Kommunen.dk
MENU

Kæmpevindmøller uden tvang

Fire kommuner er formelt i spil som mulige områder til kæmpe-møller. Men hverken industrien, V eller S vil presse kommunerne til at huse kæmpe-møllerne.

Kæmpevindmøller uden tvang

Fire kommuner er formelt i spil som mulige områder til kæmpe-møller. Men hverken industrien, V eller S vil presse kommunerne til at huse kæmpe-møllerne.

Folketingets partier, der står bag Østerild-aftalen, har tilsluttet sig en redegørelse fra Naturstyrelsen, der formelt har fire kommuner i spil som mulig placering for kæmpe prototypemøller. Det på trods af, at to af kommunerne, Jammerbugt og Vesthimmerland, i deres høringssvar har udtrykt stor skepsis over for at huse kæmpe-møllerne. 

Men ifølge Flemming Møller Mortensen (S) er det usandsynligt, at de skeptiske kommuner vil blive presset til at huse de store vindmøller.

”De kommuner, der har meldt fra, kan godt være interessante på den lange bane, men som jeg ser det, er de ude af billedet i første omgang. For det er altid lettest at lave en sådan proces, hvis man har kommunalpolitisk opbakning.”

Naturstyrelsen har identificeret i alt syv mulige arealer i de fire kommuner Ringkøbing-Skjern, Tønder, Vesthimmerland og Jammerbugt.

Ifølge direktøren i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, er der størst interesse for de områder, der kan huse de højeste møller.

”Men det er klart, at det også har en betydning, om kommunen er positiv over for projektet,” siger Jan Hylleberg, der håber, at de første kæmpe-møller vil stå klar inden for de næste par år.

Også Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo har, på trods af den formelle udpegning af de syv områder, svært ved at se, at en kommune, der har sagt nej, vil blive tvunget til at lægge jord til møllerne.

”Hvis ikke kommunen og lokalbefolkningen vil have møllerne, så vil jeg også være meget skeptisk over for, at de skal placeres dér,” siger Eyvind Vesselbo, der vil sikre sig, at alle problemer er blevet belyst og kommunerne har fået svar på deres bekymringer, så det ikke ender som i Østerild.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR