sin indstilling til magistraten, lænede han sig op af interesseorganisationens jurister. Og her - i afgørelsens øjeblik - er rådgiverne ikke alene med ved bordet. De ejer det. 

Men kilder, som Kommunen har talt med, siger, at de er stærkt betænkelige ved netop den rådgivning. Som konsulenter er KL nemlig hverken bundet af forvaltningsregler, offentlighedslov eller god advokatskik. Eller som det udtrykkes af formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen:

”Vi har oplevet KL som en skygge bag ved kommunen. Det er vi ret bekymrede over.”

Det er ikke fru hvemsomhelst, som magistraten den 24. februar 2010 beslutter at smide på porten. 

På sit CV har den 51-årige cand.polit. et imponerende batteri af danske og internationale lederuddannelser og solid erfaring som kommunaldirektør i Køge, socialdirektør i Høje-Taastrup og forvaltningsdirektør i Farum. 

Lige op til sin ankomst til Frederiksberg arbejdede Suzanne Aaholm i KL som direktør på velfærds- og serviceområdet. Det lå i kortene, at hun med tiden skulle overtage posten som administrerende direktør efter Peter Gorm Hansen. Men hun savnede det jordnære arbejde i en kommune og kontakten med de faglige medarbejdere. Så efter kun et år forlod hun KL. 

Og nu, halvandet år senere, er Suzanne Aaholms to seneste arbejdsgivere altså i færd med i fællesskab at udforme hendes fyreseddel. 

At Frederiksberg Kommune har behov for rådgivning, er ubestrideligt. For det skal hurtigt vise sig, at Suzanne Aaholm ikke har tænkt sig at gå i stilhed. 

Og ifølge en kilde ganske tæt på begivenhederne går konsulenterne til opgaven med en ihærdighed, der minder om aggressivitet. 

”Man skulle nærmest tro, der var tale om et forlist parforhold,” som kilden udtrykker det. 

Det nikker DJØF genkendende til. Som modpart til Frederiksberg Kommune har forbundet oplevet, at KL ikke har prøvet at nuancere sagen over for kommunen eller mane til besindighed, siger Per Hansen. 

Den 15. april sender Suzanne Aaholms advokat et 39 sider langt høringssvar til Frederiksberg Kommune, suppleret af Suzanne Aaholms egen 75 sider lange beskrivelse af forløbet op til hendes fritstiling. 

I udførlige detaljer tilbageviser Suzanne Aaholm og advokaten de påstande, borgmester Jørgen Glenthøj har lagt til grund for fritstillingen. 

Nu er kommunen tvunget til at komme med et kvalificeret modsvar. 

Derfor hyrer kommunen KL til at interviewe direktionen i den følgende uge. Undersøgelsen skal bringe svar på en række centrale punkter, som Suzanne Aaholm har trukket frem i sit høringssvar. Men undersøgelsen er problematisk af flere årsager, mener kilder. 

For det første kan undersøgelsen være en krænkelse af Suzanne Aaholms retssikkerhed,  mener advokat Karsten Thomas Henriksen. 

”Det er kritisabelt, at Suzanne Aaholm ikke selv får lejlighed til at stille spørgsmål,” siger han og påpeger, at kommunen i stedet kunne have gennemført et egentligt tjenstligt forhør, hvor begge parter var til stede med deres advokater. 

Hvorfor dette ikke er sket, ønsker Frederiksberg Kommune ikke at kommentere.

For det andet hæfter Karsten Thomas Henriksen sig ved den form, undersøgelsen har. Konsulenterne gengiver nemlig ikke spørgsmål og svar ordret. I stedet sammenskriver de forklaringerne fra hver enkelt direktør. 

”Det er betænkeligt. Det betyder jo, at referatet kan være farvet,” siger Karsten Thomas Henriksen. 

Sammenskrivningen af svarene får også øjenbrynene til at løfte sig hos en erfaren dokumentarist. 

Lars Rugaard har i mange år arbejdet for Danmarks Radio – heriblandt Radioavisen og Orientering - og modtog i 1995 journalistikkens fineste hædersbevisning, Cavling-prisen. I dag er han selvstændig konsulent og underviser politikere og erhvervsfolk i, hvordan medierne fungerer.  Han er bestemt ikke imponeret over interviewene fra KL. 

”Havde en journalist på en redaktion, jeg var leder af, afleveret dette, havde han fået et los bagi og besked på at lave det om,” siger Lars Rugaard. 

”Formålet må være at lave et grundigt gennemarbejdet, dokumentaristisk materiale til beslutningstagere, som har skullet handle på det. De har krav på at vide, hvad folk har sagt - ikke hvad en anden har sammenskrevet udsagnene til. De skal have det bedst tænkelige beslutningsgrundlag,” siger Lars Rugaard. 

Problemet med sammenskrivning er, at man ikke ved, om noget bliver udeladt, tilføjet eller får en - bevidst eller ubevidst - drejning i redigeringen. 

Det afviser KL.

”Vi sikrer os mod fordrejning ved at lade de interviewede få adgang til at rette i deres udsagn efterfølgende. Det er helt almindeligt, at de interviewede har ændringer, når de ser deres udsagn på tryk,” siger kontorchef Karsten Thystrup fra KL’s juridiske kontor. 

Og det sker også i dette tilfælde. Ifølge Kommunens oplysninger har én direktør krævet gennemgribende ændringer af sit interview, mens en anden har undladt at reagere, selv om direktøren ikke mente, referatet af interviewet var retvisende. Det har direktøren dog ikke ønsket at uddybe.

Kommunen har bedt Lars Rugaard gennemgå det samlede skriftlige materiale i sagen - herunder interview-undersøgelsen. Og han føler sig ikke tryg ved sammenskrivningerne.

”Min klare oplevelse er, at hver gang KL’s konsulenter har foretaget en sammenskrivning, er der sket en vægtning - til kommunens fordel,” siger han:

”Man skal også huske på, at KL er hyret af de interviewedes arbejdsgiver - altså borgmesteren, som har sat hele sin prestige ind på at få fyret Suzanne Aaholm. Det vil være naturligt at tro, at de interviewede har passet på ikke at skade borgmesterens sag med deres udtalelser i interviewene,” siger Lars Rugaard.

Da kommunalbestyrelsen den 14. juni med stemmerne 24 mod én vedtager at fyre Suzanne Aaholm, indgår undersøgelsen i materialet. 

Og i det hele taget har KL, suppleret af kommunens advokater, leveret substans til hele sagen. Ved adskillige møder har de rådgivet magistraten i de juridiske aspekter. 

Og det er modparten, DJØF, ikke særlig tryg ved. 

”KL er en privat, forretningsdrevet organisation, som hverken er bundet af offentlighedsloven, forvaltningsloven eller regler om god advokatskik. Og KL tjener jo faktisk penge på det her,” siger Per Hansen fra DJØF.

”Den skriftudveksling, vi har haft med kommunen, virker meget, som om den er konciperet i KL. Den er benhård, unuanceret og forholder sig ikke til de meget velfunderede indvendinger, som Suzanne Aaholm er kommet med. Det her virker som en politisk bestillingsopgave, der så bliver fremmet af, at det faktisk er et forretningsområde for KL,” siger Per Hansen.

Det afviser KL.

”Jeg vil gerne ramme en pæl igennem den opfattelse, at kvaliteten af vores rådgivning ikke er i orden,” siger kontorchef Karsten Thystrup: 

”Vi er helt opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vores rådgivning er afbalanceret og juridisk holdbar.”

KL har modtaget 379.987 kroner for sine ydelser til Frederiksberg Kommune. 

Med kommunalbestyrelsens beslutning i juni kunne der være sat punktum for sagen. Eller i det mindste et eftertrykkeligt komma - indtil sagen kommer for retten. 

Men den 24. september blusser den op på ny. Og igen spiller KL en væsentlig rolle. 

Den dag udkommer netudgaven af interesseorganisationens blad, Danske Kommuner, med artiklen ”Aaholm tav om advarsler” - en historie, der bygger på Frederiksberg Kommunes høringssvar i fyringssagen. 

En uge senere bringer bladudgaven en udbygget version af artiklen. På forsiden af bladet er Suzanne Aaholm. Og under overskriften ”Aaholms dramatiske exit” fortæller Danske Kommuner, hvordan ”Frederiksbergs fyrede kommunaldirektør skjulte oplysninger for politikerne”, og hvordan Suzanne Aaholm blev  ”advaret mod, at nogle dispositioner var i strid med loven”.

Artiklen afspejler konsekvent og ensidigt borgmester Jørgen Glenthøjs udlægning af sagen – uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne. 

Og det er barske anklager. Den slags skal ifølge de presseetiske regler ”efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende”.

Det gør Danske Kommuner imidlertid ikke. Og dermed gør bladet sig skyldig i et alvorligt brud på god presseskik, mener Danmarks ­førende mediejurist, Oluf ­Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

”Det er en fundamental regel i god presseskik, at hvis der offentliggøres oplysninger, som kan være krænkende, skal mediet høre den pågældende. Når man hænges ud, skal man have mulighed for at forsvare sig,” siger han. 

Oluf Jørgensen har gennemgået artiklen for Kommunen. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om krænkende oplysninger. Men når Danske Kommuner ikke kontakter Suzanne Aaholm, er det, fordi bladet også citerer fra hendes høringssvar i sagen, fortæller ansvarshavende redaktør Tom Ekeroth. 

”Vi refererede de synspunkter, der var på sagen, og vi talte sådan set ikke med nogen af parterne – heller ikke Jørgen Glenthøj,” siger han. 

Men den går ikke, siger Oluf Jørgensen. For et høringssvar er udtryk for, hvordan sagen ser ud på det tidspunkt, hvor svaret bliver afgivet - altså helt tilbage i foråret. 

”Sagen kan have ændret karakter. Og det er Danske Kommuners ansvar at give hende mulighed for at kommentere på det tidspunkt, hvor de publicerer historien,” fastslår han.

At bladet ikke gør det, vækker ifølge Oluf Jørgensen en mistanke om, at bladet ikke er upartisk. 

”Man serverer en historie fra den ene part i striden og lader ikke den fyrede part komme til orde. I denne sag virker det ikke, som om Danske Kommuner er et uafhængigt tidsskrift,” siger han.

Ifølge Tom Ekeroth har KL’s synspunkter ikke påvirket den redaktionelle dækning af sagen. 

”Men der er ingen tvivl om, hvem vi er udgivet og ejet af,” siger han. 

Men spiller det egentlig nogen rolle, hvad KL’s blad skriver?

”Det er sagens udfald, der er afgørende for Suzanne Aaholms fremtidige jobchancer. Og det er jo jurister, der tager sig af det,” siger Tom Ekeroth.

Men det er ledelsescoach og erhvervspsykolog Berit Sander helt uenig i. 

”Selvfølgelig betyder det noget med så kritisk et skudsmål,” siger hun: 

”Der findes en leveregel hos rekrutteringsfirmaer, som lyder: ’When in doubt, say no!’ De lever af at levere sikkerhed til deres kunder. Så hvis kandidaterne har kritiske forhold med i bagagen, er der øget risiko for, at de bliver sorteret fra. En kritisk forside kan bestemt give besværligheder for en chef i sin karrierefærden,” siger Berit Sander. 

Det bekræfter en anden erfaren rekruttør. Som han siger til Kommunen: ”I dag bliver INTET glemt.”

Og at skudsmålet i Danske Kommuner ikke er helt uvæsentligt for Suzanne Aaholms kommunale karrieremuligheder, viser en rundringning til 14 borgmestre. 

Halvdelen svarer, at de ikke umiddelbart ville turde at ansætte Suzanne Aaholm efter at have set forsiden på Danske Kommuner. Som borgmester  Steen Christiansen (S) fra Albertslund udtrykker det, er ”omtale af den karakter ikke ligefrem karrierefremmende”.

Flere af borgmestrene i undersøgelsen tilføjer, at det er en skærpende omstændighed, at artiklen er bragt i netop Danske Kommuner. 

”Det er jo ikke Ekstra Bladet. Danske Kommuner har en vis form for troværdighed,” siger H.C. Østerby (S) fra Holstebro. 

Det samlede billede af KL’s indsats i sagen om fyringen af Suzanne Aaholm er ikke kønt, mener Per Hansen fra DJØF.

”Vi er i hvert fald ikke blevet overbevist om, at de gerne vil være uvildige, saglige og redelige,” siger han.

Og på rådhuset i Smallegade er man så småt ved at være færdig med hovedrengøringen efter det, der betragtes som et fejlslagent eksperiment i toppen af organisationen. 

62 stillinger er blevet nedlagt, direktionen er blevet reduceret med et medlem, og den nye kommunaldirektør er fundet.

Og det er, som en kilde meget tæt på begivenhederne siger, en, der ikke skal ”læres op i, hvad Frederiksberg er”. 

47-årige Jesper Zwisler har nemlig i syv år været socialdirektør i kommunen midt i København. Men han forlod Frederiksberg, da han tabte dysten om topposten til en meget overbevisende Suzanne Aaholm. 

Den 28. september får de ansatte at vide, at Jesper Zwisler er tilbage - nu som kommunaldirektør. Og som en central kilde siger: 

”Du skulle se deres ansigtsudtryk: De lyste op af glæde og tilfredshed. Håbet om ordnede forhold.” 

Og Suzanne Aaholm?

Hun har fået nyt job - uden for den kommunale sektor.