Spørgsmålet, der stadig står ubesvaret, er: Har Suzanne Aaholm begået så grove forseelser, at hun kan sendes hjem med tre måneders løn, eller har kommunen fabrikeret en sag for at skaffe sig af med sin topleder så billigt som muligt? Det skal nu afgøres ved en retssag eller en voldgift.

Vinder Frederiksberg Kommune sagen, skal den kun af med en halv million kroner. Taber kommunen, skal Suzanne Aaholm have fem millioner kroner.

Kapitel 1

Den 30. juni 2009 er en varm dag på Frederiksberg.

Solen bager ned over det gamle rådhus i Smallegade, men i kælderrestauranten Belis Bar har feriestemningen endnu ikke indfundet sig. Under de hvælvede, hvide lofter i Borgmesterstuen er det ikke solen, der får panderne til at glinse.

Seks direktører har et problem: De mangler 15,3 millioner kroner. Og de penge skal findes – uden postyr. For om fire en halv måned er der kommunalvalg.

Da mødedeltagerne forlader Belis Bar, har de lagt en dristig plan, som godt et halvt år senere skal udløse den mest omdiskuterede kommunale fyring i nyere tid.

Der er store forventninger til Suzanne Aaholm, da hun indtager hjørnekontoret på rådhusets førstesal i august 2008. 

Kombinationen af en åben, tillidsvækkende stil, tung erfaring som kommunaldirektør i Køge og senest en direktørpost i KL har overbevist magistraten om, at hun bærer fremtiden med sig. 

Også medarbejderne på rådhuset er begejstrede. De ved, at Suzanne Aaholm er ansat til at skabe forandring. Og de oplever en direktør, som er lydhør overf or deres problemer, og som taler ligetil og direkte, så man kan forstå og mærke hende.  

Forelskelsen varer ikke længe. 

Allerede inden første arbejdsdag får Suzanne Aaholm et varsel om problemer i parforholdet. På hjemmeadressen modtager hun forvaltningens forslag til budget for 2009, der lægger op til et finansieringsunderskud på 384 millioner kroner, næsten to tredjedele af kommunens kassebeholdning.  

Godt nok er Frederiksberg en velhaverkommune med et solidt skattegrundlag og lave sociale udgifter, men alligevel, tænker Suzanne Aaholm. Rystet går hun igang med budgetarbejdet. Ved vedtagelsen i oktober 2008 er underskuddet 154,6 millioner, som må hentes i kommunekassen. 

Og der er flere overraskelser i vente. 

I ansættelsesforløbet har borgmester Mads Lebech (K) præsenteret et ønske om at ændre organisationen. Og i efteråret bliver det klart for Suzanne Aaholm, at behovet for en ny struktur er påtrængende.

Hele afdelinger er i frit fald. I kulturdirektoratet har halvdelen af medarbejderne sagt op indenfor det seneste halve år. Og mens it-udviklingsafdelingen ligger i den digitale overhalingsbane, kan it-driftsafdelingen slet ikke følge med. Mere end 800 uløste sager hos helpdesk vidner om et skrigende behov for it-support. 

Også økonomistyringen sejler. To økonomistabe refererer uafhængigt af hinanden til hver sin direktør – ingen af dem dog til kommunaldirektøren. Og der er intet systematisk datagrundlag til at sikre sammenhæng mellem stillingsbudgettet og udbetalingen af løn. 

Suzanne Aaholm sætter gang i opbygningen af en mere effektiv organisation. For at skabe overblik over ressourcerne nedsætter hun en arbejdsgruppe, der skal udrede det præcise antal ansatte, og hvor mange lønkroner der er til rådighed. Det virker som en overkommelig opgave, men skal vise sig uforudset vanskeligt. 

Fra begyndelsen får Suzanne Aaholm besked på, at den nye struktur er en sag mellem hende og Mads Lebech. Men det er svært at få borgmesteren i tale. Mads Lebech har altid været udfarende, men i efteråret 2008 er han endnu mere væk end normalt.

Den nye kommunaldirektør er ikke uvant med albuerum. Suzanne Aaholms sidste tid i Køge var præget af den gamle borgmesters sygdom og død og efterfølgende indsættelsen af en helt ny, ung borgmester. Det gav plads til en driftig og selvstændig kommunaldirektør - måske for meget plads, mener kilder, som kalder hende endog meget egenrådig.

Ved et møde foreslår Suzanne Aaholm dog at orientere magistraten om problemerne i organisationen, men får at vide, at det ikke er nødvendigt. ”Vi stemmer det igennem,” siger Mads Lebech ifølge Suzanne Aaholm. 

Mads Lebech har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men flere kilder bekræfter overfor Kommunen, at Frederiksberg har en lang tradition for topstyring, hvor en enerådende borgmester, sekunderet af en magtfuld kommunaldirektør, tvinger sin vilje igennem. 

Og således sker det. 

Den 8. december bliver sagen forelagt magistraten, som vedtager strukturprojektet – uden at sætte penge af til det. Finansieringen skal komme fra allerede bevilgede midler.

Den 22. december annoncerer Mads Lebech, at han forlader Frederiksberg for at blive direktør i Industriens Fond. 

Der er reception på rådhuset torsdag den 15. januar 2009. I sin fratrædelsestale siger Mads Lebech, at den eneste, han har dårlig samvittighed overfor, er Suzanne Aaholm. 

Det skal hurtigt vise sig at være velbegrundet. 

For mens den nye borgmester, Jørgen Glenthøj, er stærkt optaget af at bevare Frederiksberg på konservative hænder ved kommunalvalget sidst på året, nærer han hverken varme følelser for organisationsprojektet eller sin kommunaldirektør. Og det lægger borgmesteren, ifølge Suzanne Aaholm, ikke skjul på, første gang de diskuterer emnet. 

”Du skal vide, at det strukturprojekt er noget, Mads ikke har involveret flertalsgruppen ordentligt i, og meget store dele af gruppen er imod projektet,” siger han ifølge Suzanne Aaholm i starten af marts og fortsætter: ”Jeg er også selv meget i tvivl om hele arbejdet og under alle omstændigheder af den opfattelse, at det burde have ventet til efter valget. Det er helt uhensigtsmæssigt for os at have den uro op til et kommunalvalg.”

Herefter konstaterer borgmesteren, at det ikke er den eneste beslutning, Mads Lebech har truffet uden at involvere gruppen.

”Det gælder også valget af kommunaldirektør.”

Det afviser Jørgen Glenthøj siden at have sagt. 

Ifølge Suzanne Aaholm viser borgmesteren i den kommende tid sin modvilje ved gentagen kritik, vrede og opfarenhed og ved ikke at lytte, men i stedet afbryde hende, belære hende og give hende ordrer. 

Det billede kan Jørgen Glenthøj ikke genkende. Men flere kilder tæt på sagens hovedpersoner bekræfter overfor Kommunen, at klimaet mellem kommunaldirektøren og borgmesteren allerede fra starten er anstrengt. Og foråret bringer ikke mildere vinde.

På rådhuset fyldes korridorerne af en stemning af utryghed.

Planerne om en ny organisation, som i folkeviddet kaldes Køge Nord, er blevet modtaget med glæde af medarbejderne. De ser frem til en mere stringent struktur og klarere ledelse. Flere udtrykker glæde over, at de nu for første gang får en beskrivelse af det job, de udfører. 

Men der er mislyde. Suzanne Aaholm melder ud, at medarbejderne skal prioritere fra 1 til 3, hvor de helst vil arbejde i den nye organisation. Meldingerne skal bruges til at flytte folk fra de afdelinger, der skal skæres ned, til de afdelinger, der skal opprioriteres. Men i medarbejdernes optik bliver det til, at de skal søge deres egne stillinger. 

I starten lader de sig berolige af Suzanne Aaholm. Men usikkerheden nager. Og når de tæller hoveder på rådhuset, kan de se, at staben vokser. 

”Men hvis der ikke er bevilget flere penge til løn, skal der så fyres folk?” spørger medarbejderne. 

Suzanne Aaholm afviser deres bekymringer, men hos medarbejderrepræsentanterne vokser mistroen. Og med god grund. 

For organisationsændringen må ikke koste penge. Altså skal der nedlægges stillinger, når der oprettes nye. 

Suzanne Aaholms plan er at rationalisere områder i organisationen og flytte medarbejdere derfra til områder, der skal opprioriteres. Om nødvendigt skal de dårligst kvalificerede fyres. Men hun har et problem. Det er valgår, og borgmesteren kræver ro.  

Og situationen spidser til. Efterhånden stoler medarbejderrepræsentanterne ikke på Suzanne Aaholm. De føler ikke længere, at de bliver hørt. Og i frustration går de til borgmesteren.

Jørgen Glenthøj reagerer prompte. Den 23. marts kalder han Suzanne Aaholm ud af et direktionsmøde og giver hende angivelig en regulær skideballe. Herefter beordrer han hende til at melde nye kriterier ud for indplacering i den nye organisation. 

Dermed giver borgmesteren reelt medarbejderne en garanti for, at de kan blive i deres job – og fratager Suzanne Aaholm muligheden for at sikre, at budgettet holder. 

Men det er ikke Suzanne Aaholms eneste problem. 

Arbejdsgruppen, hun nedsatte i efteråret, tumler med at finde en opgørelsesmetode, der kan vise forholdet mellem lønbudgettet og antallet af stillinger. Blandt medlemmerne er der uenighed om grundlæggende data. Og i løbet af foråret udsender gruppen det ene notat efter det andet - med efterfølgende rettelser og korrektioner. 

Da foråret er omme, står det stadig ikke klart, hvor mange ansatte der er, og hvor mange der er råd til i den nye organisation.

Den 1. marts 2009 overtager den nye kultur- og stabsdirektør, Henning Daugaard, ansvaret for kommunens økonomiafdeling. Han kommer fra en stilling som direktør på Gentofte Sygehus og har ikke tidligere arbejdet i den kommunale sektor. 

Hurtigt møder han modstand i direktionen. Flere kolleger betragter ham som abstrakt og teoretisk. De påpeger, at hans besparelsesforslag ofte mangler bund i virkeligheden. Kilder nævner, hvordan Henning Daugaard lægger en besparelse på mindsket sygefravær ind i budgettet - før det er konstateret, at sygefraværet faktisk er faldet, og at han vil skære ned på mellemledere i Vej og Park for derefter at blive gjort opmærksom på, at de ansatte, han vil fjerne, ikke er mellemledere, men p-vagter.

Disse udsagn har Henning Daugaard ikke ønsket at kommentere. 

Flere gange frem mod sommeren prøver Suzanne Aaholm at tage økonomien på rådhuset op med borgmesteren, men hun oplever, at han ikke er interesseret. 

Hun betoner, ifølge eget udsagn, at magistraten bør informeres. Det afviser borgmesteren.

Ved et møde i magistraten den 4. maj 2009 fortæller Suzanne Aaholm, at stillingsstrukturen i den nye organisation ikke er endeligt beregnet, fordi der er nogle usikkerheder. Det får  oppositionens leder, Karin Dubin (S), til at spørge, hvordan det vil påvirke den samlede økonomi i organisationsprojektet. Suzanne Aaholm svarer, at forvaltningen kan lave en redegørelse til magistraten. Hertil siger borgmesteren, at det ikke er nødvendigt. 

Dette forløb er bevidnet af to medlemmer af magistraten. 

I Borgmesterstuen på Belis Bar er stemningen blandt direktørerne alvorlig, men konstruktiv.

Inden mødet har økonomiafdelingen gjort regnestykket på rådhuset op. Konklusionen er, at hvis alle stillinger i den nye organisation besættes, vil budgettet skride med 15,3 millioner kroner. 

Årsagen er blandt andet, at der ikke er balance i budget 2008, fordi budgettet ikke er rettet til, når der i løbet af året er kommet nye bevillinger. Resultatet er et mismatch mellem normeringer og lønbudget. Herudover er der ansat folk på rådhuset, uden at der samtidig er effektiviseret. 

På mødet erklærer flere direktører sig uenige i grundlaget for regnestykket, og Henning Daugaard undsiger notatet, som hans egne folk har lavet. Han mener ikke, der er en ubalance fra budget 2008. Til sidst skærer Suzanne Aaholm igennem og beder dem fokusere på at finde pengene. 

Det munder ud i en kontroversiel plan:

Otte stillinger skal skæres bort i al stilfærdighed. Det skal skaffe 3,7 millioner kroner. 

Der skal søges en bevilling på 5,4 millioner kroner til at dække den ubalance, der er konstateret i budget 2008. 

De sidste 6,2 millioner skal findes ved, at hver direktør undersøger, om der er stillinger, der kan flyttes fra administrationskontoen til udførende konti, i praksis socialområdet og forsyningen. Herefter skal der søges bevilling til stillingerne. Det vil skabe den fornødne luft på administrationskontoen. 

“Kan man det?” spørger vicekommunaldirektør Bjørn Thomsen og ser direkte på Henning Daugaard. Men økonomidirektøren svarer ikke. 

Da mødet slutter først på eftermiddagen, er direktørerne enige om, at Suzanne Aaholm skal præsentere planen for borgmesteren. 

Her bliver grunden lagt til fyringen af Frederiksbergs kommunaldirektør. 

Kort efter mødet på Belis Bar opsøger Henning Daugaard Suzanne Aaholm på hendes kontor. Han er ikke enig i, at man kan omkontere på den måde, de har drøftet. Samtidig gentager han, at der ikke er nogen ubalance i budgettet for 2008. Suzanne Aaholm erklærer sig uenig og undrer sig over det, hun kalder hans konfliktorientering. 

Efter mødet udsender økonomisk afdeling et notat, der i dag er centralt i fyringssagen. Notatet opridser en række indvendinger. Tre af dem er særligt væsentlige:

* Det er i strid med Indenrigsministeriets konteringsregler at flytte administrative stillinger til udførende konti.

* Det er i strid med loven at flytte stillinger fra administration, der finansieres over skatten, til forsyningen, der finansieres over takster, som kommunalbestyrelsen vedtager. 

* Det er i strid med styrelsesloven at flytte stillinger, uden at der følger penge med. 

Kommunernes Revision, BDO, bekræfter sidenhen, at Frederiksberg Kommune ville have brudt reglerne – forudsat at forholdene i notatet var korrekte. Og lige nøjagtig her ligger hunden begravet. 

For ifølge Suzanne Aaholm har økonomisk afdeling og Henning Daugaard komplet misforstået både intentionerne og de faktiske beslutninger. 

Det har aldrig været meningen at flytte administrative stillinger til de udførende konti. Derimod blev direktørerne bedt om at undersøge, om der var stillinger med udførende indhold, der blev bogført på administrationskontoen. I så fald kunne de flyttes, siger Suzanne Aaholm. 

Det har heller aldrig været meningen at flytte administrative stillinger over på forsyningskontoen - med mindre de retteligt udførte arbejde for forsyningen. Det skulle direktøren for området undersøge, siger Suzanne Aaholm. 

Der er aldrig flyttet stillinger uden bevilling. Tværtimod bevilgede kommunalbestyrelsen 6,2 millioner til flytning af stillinger ved behandlingen af budget 2010. 

Tidligere chefrevisor ved BDO Gert Hansen har gennemgået kontoøvelserne med   Kommunen. Og er de foregået, som Suzanne Aaholm beskriver det, er de helt uproblematiske, siger han. De skal bare nævnes i regnskabsprincipperne, så ændringerne står klart for læseren af regnskabet.

I det omfattende sagsmateriale, som Kommunen har gennemgået, dokumenterer Frederiksberg Kommune ingen steder, at beslutningerne er udført, som de er beskrevet af Henning Daugaard eller økonomiafdelingen. 

Dette har Frederiksberg Kommune ikke ønsket at kommentere.  

21. juli 2009 har Suzanne Aaholm møde med borgmesteren. 

Hun orienterer ham ikke om økonomiafdelingens betænkeligheder. Det er ikke nødvendigt, mener hun, da de baserer sig på misforståelser. 

Derimod har hun på forhånd i en mail skitseret en række forslag, borgmesteren kan tage stilling til - herunder at skaffe de 15,3 millioner kroner ved at nedlægge 32 stillinger i administrationen. 

På mødet spørger borgmesteren, om planen fra Belis Bar vil give problemer med revisionen. Suzanne Aaholm svarer, at det er direktørerne ved at undersøge. Men skulle der være problemer, bliver stillingerne ikke flyttet. Ved samme lejlighed siger hun, at kommunalbestyrelsen bør informeres.  

Hertil siger borgmesteren, ifølge Suzanne Aaholm, at hvis det er det eneste problem, så er han ikke bekymret. 

Herefter bliver planen sat i værk. Og den 17. august indstiller magistraten planen til kommunalbestyrelsen. Men Socialdemokraterne siger nej til at dække ubalancen fra budget 2008. De vil hellere bruge penge på daginstitutioner end på administration. 

Dermed bliver borgmesteren nødt til at bruge sit flertal i kommunalbestyrelsen på at få bevillingen igennem. Tre måneder før et kommunalvalg. Det gør ham ikke mildere stemt over for sin kommunaldirektør. 

I dag siger Jørgen Glenthøj, at Suzanne Aaholm har forholdt ham og kommunalbestyrelsen oplysninger og givet ordre til brud på konteringsreglerne og styrelsesloven. Dermed har hun groft misligholdt sit ansættelsesforhold, og han og kommunalbestyrelsen kan ikke længere have tillid til hende.

Borgmesteren siger, at Henning Daugaards betænkeligheder ved planen fra Belis Bar først er kommet til ham i februar 2010. Passer det, har Henning Daugaard i mere end et halvt år, siden sommeren 2009, tilbageholdt oplysninger om, at kommunen efter hans opfattelse var i færd med at bryde loven. 

Dette spørgsmål har hverken Frederiksberg Kommune eller Henning Daugaard ønsket at kommentere.  

Frederiksberg Kommune henviser i stedet til afskedigelsesgrundlaget, som Kommunen har fået aktindsigt i.

Fortsættes i næste uge.